Del

Kaffeiværksættere: Tænk praktisk – og spring ud i det!

Gazellevirksomheden The Coffee Collective var ved at lukke igen, før den rigtig kom i gang. Men stram regnskabskontrol, stædighed og personlig offervilje forvandlede gradvist et idealistisk koncept til sund forretning. I dag driver de fire unge stiftere tre kaffebarer, engrosvirksomhed, webshop og har 40 ansatte.

Da fire unge baristaer og venner i 2007 grundlagde kaffevirksomheden The Coffee Collective, var det udfra en ambition om at udforske kaffens verden, udfordre de danske smagsløg med de bedste bønner og sikre højere priser til kaffebønderne. De var sikre på, at der var et marked for den eksklusive kaffe i København, men at få andre til at tro på ideen viste sig sværere, end de havde forestillet sig.

”Det kom som en kæmpe overraskelse, at det var så svært for os overhovedet at formulere og kommunikere til bankerne, at der var kunder til vores produkt, at der var et marked for vores idé,” siger Peter N. Dupont, medstifter og administrerende direktør i The Coffee Collective.

Set i bakspejlet var det held, personlige ofre og stædig insisteren på ideen, der holdt virksomheden i live i den første tid, fortæller han. De fire iværksættere mødte hinanden, mens de alle arbejdede for Claus Meyers kaffemærke Estate Coffee. De fandt sammen om konceptet for The Coffee Collective over fyraftensøl på café Den Blå Hund på Frederiksberg. Deres praktiske viden om indkøb, ristning, tilberedning og salg af kaffe var kolossal. De kendte markedet, men erfaring med virksomhedsledelse og bankverdenen havde de ingen af. Det fik de at føle.

”Når jeg kigger tilbage, forstår jeg, at de så os anderledes, end vi selv gjorde. Vi var fire unge fyre, som var meget passionerede omkring kaffe, og de troede nok ikke på, at vi ville holde fast og holde sammen, når det kom til stykket,” siger Peter N. Dupont.

Tog selv hånd om økonomi og bogføring
De lod sig dog ikke afskrække, men søgte i stedet hjælp og rådgivning på internettet og hos et væksthus til at stykke et budget og en detaljeret forretningsplan sammen for deres projekt. Samtidig købte Peter N. Dupont en introduktionsbog til bogføring, ”Få styr på bøvlet”, og selvskolede sig i budgetlægning og regnskabsføring. Da det endelig lykkedes dem at overbevise en bankrådgiver om at yde et startlån på 600,000 kroner til indkøb af et parti kaffe og en rister mod sikkerhed i deres privatboliger, påtog Peter N. Dupont sig opgaven med at holde styr på det nystiftede anpartselskabs udgifter og indtægter.
I stedet for at forlade sig på en ekstern revisors kvartalsvise opgørelser, førte han selv nøje regnskab for hver måned og justerede driftsbudgettet løbende. Den beslutning har reddet The Coffee Collective adskillige gange, siger han.

”Et af de bedste råd jeg kan give om opstart af virksomhed er at have virkelig godt styr på økonomien. At jeg selv førte månedlige regnskaber frem for at overlade det til andre har i hvert fald i tre tilfælde reddet os. Det gjorde, at vi kunne nå at gribe ind tids nok til at træffe nogle markante beslutninger og rette op, før det var for sent.”

Markante beslutninger og offervilje gjorde forskellen
Den første lejlighed kom kort efter opstarten, da det gik op for Peter N. Dupont, at den budgetterede omsætning ikke holdt. Banken havde betinget lånet af, at de satsede på engrosvirksomhed frem for at åbne egen kaffebar, fordi det skønnedes at være mindre risikobetonet. Men det gik for trægt med at overbevise restauranter og cafeer om at satse på den dyrere kvalitetskaffe. Den nødvendige konklusion blev, at virksomheden øjeblikkeligt måtte stoppe med at udbetale løn til de fire stiftere. Dermed blev 60,000 kroner i månedlige lønomkostninger barberet af budgettet. I tre måneder fik de slet ingen løn, herefter blev der gradvist udbetalt igen i takt med, at økonomien kunne bære det – først 3,000 kroner om måneden, så 5,000 og så fremdeles.

”Det var helt afgørende i opstartsfasen, at vi alle fire var villige til at ofre personligt, og at vi var meget omhyggelige med budgetter og regnskabsføring. Ellers ville vi ikke have eksisteret i dag,” siger Peter N. Dupont.

Den anden livsvigtige beslutning var at løbe risikoen ved at åbne deres egen kaffebar, så de kunne præsentere kaffen direkte overfor kunderne og selv bevise overfor engrosmarkedet, at der var efterspørgsel på den eksklusive kaffe.

”Det blev hurtigt tydeligt for os, at vi var nødt til at komme ud med kaffen igennem vores egen kaffebar, ellers ville vi ikke klare den,” siger han.

”Vi havde ikke rigtig nogen penge at gøre det for, men vi fandt nogle billige lokaler i Jægersborggade, som på det tidspunkt var mindre attraktiv og pæn, end den er i dag. Vi fik en ven til at sætte et IKEA køkken op som bar, og så var vi ellers i gang.”

Vækst og konsolidering
Herfra gik det endelig støt fremad for The Coffee Collective. Et underskud på 130,000 kroner for det første regnskabsår blev vendt til et overskud på 125,000 det følgende år. Firmaet blev omdannet til et aktieselskab med de fire stiftere som aktionærer. En kaffebar i Torvehallerne på Israels Plads ved Nørreport blev føjet til. Siden fulgte i 2012 udflytningen af risteriet, administrationen og etableringen af kaffebar nummer tre på Godthåbsvej.
Tre år i træk er The Coffee Collective nu blevet udnævnt til gazellevirksomhed, og i det seneste årsregnskab kunne virksomheden notere en bruttofortjeneste på 9.1 millioner kroner og et årsresultat før skat på 808,000 kroner. Peter N. Dupont opfatter stadigvæk The Coffee Collective som en iværksættervirksomhed under udvikling, men udfordringerne er skiftet fra ren overlevelse til spørgsmål om vækst, driftsoptimering og pleje og uddannelse af medarbejdere. Stifterne pusler med planer om at åbne en fjerde kaffebar i København eller en udenlandsk storby, og i september måned annoncerede virksomheden efter en regnskabsmedarbejder, så Peter N. Dupont kan få friere hænder til strategi og arbejdet med kaffen.

”Vi kunne sagtens være endt med at gå ud af projektet med en stor gæld hver. Vi kunne også have valgt at trække håndbremsen, da vi i starten kunne se, at det ikke gik, men vi valgte heldigvis i stedet at ofre og blive ved,” siger han.

Han fortryder intet, men ville gerne have haft mere ekstern støtte og rådgivning at trække på undervejs i processen.

”Jeg kunne godt have savnet, at der havde været en, som havde fortalt os, hvordan vi skulle præsentere vores idé, og som kunne støtte os i finansieringsfasen og den tidlige opstart. Det havde været en stor fordel. Men vi er jo kommet i gang alligevel, og det er vi rigtig glade for.”

Enhver kan starte egen virksomhed
Som kompensation for den manglende erfaring valgte de fire stiftere at være ekstra omhyggelige og systematiske omkring det formelle organisatoriske arbejde i virksomheden. Den tilgang bærer en stor del af ansvaret for, at The Coffee Collective i dag er en succesfuld virksomhed, mener Peter N. Dupont. Eksempelvis fik hver af de fire stiftere tildelt specifikke ansvarsområder, og bestyrelsesarbejdet og ledelsens driftsmøder blev skarpt adskilt, så bestyrelsen tog sig af strategi og overordnede forhold, mens ledelsesmøderne udelukkende beskæftigede sig med den daglige drift. Og det selvom ledelsen og bestyrelsen dengang som i dag består af de samme fire mennesker.

”Nogle gange grinede vi lidt af os selv, fordi vi gik så meget op i det, når vi var så små, men disse formaliteter har været vigtige for, at vi har kunnet holde fokus og løse de opgaver, som skulle løses med rettidig omhu,” siger Peter N. Dupont.

Hans bedste råd til unge med iværksætterambitioner er fra start af at gøre sig klart og forberede sig på, at der skal lægges masser af arbejde i økonomien, regnskabsføringen og de praktiske detaljer ved at drive en virksomhed.

”De fleste kan starte en virksomhed, hvis de tror og insisterer på deres produkt og idé. Det behøver ikke nødvendigvis være verdens bedste idé, hvis de er disciplinerede og passionerede omkring det,” siger han.

”Jeg synes, man skal kaste sig ud i det. Og arbejde seriøst med det. Se sine styrker og erkende svagheder og arbejde med dem. Så skal det nok gå.”