Del

MobilePay

MobilePay er en app, som gør det nemt for dig at betale med din smartphone. På et øjeblik kan du overføre penge fra dit betalingskort til en anden privat bruger, en butik eller en webshop.

Du skal kun bruge tre ting
MobilePay-appen er gratis – og for at bruge den, behøver du kun tre ting: 
en smartphone med dansk nummer 
et dansk betalingskort
MobilePay-appen.

Overfør penge til dem, du kender
MobilePay er en digital pung, som du kan knytte dine betalingskort til. Det betyder, at du nemt og hurtigt kan både modtage og overføre penge fra dit kort – f.eks. hvis du samler ind til en gave på din arbejdsplads eller skal dele en caféregning med en ven.

Pengene bliver overført direkte til og fra dit betalingskort, så I behøver ikke at udveksle kontonumre – I skal kun kende hinandens mobilnumre.

Læg ud – og få pengene igen
Hvis du har lagt ud for f.eks. en gave, kan du også bruge appen til at få pengene ind igen. Du sender simpelthen en anmodning på beløbet til de andre med Mobilepay – så får de en besked fra dig i appen, så de husker at betale.

Slip for at taste, når du handler online
Du kan også betale med MobilePay i en lang række butikker – også online. Husk at kigge efter Mobilepay-logoet næste gang, du går til kassen i en webshop. Så slipper du for at taste dine kortinformationer ind på hjemmesiden – du skal bare godkende betalingen i MobilePay-appen. 

Automatisk styr på kvitteringerne
Hver gang du handler i en butik, som er tilmeldt Mobilepay, bliver kvitteringen automatisk gemt i Mobilepay. Så kan du altid finde den igen. Du kan også til enhver tid gå ind og se, hvilke beløb du har overført eller modtaget fra andre brugere.

Andre har også set



Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.