Opret overførsel til en udenlandsk konto

En overførsel til udlandet er, når du overfører penge fra din egen konto til en konto i et andet land - også selv om det er en konto i en af vores egne banker i udlandet.

  • Opret overførsel i mobilbanken

    I mobilbanken kan du selv overføre penge til en udenlandsk konto.

    Sådan gør du
    • Log på mobilbank.
    • Tryk på 'Overfør' i menuen nederst på siden.
    • Tryk på 'Overfør til udlandet'.
    • Tryk på 'Gemte' for at  vælge en betalingsmodtager du har overført til tidligere, eller tryk på  'Ny' og vælg land – og følg derefter vejledningenpå skærmen.

    Når du overfører penge til udlandet, skal du bruge betalingsmodtagerens IBAN-kontonummer og i visse tilfælde også modtagerbankens SWIFT/BIC-kode.
    Læs mere under fanen 'IBAN og SWIFT/BIC'.

  • Opret overførsel med formular


    Bemærk
    • Du finder adresseoplysninger, på det konkrete rådgivningscenters side. For at finde ønsket rådgivningscenter, søg på postnummer eller by.
    • Delte omkostninger: Vi anbefaler, at du og modtager deler omkostningerne, så at du betaler omkostningerne i Danmark, og modtageren betaler omkostningerne i udlandet.
    • IBAN: Når du oplyser et IBAN, forbeholder vi os ret til at finde modtagerens bank direkte fra dette nummer. Vi er uden ansvar for, at det IBAN, du oplyser, ikke tilhører den modtager, du oplyser. Oplyser du både IBAN og SWIFT/BIC, og stemmer de ikke overens, går IBAN forud, når vi vælger, hvilken bank pengene skal sendes til.
  • SEPA-betalinger

    Hurtigere betalinger i Europa
    Overholder din overførsel til udlandet nedenstående krav, bliver den gennemført som en SEPA-betaling (EU-forordningsoverførsel). Det betyder at

    • alle betalinger inden for SEPA-området er tilgængelige for modtageren samme dag, hvis det er en bankdag
    • betalinger, der foretages i weekender eller på helligdage vil være tilgængelige for modtageren næste bankdag

    Sådan får du adgang til hurtigere betalinger
    Som kunde behøver du ikke gøre noget. Ændringen sker helt automatisk, og dine betalinger i Europa kommer automatisk frem til modtageren samme bankdag. Husk blot, at vi skal have modtaget betalingen senest kl. 14 på en bankdag, for at den kommer frem samme dag.

    Alle SEPA-betalinger skal opfylde følgende krav:

    • Betalingen skal ske inden for EØS-landene (EU-landene, Norge, Island og Liechtenstein)
    • Modtagerbankens SWIFT-BIC (Bank Identifier Code) skal oplyses.
    • Modtagerkontoens IBAN (International Bank Account Number) skal oplyses.
    • Betalingen skal laves i euro.
    • Afsender og modtager deles om omkostningerne, så hver betaler egne bankgebyrer.
    • Afsenders og modtagers bank skal kunne ekspedere betalingen uden manuel behandling.


    SEPA
    = Single Euro Payments Area

  • IBAN og SWIFT/BIC

    Overførsler til udlandet
    Hvis du vil overføre penge til udlandet, skal du indhente visse oplysninger fra betalingsmodtageren:
    • De fleste lande bruger IBAN, som står for International Banking Account Number. Betalingsmodtageren kan typisk finde sit IBAN under sine egne kontooplysninger.
    • I de lande, der ikke bruger IBAN, skal du i stedet oplyse betalingsmodtagerens kontonummer OG modtagerbankens SWIFT/BIC-kode. SWIFT står for Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication. BIC står Bank Identifier Code. Oftest kaldes SWIFT/BIC blot for BIC.

     I både mobil- og netbanken får du hjælp til at finde modtagerbankens SWIFT/BIC-kode, hvis du ikke har fået den oplyst af betalingsmodtageren.

    Overførsler fra udlandet
    Hvis du skal modtage en overførsel fra udlandet, skal du tilsvarende oplyse IBAN og/eller SWIFT/BIC samt eventuelt Danske Banks adresse til afsenderen.

    Du finder dit IBAN i mobil- og netbanken:

    • I mobilbanken vælger du først konto, så trykker du på de tre prikker øverste i højre hjørne og derefter 'Detaljer'.
    • I netbanken finder du dit IBAN under vilkår for den enkelte konto.

    IBAN i Danske Bank er på 18 tegn og består af landekode (DK), kontrolnummer (2 tegn), registreringsnummer (4 tegn) og kontonummer (10 tegn).


    Danske Bank SWIFT-/BIC-kode er DABADKKK

    Danske Bank postadresse er Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K


Kontakt 

Åbningstider.

Mandag - fredag kl. 9-21 Weekend og helligdage kl. 10-16


Du kan gøre det meste selv via mobil- eller netbank. Find hjælp
Kundeservice
Chat for kunder
Log på med dit MitID. Så kan du skrive spørgsmål til din personlige økonomi, konti, lån m.m. Chat for alle
Hvis du ikke er kunde eller blot har spørgsmål af generel karakter.
Find svar
  • Find os

    Find rådgivningscenter, åbningstid og hæveautomat

    Når åbningsdagen ligger på en helligdag eller bank-lukkedag

  • Book et møde

    Du kan altid bestille et uforpligtende møde med en af vores rådgivere.

  • Skriv til os

    Send besked

    Er du kunde, kan du sende en besked til os direkte i mobil- og netbanken. Se hvordan

    Spørgsmål, ros og klager

    Du er altid velkommen til at skrive til os - uanset om du har gode ideer, noget du vil klage over eller bare har et spørgsmål.

Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.