Del

Wanna cry? Cyberangreb med ransomware går verden rundt

Din virksomheds computere risikerer at blive inficeret af et program, som krypterer alt indhold. Kriminelle vil herefter forlange penge af virksomheden for at give jer adgang til filerne på ny. Danske Bank fraråder at betale løsesummen.

De fleste medier har den seneste uge skrevet om WannaCry, det nyeste skud på stammen af ransomware. Dette er programmer, som inficerer en computer og krypterer indholdet, så du ikke kan åbne eller bruge dine dokumenter, billeder eller programmer. 

Virussen vil typisk blive sendt til virksomheder og private som modtagere som vedhæftninger eller et links i e-mail. Hvis vedhæftningen eller linket åbnes, vil programmet køre på maskinen, og alle filer bliver krypteret. Selve krypteringen vil tage omkring et par minutter. Offeret vil så få et par dage til at betale en løsesum for at få adgang til sine filer igen, ellers vil de krypterede data blive slettet. 

Gode råd

Den bedste måde at beskytte din virksomhed på er derfor at opdatere både styresystem og antivirus-programmer. Samtidig bør du bede dine medarbejdere om at være skeptiske over for uventede e-mail, der indeholder link eller vedhæftede filer. Derudover er det en god idé at tage en sikkerhedskopi af alle virksomhedens dokumenter.


Danske Bank anbefaler, at du benytter antivirus-programmet Webroot, som er i stand til at beskytte imod WannaCry. Læs mere om Business Online og Webroot

Hvis dine data er blevet krypteret …

Bliver virksomhedens data krypteret, må du gå ud fra, at de er gået tabt, muligvis for altid. Danske Bank fraråder at betale løsesummen, da det ikke er sikkert, at virksomhedens data bliver sluppet fri igen. Behold eventuelt harddisken, og med lidt held vil den kunne dekrypteres på et tidspunkt. Du kan lære mere om dekryptering på nomoreransom sine hjemmesider. Hvis I har en backup, er det nu, den skal støves af.

Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.