Obligationslån

Realkreditlån med fast rente

  • Sikkerhed for fast rente
  • Afdragsfrihed i op til 10 år
  • Mulighed for omlægningsgevinst

Obligationslån er et fast forrentet lån fra Realkredit Danmark, der kan løbe i op til 30 år. Det betyder, at du kender din rente på lånet i hele lånets løbetid. Et obligationslån bruges typisk til køb eller istandsættelse af ejerbolig.

Med et obligationslån får du mulighed for at omlægge lånet, hvis markedsrenterne ændrer sig, og du får derved mulighed for at reducere restgælden eller få en lavere ydelse på dit lån.

Obligationslån

Fakta

  • Hvor meget kan jeg låne?

    Hvor meget kan jeg låne?

    Du kan typisk låne op til 80 % af en ejerboligs værdi i op til 30 år - 60 % ved fritidsbolig. 
  • Rente og løbetid

    Rente og løbetid

    Renten på Obligationslån er fast i hele lånets løbetid. Lånet kan løbe i op til 30 år. 
  • Afdragsfrihed

    Afdragsfrihed

    Der er to typer af obligationslån; én med mulighed for afdragsfrihed og én uden. Vælger du den med afdragsfrihed, har du mulighed for at skabe lidt ekstra luft i budgettet i op til 10 år. Du skal stadig betale renter og bidrag på lånet samt et tillæg til bidraget i de afdragsfrie perioder. Kursen på et obligationslån med afdragsfrihed er normalt lavere end kursen på et obligationslån uden. Du kan ændre aftalen om afdragsfrihed hvert kvartal efter aftale med Realkredit Danmark.

    Du betaler et tillæg til bidraget i de afdragsfrie perioder. Læs mere om priser og vilkår (pdf)

  • Fastkursaftale

    Fastkursaftale

    Når du modtager et lånetilbud, er det beregnet på baggrund af den kurs, obligationen bag lånet har, når tilbuddet gives. Kursen kan dog ændre sig fra, tilbuddet er givet, til du skal have lånet udbetalt, og du kan derfor ikke være sikker på at få udbetalt samme beløb, som står i lånetilbuddet. Foretrækker du at vide helt præcist, hvad du får udbetalt, kan du for en merpris låse obligationskursen fast med en fastkursaftale. 
  • Aktiv gældspleje

    Aktiv gældspleje

    Selvom renten på lånet er fast, kan du i nogle tilfælde stadig opnå fordele af markedsrenternes svingninger. Hvis markedsrenten stiger, kan du konvertere til en højere obligationsrente og på den måde nedbringe din restgæld. Hvis renten falder, kan du konvertere til en lavere rente og på den måde få en lavere månedlig ydelse (men typisk også en højere restgæld). Vi anbefaler, at du taler med en rådgiver, inden du konverterer.
  • Indfri lånet når du vil

    Indfri lånet når du vil

    Du kan opsige lånet, når du vil, og indfri det ved at købe de bagvedliggende obligationer til markedskurs. Lånet kan dog altid indfries til kurs 100, hvis du opsiger det til en termin, altså 31. marts, 30. juni, 30. september og 31. december.
  • Risiko

    Risiko

    Lån med pant i fast ejendom til forbrugere og andelsboligforeninger skal risikomærkes som enten ’grøn’, ’gul’ eller ’rød’. Risikomærkningen er et udtryk for lånets kompleksitet kombineret med risikoen for ændringer i ydelsen for hver produkttype. Obligationslån er risikomærket grønt, da lånet har en fast rente. Hvis der er aftalt afdragsfrihed på lånet, er risikomarkeringen gul.

    Læs mere om risikomærkning af lån

Lån

Tips & Råd

  • Boligfinansiering består ofte af flere lån

    Der kan være forskellige måder at sammensætte sin boligfinansiering på, men typisk vil et boligkøb kræve finansiering fra flere kilder:

    1. Realkreditlån
      Realkreditlån har den mest fordelagtige rente, og det vil derfor være en fordel for dig, at bruge det som din primære finansieringskilde. Du kan låne op til 80 % af ejerboligens værdi som realkreditlån. Hvis der er tale om et fritidshus, kan du låne op til 60 %.

    2. Banklån
      De næste 15 % kan du låne som banklån, der har en lidt højere rente end realkreditlån.

    3. Egenbetaling
      Din egenbetaling bør være på minimum 5 % (15 % ved fritidshuse) af købesummen, og du skal selv kunne betale de øvrige omkostninger forbundet med boligkøb, som f.eks. advokat, afgift til skøde, ejerskifteforsikring og flytteomkostninger.
     
  • Fast eller variabel rente?

    Når du skal låne til en bolig, kan du vælge mellem fast eller variabel rente (eller en kombination af begge dele). Om du skal vælge det ene eller det andet afhænger bl.a. af din økonomi og af, hvordan du har det med risiko. I banken kan du få hjælp til den økonomiske side af sagen, men det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvilken risiko du ønsker at leve med i dagligdagen.

    Foretrækker du stabilitet i din økonomi, er fast rente sikkert det bedste for dig. Med et fastforrentet lån kender du renten i hele lånets løbetid og ved derfor, hvad du skal betale hver måned.

    Hvis du har luft i din økonomi og is i maven til at klare renteudsving, kan du overveje et lån med variabel rente. Renten er typisk lavere end på et fastforrentet lån. Men du kender ikke din ydelse på forhånd og kan pludselig komme til at skulle betale mere af på din gæld hver måned, end du havde regnet med.

  • Afdrag eller afdragsfrihed?
    Har du boliglån ved siden af dit realkreditlån, kan det i visse tilfælde være en god ide at vælge afdragsfrihed på realkreditlånet for at afdrage hurtigere på boliglånet, som typisk har en højere rente end realkreditlånet. 

    Ellers anbefaler vi, at du afdrager på realkreditlånet. Det styrker alt andet lige din privatøkonomi mod eventuelle dårlige økonomiske tider.
  • Forældrekøb
    Forældrekøb er gennem de seneste år blevet en udbredt måde for forældre, at hjælpe deres unge mennesker godt på vej mod voksenlivet. Det skyldes ikke mindst de lave renter, der har været med til at sikre, at økonomien i et forældrekøb hænger fornuftigt sammen. Men ligefrem at tænke på forældrekøb som en investering er nok at gå for langt og ikke noget, vi vil anbefale. I stedet bør man fokusere på den nytteværdi, et forældrekøb kan give familien – ikke mindst den unge, der forhåbentlig får en mere rolig start på livet hjemmefra, når der er styr på boligsituationen.
  • Bliv klar til boligkøb
    Hvad enten du er på jagt efter en leje-, andels- eller ejerbolig er der flere ting, du skal overveje, inden du går i gang. I temaet Du skal købe bolig kan du læse meget mere om alt det, du skal være opmærksom på, og på Sunday.dk er det let at finde en bolig, der passer til dig. Du kan naturligvis også tale med os, hvis du har brug for et godt råd eller konkret rådgivning.