Hjælp og guides
Hjælp og guidesBudget
Dit budget er nøglen til dit boligkøb
Dit budget er nøglen til dit boligkøb

Måske har du aldrig lagt et budget. Måske har du svært ved at se formålet med det. Men hvis du vil købe bolig, giver du dig selv det bedste udgangspunkt ved at lave budget. Hvorfor? Ganske enkelt fordi et budget giver dig overblik over din økonomi – og det er, hvad både du og banken har brug for, når du vil købe bolig. Her forklarer vi budgettets indhold og dets afgørende betydning for at købe bolig.

Hvis du snakker med din bankrådgiver om at købe ny bolig, går der ikke ret mange sekunder, før rådgiveren spørger ind til dit budget. Banken skal nemlig kende både din nuværende og fremtidige økonomi for at give dig den bedste vejledning og finde den boligtype, som passer bedst til dig.

På den måde tager banken afsæt i dit budget til at vurdere både, hvor mange penge du har behov for at låne, og hvor stor en gæld, du har råd til at stifte.

To udbredte misforståelser om budgetter

Lad os hurtigt få disse to misforståelser af vejen:

  1. Et budget er ikke statisk. Du kan altid ændre det i takt med, at dit liv ændrer sig. Måske stiger eller falder din indtægt. Måske gør dine udgifter. Eller måske har du i perioder mulighed for at spare mere op.
  2. Et budget betyder ikke, at alt i dit liv skal være forudsigeligt. Impulsiv shopping, hurtigt planlagte weekendophold og den slags kan sagtens lade sig gøre, så længe du sikrer dig, at alle faste udgifter bliver betalt, og at der er en god balance mellem udgifter og indtægter. Så er der netop luft til at bruge penge, som ikke allerede er øremærket.

Hvornår er et budget særligt vigtigt?

Der er tidspunkter i livet, hvor et budget er vigtigere end andre. Et budget er særligt vigtigt, når din livssituation ændrer sig. Eksempler:

  • Du flytter hjemmefra.
  • Du ønsker at købe ejerlejlighed.
  • Din indkomst falder eller stiger.
  • Du flytter sammen med din kæreste, eller I går fra hinanden og du skal have et nyt hjem.
  • Du får børn.
  • Du får nye, faste udgifter som fx kæledyr, bil, abonnement på kontaktlinser.
  • Du går på pension.

Betaler du skjulte udgifter?

Et budget giver dig et indblik i dine såkaldte skjulte udgifter - dem du måske ikke lige tænker over, at du betaler. Klassiske eksempler er abonnementer på magasiner, streamingtjenester som Netflix, kontingenter til klubber, foreninger og humanitære organisationer. Og klassikeren over dem alle er medlemsskabet i fitnesscenteret, som du ikke har besøgt i månedsvis.

Det er godt at have styr på, hvor meget man betaler til hver måned - så kig dit budget godt igennem i krogene, hvis du gerne vil spare flere penge op.

Sådan laver du et budget

Et budget er helt enkelt fortalt en oversigt over dine indtægter og udgifter. Udgifterne deler man så typisk op i forskellige kategorier, og de fire hyppigste er:

  • faste udgifter
  • variable udgifter (også kendt som penge til forbrug)
  • sæson- eller lejlighedsbetonede udgifter
  • uforudsete udgifter.

Lad os kigge på dem én ad gangen. Vi starter med den sjove del: Indtægterne.

#1 Indtægter

Dine indtægter skal gerne overgå alle dine udgifter. Indtægter kan for eksempel være:

Nettoløn (det beløb, som indsættes på din lønkonto – altså efter skat)

  • SU
  • SU-lån
  • Boligstøtte
  • Dagpenge
  • Børnefamilieydelse.

Og lad os så kigge på de fire slags udgifter:

#2 Faste udgifter

De faste udgifter er dem, du ikke kan undgå. Det er tit de udgifter, som er tilmeldt Betalingsservice. Det gælder for eksempel:

  • Husleje (inkl. vand, varme, gas og el)
  • Forsikringer
  • Telefon og internet
  • Licens
  • Fagforening
  • Transport (rejsekort eller bil)
  • Afdrag på lån
  • Faste overførsler til opsparing.

#3 Penge til forbrug (også kaldet variable udgifter)

Penge til forbrug er de penge, som du har tilbage, når alle dine faste udgifter er betalt af din indtægt. Mange kalder også dette for penge til forbrug eller for rådighedsbeløbet. Udgifterne her kan svinge fra måned til måned, og for mange drejer det sig om:

  • Mad
  • Ferier
  • Tøj og sko
  • Frisør
  • Medlemskaber (eks. sportsklubber, bogklubber mm.)
  • Abonnementer på streamingtjenester, aviser eller magasiner
  • Fornøjelser (biograf, byture, café- og restaurantbesøg)
  • Generel husholdning (”non-food” som shampoo, toiletpapir, håndklæder mm.)

Som tommelfingerregel er variable udgifter lettere at skære ned på end faste udgifter. Derfor skal du altid først og fremmest sikre dig, at du har penge til at betale de faste udgifter, når du lægger dit budget.

#4 Sæsonbetonede og lejlighedsbetonede, variable udgifter

De fleste mennesker er gode til at spare op til håndgribelige og ventede udgifter som fx service på bilen eller et nyt TV. Men hvis dit budget skal hænge sammen, er det ikke kun den slags sure men mere eller mindre ventede udgifter, som du skal lægge penge til side til i dit budget.

Afhængigt af din alder, familieforhold og vennekreds skal du være opmærksom på, at udgifter til gaver, blomster eller lign. typisk løber op i løbet af et år, hvis man deltager i følgende aktiviteter:

  • Konfirmationer
  • Studentergilde/Svendegilde
  • Jul
  • Bryllup
  • Barnedåb
  • Begravelser
  • Fødselsdage
  • Rejser
  • Familieudflugter (eksempelvis til Legoland eller Tivoli med transport, entré, turpas og mad…)
  • Weekendture med venner.

#5 Uforudsete udgifter

Uanset hvor detaljeret du planlægger dit budget, kan der altid opstå udgifter, som du ikke havde forudset. Måske knækker du en tand, måske går din vaskemaskine i stykker, eller måske bliver din cykel stjålet. Og selvom du er godt forsikret, kan du løbe ind i udgifter, som du ikke får dækket. Derfor er det godt at afsætte et beløb hver måned til uforudsigelige udgifter.

Hvad er vigtigt for dig?

De fleste mennesker fungerer sådan, at de har lettere at overholde et budget, hvis de har sat sig et konkret mål med det.

Skal du have råd til at købe et hus, en ejerlighed eller et sommerhus, så skal du helt givet spare op. For det er store køb, hvor det typisk er nødvendigt at låne penge. Og hvis du ikke har været vant til at lægge penge til side, skal du spørge dig selv: Hvad vil du ikke undvære i dit liv? Og hvad kan du måske godt undvære?

Uanset hvad dine svar er på disse spørgsmål, hjælper det ofte på motivationen at have et konkret mål.

Sparer du op til en ferie, en ny cykel, en bil eller til udbetalingen til et hus, er det lidt nemmere at acceptere de besparelser, dit nye budget byder på. For med et konkret mål for øje er det nemmere at se, hvad du vinder ved at spare op.

Læg dit eget budget – og se, hvilke boliger du har råd til at købe

Med en boligprofil hos Danske Bank kan du hurtigt lægge dit eget budget. Det tager typisk mellem 5 og 10 minutter, og bagefter kan du straks se alle de boliger, du har råd til at købe og bo i.

Hvis du har lyst til selv at prøve, skal du bare klikke her:

Prøv at lægge et lynbudget
Svar på de 4 spørgsmål forneden. Så laver vi en lynberegning af, hvilke boliger du har råd til.
Personer
1
Biler
0
Din opsparing til ny bolig
kr.
Samlet indkomst efter skat pr. md.
kr./md.
Var dette brugbart?
56% fandt dette brugbart
Hjælpen er nær.
Også om søndagen.
Brug for hjælp? Vores eksperter er klar med vejledning og rådgivning.
Du kan ringe til os 365 dage om året.
Få hjælp på telefonen
Mandag til torsdag 9-21
Fredag 9-18
Weekend og helligdage 10-16