Gå til hovedindhold

Olieselskaber skal gå klimavejen for at være attraktive investeringer

Hvordan får vi et CO2-neutralt samfund i 2050 og kommer i mål med Parisaftalens ambition om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader? For nylig fremlagde Det Internationale Energiagentur (IEA) deres forslag til, hvordan verden kan nå de internationale klimamål. Vi har spurgt Kasper From Larsen, der er specialist inden for energi- og forsyningssektoren og porteføljeforvalter i Danske Bank Asset Management, om hans syn på klimaplanen. Han giver sit syn på udfordringer og muligheder ved at omstille olieselskaber til vedvarede energi og Danske Bank Asset Managements rolle i den grønne omstilling.

Hvad er de vigtigste aspekter i rapporten?

Den stiller skarpt på energi- og transportsektoren, som ikke skal udlede CO2 i 2050 for at holde den globale opvarmning i skak. Ifølge rapporten skal der ikke udvikles nye olie-, kul- og gasprojekter fra i år, og al energiproduktion skal have nul CO2-udledning inden 2040. Samtidig skal alt salg af benzin- og dieseldrevne biler stoppes inden 2035, og der må ikke bruges klimakvoter som for eksempel plantning af skove til at kompensere for CO2-udledning. Tidligere har vi set FN’s klimapanel (IPCC) komme med deres bud på at skabe et CO2-neutralt samfund, hvilket viser, der er flere måder at komme i mål med de globale klimaambitioner.

“Vi er enige i rapportens ambition og retning, og vi har sat målet om at have CO2-neutrale investeringer i 2050, hvilket forpligter os til at være med til at drive olieselskaber mod mere klimavenlig energiproduktion.”Kasper From Larsen, specialist inden for energi- og forsyningssektoren og porteføljeforvalter

Hvad bliver sværest at komme i mål med?

Det er en kompleks øvelse at spå om udviklingen de næste 30 år. Eksempelvis er rapportens klimaplan afhængig af udvikling af ny klimateknologi til for eksempel skibstransport, anvendelse af grøn hydrogen til tungindustrien, højere CO2-beskatning og et markant mindre energiforbrug per indbygger. For at grøn energi kan dække energibehovet i 2050, skal hver indbygger i verden gennemsnitlig reducere energiforbruget med 4 procent om året frem mod 2030 og knap 2,5 procent hvert år i hele perioden frem mod 2050. Ellers hænger rapportens køreplan ikke sammen. Det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre, og jeg kan være bekymret for, at privatforbrugere ikke kommer til at reducere energiforbruget så markant. Det kræver, at vi drastisk ændrer vores vaner, og at biler, boliger, fødevarer og andre forbrugsvarer bliver betydeligt mere energieffektive end i dag – ellers bliver det industrien, der skal holde for.

Samtidig har vi energiinfrastrukturer i store dele af verden, som er bygget på fossil energi, og som endnu ikke kan håndtere strøm produceret fra vedvarende energi i så store mængder. Det kommer til at kræve massive investeringer i elnettet, og spørgsmålet er, hvordan det skal finansieres.

Ifølge rapporten har vi de nødvendige teknologier for at udlede nul CO2 i 2050. Hvorfor investerer oliebranchen ikke kun i klimateknologi?

Rapporten peger på, at sol- og vindenergi skal udbygges markant for at accelerere elektrificeringen af samfundet. Stort set alle traditionelle olieselskaber – særligt i Europa - har ambitioner om at rykke ind på det marked og investerer også i grøn teknologi. Men der skal være en sammenhæng mellem indtægter og udgifter, så de har en sund forretning og er i stand til at lave disse investeringer. Der skal ganske enkelt være en form for indtjening for selskaberne for at drive transformationen, ellers kan det ikke lade sig gøre for dem. Så længe verden har brug for transport og energi, og udbredelsen af elektriske biler og vedvarende energi ikke er tilstrækkelig stor, er der stadigvæk brug for olie til at få samfundet til at løbe rundt. Men en del selskaber er i gang med at geninvestere en stigende del af olieindtægterne i at udbygge vedvarende energiproduktion og skære ned på olieforretningen. Det er en bevægelse, der tager tid og er en afspejling af vores energibehov, og det kan kun ske i det tempo, som selskaberne har pengene til at investere i klimateknologi for.

Omstiller olieindustrien sig hurtigt nok?

Olieselskaber er supertankere, som tager tiden at dreje mod CO2-venlige teknologier og kræver massive investeringer. En række europæiske olieselskaber som Shell, Total, Equinor og BP er nogle af frontløberne inden for branchen, og de har løftet deres mål for investeringer i vedvarende energi samtidig med, de holder en flad olieproduktion. De ved godt, at energitransition er en risiko, og at det er nødvendigt at gå fra sort til grøn energi. Man kan altid diskutere, om deres planer er ambitiøse nok, men de har stadigvæk brug for olieindtægter for at have kapital til at investere i grøn energi. I USA og andre dele af verden er industrien langt mere fodslæbende og er først ved at forstå, at de er nødt til at gå væk fra fossil energi, hvis de fremover vil være relevante og have en levedygtig forretning. Over en bred kam er olieselskaber blevet opmærksomme på, at en klimaomstilling er deres ’licence to operate’. Men der er klare forskelle på, hvor hurtigt selskaberne flytter sig, og om de formår at følge med den stigende efterspørgsel på grøn energi.

Hvordan kan den grønne omstilling finansieres, hvis ikke kun olieindustrien skal holde for?

Hvordan samfundet finansierer grøn omstilling, er det helt store spørgsmål. Rapporten siger stop for nye olie-, gas- og kulprojekter, hvilket vil betyde faldende afgift- og skatteindtægter. Det skal nye markedsreformer kompensere for, så vi har pengene til at lave de massive investeringer i grøn infrastruktur. Der peges på et globalt CO2-afgiftssystem, som en af løsningerne, hvor afgiften skal være højere end i dag. Ved målrettet at beskatte CO2-udledende aktiviteter som benzin- og diselbiler kommer forbrugerne i sidste ende til at betale for omstillingen, og de penge skal geninvesteres i grøn energi. Indirekte subsider i form af skattelettelser til olieindustrien skal også

“Vi ser, at vi gennem dialog med olieselskabernes ledelse og ved at stemme på deres generalforsamlinger kan lykkes med at rykke dem væk fra fossile energier og dermed bidrage til samfundets klimamål.”Kasper From Larsen, specialist inden for energi- og forsyningssektoren og porteføljeforvalter

Hvad er Danske Bank Asset Managements tilgang til grøn omstilling og oliesektoren?

Vi er enige i rapportens ambition og retning, og vi har sat målet om at have CO2-neutrale investeringer i 2050, hvilket forpligter os til at være med til at drive olieselskaber mod mere klimavenlig energiproduktion. For os handler det om at investere i de selskaber, der forstår at tage del i energitransitionen. Det er vigtigt, at selskaber tilpasser sig den grønne udvikling for at forblive relevante investeringscases for os på længere sigt. Vi tror på, at den slags selskaber er bedst rustet til at skabe attraktive, langsigtede afkast til vores kunder.

Kan Danske Bank Asset Managements skubbe olieselskaber i en grøn retning?

Vi er enige i, at verden skal i en grøn retning, og vi diskuterer med olieselskaber, hvordan de hurtigst muligt kan omstille til CO2-venlig energiproduktion på et økonomisk sundt fundament. De lytter til os, fordi de gerne vil være en attraktiv investeringscase, hvilket giver os gode muligheder for at påvirke dem. Det handler om at bruge sin indflydelse som investor og tage ansvar og skubbe på transformationen, så selskaber i højere grad investerer indtjeningen i vedvarende energi. Da vi er sat i verden for at levere attraktive afkast til vores kunder, har vi netop et incitament til at få selskaberne til at blive grønnere så hurtigt som muligt. Den bevægelse fremtidssikrer nemlig forretningen, så de kan levere gode afkast fremover. Vi ser, at vi gennem dialog med olieselskabernes ledelse og ved at stemme på deres generalforsamlinger kan lykkes med at rykke dem væk fra fossile energier og dermed bidrage til samfundets klimamål. Senest har vi været med til at få valgt nye bestyrelsesmedlemmer ind i Exxon, der har en klar agenda om at sætte mere fart på deres klimaarbejde og stemt for, at Chevron skal sætte reduktionsmål for deres scope 3 CO2-udledning. Det er eksempler på, hvordan vi aktivt stiller klimakrav til olieindustrien og kan gøre en forskel.

Læs den fulde rapport fra Det Internationale Energiagentur her

Få mere information om vores produkter og løsninger