Del

Prospera: Danske Bank Asset Management kåret som bedste ekstern kapitalforvalter i Danmark

Ifølge analyseinstituttet Prospera er Danske Bank Asset Management den bedste kapitalforvalter i Danmark. Dermed går Danske Bank Asset Management frem fra en 2. plads i 2018.

Det er konklusionen på Prosperas netop offentliggjorte årlige undersøgelse af de danske eksterne kapitalforvaltere. Undersøgelsen omfattede 91 organisationer med minimum 200 mio. DKK i eksternt forvaltede fonde.

Bag den samlede førsteplads ligger også, at Danske Bank Asset Management kom ud som nummer 1 på en vifte af parametre, herunder produktkvalitet, produkt information, og salgskompetence.

"Vi er meget ydmyge og taknemmelige over denne tillidserklæring fra vores kunder. Kundetilfredsheden er en hjørnesten i vores virke, og vi ser resultatet som udtryk for, at vi er konkurrencedygtige på et marked med nogle af de mest avancerede institutionelle investorer i Norden og stærke konkurrenter," siger Atilla Olesen, underdirektør og global chef for institutionelle kunder i Danske Bank Asset Management, og fortsætter:

"Når vi kobler vores gode produkter, løsninger og service med et stærkt team af engagerede folk, har vi et meget attraktivt tilbud – som er interessant for selv de mest avancerede og ombejlede kunder. Samtidig er vi også klar over, at vi fortsat har et stort arbejde foran os med hele tiden at sikre kundernes tillid, og vi er meget ydmyge og transparente omkring dette faktum. Der er dog ikke nogen tvivl om, at vi tager denne førsteplads som et rygstød til fortsat at arbejde hårdt for at skabe værdi for vores kunder og gøre det endnu bedre."

Få mere information om vores produkter og løsninger