Hjælp og guides
Hjælp og guidesBudget
Parterapeuten og pengemanden: Sådan undgår I, at økonomien ødelægger ægteskabet
Parterapeuten og pengemanden: Sådan undgår I, at økonomien ødelægger ægteskabet

Uenighed om hvordan penge skal bruges, er en af de vigtigste faktorer, hvis man vil forsøge at forudsige, om et ægtepar ender med at blive skilt eller ej. Risikoen for skilsmisse stiger med 70 %, hvis I dagligt skændes om penge. Her giver en parterapeut og en bankrådgiver deres bedste råd til at undgå skænderier om økonomi – og måske redde ægteskabet i sidste ende.

I Danmark er vi gode til mange ting. En af dem er at blive skilt. Siden årtusindeskiftet har skilsmisseraten ligget stabilt over 43 %. Og selvom vi ikke kan sige, hvor mange af skilsmisserne der direkte er relateret til økonomiske uenigheder ved køkkenbordet, er det alligevel interessant at lave koblingen. For kærlighed og penge er ofte forbundet.

Det fortæller et stort forskningsprojekt fra 2013, hvor et hold forskere fra Kansas State University undersøgte, hvad ægtepar, der bliver skilt, skændes mest om. Næsten 5.000 par blev interviewet om fem udbredte skænderi-temaer for at finde ud af, hvilket af dem der med størst sandsynlighed førte til, at et ægtepar blev skilt.

De fem skænderi-temaer var:

  1. Sex
  2. Penge
  3. Pligter i hjemmet
  4. Svigerforældre
  5. Hvor meget tid parret bruger sammen.

Et sandt ægteskabeligt minefelt, hvor det viste sig, at skænderier om penge er klart de værste for ægteskabet. En af konklusionerne var, at et par, der skændes om økonomi på næsten daglig basis, har 70 % større risiko for at blive skilt end par, der aldrig skændes om økonomi.

Diskussioner om penge handler ikke kun om penge

Det overrasker ikke parterapeut Katrine Axholm. Det er også hendes erfaring, at det kan være en stor belastning for parforholdet, hvis man tumler med økonomiske problemer.

”Vi bliver jo konfronteret med økonomien hver eneste dag, så det kan let føre til uenighed og skænderier, som tærer på lykkefølelsen,” siger hun og uddyber: ”Det skyldes blandt andet, at vi kæder en masse andre ting sammen med diskussionen om penge. Det gælder hele spørgsmålet om, hvilke værdier vi står for som personer, og det afspejles ofte i den måde, vi hver især prioriterer brug af penge. Og hvis vi her er forskellige fra vores partner, kan diskussioner om penge og forbrug let slå gnister, fordi de hurtigt kan føles som om, at de handler om noget mere dybtliggende.”

Lad os kigge på to eksempler.

Eksempel 1: En ny taske er ikke bare en ny taske

En kvinde kommer hjem med en ny taske. Hun har snakket om den i månedsvis og viser den glad og tilfreds frem til sin mand. Han siger: ”Den er sørme flot, men er du sikker på, at vi har råd til den?”

Hans bekymring handler måske mest om, at deres søn snart har fødselsdag og ønsker sig en ny PlayStation, men hun hører mest af alt et angreb på hende: Den skulle du ikke have købt!

Og det er et helt naturligt reaktionsmønster, fortæller Katrine Axholm:

Vi reagerer på det, vi tror, den anden siger, og derfor eskalerer konflikter. Det gælder, uanset om penge er involveret eller ej, og det kan være en virkelig øm tå, for forbrug og økonomi handler jo også om at værdsætte sig selv. Kvinden synes, at hun har fortjent den taske, og det kommer han så og ødelægger.
Katrine Axholm, parterapeut

Eksempel 2: Ny terrasse eller lækker solferie?

Et ægtepar diskuterer ferieplaner. Han vil gerne langt væk til varmen, mens hun egentlig helst vil bruge pengene på en ny terrasse. Objektivt set ligner det et problem, der kan løses med en fredsommelig afvejning af argumenter for og imod. Sagen er blot, at vi ikke er objektive i disse sammenhænge.

Katrine Axholm forklarer: ”Med de fleste af mine klienter diskuterer vi netop alt dét, der ligger neden under de umiddelbare problemer. Han bliver måske bange for, at hun ikke elsker ham mere, når hun hellere vil bruge penge på en terrasse i stedet for 3 uger med ham på Mauritius. Men det behøver jo slet ikke at være sandheden,” siger hun.

Få alle kort på bordet inden de store beslutninger

Men hvordan undgår du så, at økonomiske uenigheder udvikler sig til tikkende bomber under parforholdet? Svaret er enkelt, mener Katrine Axholm: Tal åbent og ærligt om jeres økonomi, drømme og prioriteringer. Det gælder både i dagligdagen og især, når I skal træffe store økonomiske beslutninger.

Det er Daniel Løvborg helt enig i. Som personlig rådgiver i Danske Bank taler han hver eneste uge med sine kunder om store og ofte dyre beslutninger, der har indflydelse på økonomien i hverdagen: Ny bil, ny bolig og nye kapitler i livet.

Og det er med vilje, at vi skriver ’kapitler’ i flertal. For fx handler et boligkøb ikke kun om en beslutning her og nu. Det handler i høj grad også om det liv, man skal leve fremadrettet, siger Daniel Løvborg.

”Jeg bruger meget tid på at tale med mine kunder om deres langsigtede planer. Hvad fylder i deres liv lige nu, og hvad har de af planer de næste 5-10 år? For det har enorm betydning for det boligkøb, man sidder med her og nu,” siger han og giver straks et eksempel: ”Hvis nu de gerne vil købe en bil om 2 år, så kan de måske ikke købe den bolig, de har kig på nu. Og det har indflydelse på deres liv og deres muligheder.”

”Det er hårdt at være ham, der slukker boligdrømmen”

At købe en bolig er et kæmpe skridt for de fleste. Så for Daniel Løvborg (og alle andre bankrådgivere) er det en central opgave at gøre kunderne så trygge som muligt undervejs. Og det kan ind i mellem også indebære at skuffe dem:

Jeg oplever tit, at kunder bliver skuffede, fordi de brænder så meget for den bolig, de har fundet. Og det kan være hårdt at være ham, der slukker deres boligdrøm, men det bliver jeg nødt til nogle gange. For som bankrådgiver skal jeg sikre mig, at de kan få livet og økonomien til at gå op i den nye bolig.
Daniel Løvborg, personlig rådgiver i Danske Bank

Find den svære balance mellem optimisme og realisme

Daniel beskylder dog ikke sine kunder for at være for naive i forhold til, hvad de har råd til. ”Det kan være svært at købe en bolig her i København, hvor jeg arbejder. Priserne er ofte høje og tempoet ligeså, og derfor er man også nødt til at være optimistisk på sin økonomis vegne.

Men hvis det hele ser lidt stramt ud, når vi kigger tallene igennem på et møde, så har de tit svært ved at acceptere, at de ikke kan leve for det ret lille rådighedsbeløb, der bliver tilbage, hvis de køber den bolig, de har forelsket sig i. Så jeg skal hjælpe dem med at finde balancen mellem optimisme og realisme,” siger han.

4 ting, I SKAL tale om, når I taler om økonomi

Men hvordan finder man så den balance? Det gør I ved at sørge for at tage 4 meget vigtige snakke om jeres boligøkonomi – uanset om det foregår hjemme i køkkenet eller til møde i banken.

1. Tal om fremtiden i stedet for nutiden

Når Daniel Løvborg holder møder med kunder, der kigger på bolig, sørger han for, at de løfter blikket lidt og kigger ud i fremtiden.

”I stedet for kun at tale om det hus, de har set på Lindevej, tager vi en snak om fremtidsplaner. Inden mødet beder jeg dem tale sammen om deres drømme og planer for de næste 5-10 år. Hvis de fx går med tanker om børn, bil, sommerhus eller jordomrejse, så er det vigtigt at få det med i dialogen og ned i regnearket. Bagefter sammenligner vi så det fremtidige liv, med hvordan det hele ser ud nu,” siger Daniel Løvborg.

2. Tal om jeres rådighedsbeløb i stedet for boligens pris

Mange starter boligjagten med at spørge bankrådgiveren: Hvor meget kan vi købe for? Men det er ikke det rigtige sted at starte. Det vigtigste er, hvor stort et rådighedsbeløb, du har brug for hver måned for at leve det liv, du gerne vil.

”Det giver ikke nødvendigvis mening at forsøge at fastsætte en eller anden maks-pris på de boliger, en kunde har råd til. Et hus til 2,8 millioner kroner kan sagtens være dyrere at bo i end et til 3 millioner, så derfor er det mest naturlige altid at snakke om forbrug,” fortæller Daniel Løvborg og går videre til spontant at rose boligværktøjet så meget, at man skulle tro, vi havde aftalt det på forhånd.

”Det smarte ved boligværktøjet er netop, at du lægger et budget, der tager højde for din fremtid. På den måde kan brugerne bedre finde de boliger, der tillader dem at leve det liv, de gerne vil – også uden skænderier, fordi der er råd til ferie og lidt ekstra i tilværelsen,” siger han.

3. Tal om, hvordan I kan ændre jeres forbrugsvaner

Hvis dit rådighedsbeløb falder, når du køber bolig, skal du finde ud af, om du kan leve for færre penge hver måned. Derfor anbefaler Daniel, at man løber sine omkostninger og sit forbrug igennem for at se, hvor der er muligheder for at ændre noget.

”Går du fx fra at have 19.000 kroner til rådighed om måneden til 15.000 i en ny bolig, er det rigtigt mange penge at skulle ud og hente hver måned. Det er ofte meget sværere, end mange tror,” forklarer han og giver nogle eksempler på kunder, der fandt måder at spare penge på:

  • Et par skar ned på cafebesøg og take away-mad.
  • En holdt op med at spille golf.
  • En stoppede med at købe et nyt jakkesæt hver måned.
  • Et par reviderede deres behov for nye iPhones og andet elektronik.
  • En måtte overveje, om hun stadig skulle have hest.
  • Et par tænkte grundigt over, om de kunne klare sig med én bil i stedet for to.

Det er ikke kun, når I har kig på en specifik bolig, at det kan betale sig at tænke over forbruget. Det er også en måde at spare penge op til udbetalingen til en ny bolig lidt længere ude i fremtiden – eller en lækker ferie, en ny bil eller andre større investeringer.

For hver 400 kroner, du bruger mindre om måneden, kan du købe bolig for godt 100.000 kroner mere. Det er da værd at tænke over.
Daniel Løvborg, personlig rådgiver i Danske Bank

4. Tal om den måde, I strukturerer jeres økonomi på

Når I som par køber en bolig, er der forskellige måder at strukturere økonomien på og forskellige gradbøjninger af, præcis hvor fælles, fællesøkonomien skal være. Daniel Løvborg anbefaler ikke én struktur frem for en anden. For ham er det vigtigste, at parrene tager snakken.

”Hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen, så har en husholdning typisk en finansminister og så én, der retter ind. Men det er en god ide at gøre det til et fælles projekt ved at tale det hele igennem sammen. Hvilke konti har vi? Hvilke omkostninger har vi? Hvordan bruger vi vores penge? Det giver en større økonomisk forståelse at sidde med tallene selv, og det bliver et fælles projekt og ikke kun et anliggende for finansministeren,” siger Daniel og slår alligevel et slag for fællesøkonomien:

”Når et par slår to hidtil adskilte økonomier sammen, er det en god anledning til at tænke over sit forbrug. Jeg har oplevet flere par, der ved at oprette fælleskonti har fået skabt mere luft i budgettet, som de enten brugte til at spare penge op eller til at forsøde tilværelsen,” slutter han.

Parterapeutens 3 gode råd til at tale om økonomien

Vi runder af med at videregive tre råd fra Katrine Axholm til alle par, der går med boligkøbstanker eller andre økonomiske overvejelser:

1. Din mening er ikke mere værd end din partners

”Hold hovedet koldt og hjertet varmt, og husk på, at I begge to skal have lov at blive hørt,” siger Katrine Axholm og giver et eksempel på et par, hun har hjulpet:

”Hun var vokset op med forældre, der altid gemte penge til en gråvejrsdag, mens han brugte mange flere penge, fordi han havde lært hjemmefra, at der ikke er lommer i ligklædet. Derfor var de nødt til at komme hinanden i møde. Han skulle ikke lade hende stå med regningen ved alle uforudsete udgifter, men hun skulle også arbejde på at blive lidt mere spontan.”

2. Du skal selv tage ansvar

”Det er ikke din partner, der skal gøre dig lykkelig. Det er dit eget ansvar,” siger Katrine Axholm og forklarer, at kærligheden slet ikke kan tåle, at vi lægger det gigantiske ansvar for vores eget velbefindende i partnerens hænder. Hvis den ene part fx føler sig overset, er det let at bebrejde den anden for ikke at lægge mærke til det.

Men i sidste ende er det vores eget ansvar at række ud.

Det er vigtigt at være bevidst om, hvorfor du synes det ene i stedet for det andet, når I diskuterer økonomi. For først da kan I have en reel samtale om de valg, I skal træffe sammen.
Katrine Axholm, parterapeut

3. Vær åben og ærlig

Den her tåler en gentagelse, synes Katrine Axholm: ”I Danmark er penge et lidt tabuiseret emne. Man kan fx ikke bare spørge andre, hvor meget de tjener. Men i parforhold er det nødvendigt at tale åbent og ærligt om pengesager. Vi formoder for tit, at vi er enige om noget, som vi måske ikke er. Så sørg for at få talt om tingene, inden det bliver alt for alvorligt.”

Var dette brugbart?
Hjælpen er nær.
Også om søndagen.
Brug for hjælp? Vores eksperter er klar med vejledning og rådgivning.
Du kan ringe til os 365 dage om året.
Få hjælp på telefonen
Mandag til torsdag 9-21
Fredag 9-18
Weekend og helligdage 10-16