Danske Bank
Boligguide
BoligguideBudget
Selvfølgelig skal vi have fællesøkonomi, når vi flytter sammen (eller hvad?)
Selvfølgelig skal vi have fællesøkonomi, når vi flytter sammen (eller hvad?)

Det er dejligt at være fælles. Om kærlighed, madlavning og gardinvalg. Men hvad med økonomien? Når et par køber en fælles bolig, bliver der pludselig også en masse nye udgifter. Hvor meget skal I så være fælles om? Her kan du læse mere om de forskellige muligheder, I har for at skrue jeres økonomi sammen – og som bonus får du også en bankrådgivers anbefalinger med.

Hjælpebillede

Når et par fortæller, at de har fællesøkonomi, er det som regel ikke helt sandt. Mange kan godt lide, at den bedre halvdel ikke kan se, hvor julegaven er købt henne (og hvor tæt på juleaften, den blev købt). Andre har ikke lyst til være med til at finansiere partnerens cigaretter eller passion for computerspil.

Så selvom mange udgifter er fælles, og en fælles konto derfor giver rigtig god mening, er der også mange argumenter for samtidig at have hver sin private konto. Her er et af de mere alvorlige af slagsen:

Selvom I har fællesøkonomi, så sørg for at have i hvert fald én konto, som kun er din. Skulle ulykken ske, at din partner dør, bliver der straks lukket for alle fælles konti – også selvom I er gift. Du sikrer dig bedst ved at have en konto, som er kun din, og som altid er tilgængelig for dig.
Søren – personlig rådgiver i en sjællandsk Danske Bank-filial

4 måder at skære fællesøkonomi-kagen på

Hvordan vil I være fælles om de faste udgifter? Her er de fire typiske varianter, som par vælger at opdele deres økonomi efter.

#1 Fællesøkonomi

Jeres løn går ind på en fælles konto. De fleste vælger at have hver sit kort til kontoen og køre alle udgifter fælles. Andre par vælger at udbetale et beløb fra fælleskontoen til to separate konti som en slags lommepenge.

#2 Solidarisk økonomi

I har en fælles konto til fællesudgifter, hvor I hver indbetaler en procentdel af jeres løn. Eksempelvis ryger 50 % af jeres løn ind på kontoen til fælles udgifter og opsparing. Resten beholder I selv. Så hvis du tjener mere end din partner, bidrager du også med mere.

Lad os tage et eksempel: Lise og Benjamin bor sammen. Lise får udbetalt 12.000 kroner om måneden, mens Benjamin får 10.000 kroner. De aftaler, at de hver indbetaler 50 % til deres fælles konto. Lise betaler altså 6.000 kroner og Benjamin 5.000 kroner.

Det ser sådan her ud:

LiseBenjamin
Udbetalt løn12.00010.000
50 % til fælleskonto6.0005.000
50 % til egen opsparing6.0005.000

#3 Semi-adskilt økonomi

Her indbetaler I hver et fast beløb til jeres fælles konto til at dække jeres fælles udgifter og opsparing. Tjener du mere end din partner, har du altså flere penge til eget forbrug og opsparing.

Hvis Lise og Benjamin fra eksemplet fra før benytter denne model, sætter de begge 5.000 kroner ind på fælleskontoen hver måned. Derfor har Lise efterfølgende 7.000 kroner til sig selv, mens Benjamin har 5.000 kroner.

Nu fordeler pengene sig i bunkerne på den her måde:

LiseBenjamin
Udbetalt løn12.00010.000
Fast beløb til fælleskonto5.0005.000
Resten til egen opsparing7.0005.000

#4 Adskilt økonomi

I har ingen fælles konto og er ikke fælles om at betale jeres udgifter. Måske skiftes I til at betale regningerne. Eller måske gennemgår I sidst på måneden alle regninger og udlæg og udligner differencen, hvis en af jer har haft flere udgifter end den anden.

Hvordan gør bankrådgiveren?

Vi har spurgt en bankrådgiver om, hvordan hans egen økonomi ser ud derhjemme. Ikke fordi det nødvendigvis er den rigtige og mest anbefalelsesværdige løsning for dig – men blot for at inspirere.

Søren er personlig rådgiver i en Danske Bank-filial på Sjælland (vi citerede ham også højere oppe i artiklen), og sammen med sin kone har han lavet følgende opdeling af privatøkonomien:

  1. Privat konto: Begge parter har hver sin private konto med tilhørende kort. Kontoen har en kassekredit, som er en slags forsikring, hvis der opstår akut behov, eller den ene part dør.
  2. Budgetkonto: Her går både Sørens og hans kones løn ind hver måned. Og herfra betaler de faste overførsler og udgifter – altså alle betalingsserviceaftaler.
  3. Forbrugskonto: Denne konto betaler alt forbrug i husstanden. Det gælder for eksempel madindkøb, restaurantbesøg, tøj (til både børn og voksne), bilværksted, gaver og så videre.
  4. Opsparingskonto: Hver måned bliver der overført et fast beløb til opsparing fra budgetkontoen.

Hvorfor skal man have en opsparingskonto?

Der kan være mange gode grunde til at spare penge op. Én af dem kunne f.eks. være at spare op til udbetalingen til en ny bolig.

Mange finder ud af, at de ikke havde så godt styr på deres egen økonomi, som de troede, når de skal købe bolig. Men mange finder også ud af, hvor meget mindre de kan leve for. For hvis det er nødvendigt, kan langt de fleste klare at skrue lidt ned for forbruget.

Den langt sværere øvelse er at spare op på samme tid. Vil man gerne spare op, er det bedste råd at overføre et beløb automatisk til en opsparingskonto hver måned. Så er det ganske enkelt sværere at komme til at bruge pengene.

Læs mere om udbetaling og få gode opsparings-råd her: Udbetaling til bolig - så meget skal du selv lægge

Find hurtigt ud af, hvad du har råd til

Med Danske Banks boligværktøj kan du hurtigt få overblik over, hvilke boliger der passer til dit budget og din økonomi. Du kan søge boliger i hele landet ud fra nogle helt enkle kriterier. Kom hurtigt i gang ved at udfylde dit helt eget lynbudget her forneden.

Personer
1
Biler
0
Din opsparing til ny bolig
kr.
Samlet indkomst efter skat pr. md.
kr./md.
Var dette brugbart?
83% fandt dette brugbart
Hjælpen er nær.
Også om søndagen.
Brug for hjælp? Vores eksperter er klar med vejledning og rådgivning.
Du kan ringe til os 365 dage om året.
Få hjælp på telefonen
Mandag til torsdag 9-21
Fredag 9-18
Weekend og helligdage 10-16