Hvordan vælger jeg mellem at betale med visa- eller dankort-delen på mit Visa/Dankort?

Fra den 9. juni 2016 kan du i butikker, der tager imod betaling med dankort og visa-kort, frit vælge, om du vil betale med visa-delen eller dankort-delen af dit Visa/Dankort. Baggrunden er nye EU-regler, der skal sikre kortholdere mulighed for frit at vælge mellem de to funktioner. 

Betaling i fysiske butikker
For at kunne vælge betaling med enten dankort- eller visa-delen af dit Visa/Dankort i fysiske butikker i Danmark skal du have et kontaktløst Visa/Dankort. Dit kort er kontaktløst, hvis du til højre på kortets forside kan se fire små buede linjer. Har du ikke fået et kontaktløst kort endnu, får du automatisk et, når dit gamle kort udløber.

Når du sætter kortet i terminalen, får du mulighed for at vælge mellem dankort- og visa-delen af dit Visa/Dankort.

Handel på nettet
Når du handler på nettet og vil betale med visa-delen af dit Visa/Dankort, trykker du på Visa-logoet på betalingssiden. På samme måde skal du trykke på dankort-logoet, hvis du vil betale med dankort.

Pengeautomater
I pengeautomater i Danmark, som tager mod dankort, kan du bruge dankort-delen af dit Visa/Dankort til at hæve penge. I automater i udlandet og i de automater i Danmark, der ikke tager imod dankort, kan du kun bruge Visa-delen af dit Visa/Dankort.

Husk
Det kan være en fordel at betale med visa-delen af dit Visa/Dankort, fordi det i nogle tilfælde giver dig mulighed for at gøre indsigelse mod en betaling, f.eks. hvis du opdager en betaling på din konto, som du ikke kan godkende. Læs mere på danskebank.dk/indsigelse.

Du skal være opmærksom på, at uanset om du bruger visa-delen af dit Visa/Dankort i Danmark eller udlandet, regnes alle Visa-betalinger med i den samlede 30-dages beløbsgrænse på 25.000 kr.

Hvad koster det?
Det koster ikke noget at bruge kortet i fysiske butikker i Danmark, men på nettet og i udlandet kan du opleve, at butikker tager et gebyr. Det må de gerne, men gebyret må aldrig være højere end den udgift, de selv betaler til den betalingsformidler, der sørger for at gennemføre betalingen.

Læs om og bestil Visa/Dankort 
Se dankort og Visa/Dankort-betingelserne

Få hjælp Spørgsmål

Få svar hurtigt her på siderne.
 
Hjalp dette svar dig?
Vi bruger dit svar til at forbedre hjælpen. Du bliver ikke sendt væk fra siden ved at svare.
Kontakt
70 123 456

Find hjælp


KundeprogramÅbningstider Kortspærring Teknisk support Sikkerhed
Kundeservice

Chat med os


Kundeservice Teknisk Support

Kontakt os


Ring til os Skriv til os Bliv kunde Ris og ros

Book møde

Find os


Søg efter filialer og pengeautomater.
Søg