Del

Vinderne og taberne på olieprisernes himmelflugt

Hvorfor stiger oliepriserne så meget, og hvad betyder det set med investorøjne? Det sætter Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen ord på.

Oliepriserne er mere end fordoblet siden bunden i begyndelsen af 2016, og da prisen på brent-olie torsdag ramte 80 dollar, var det første gang siden november 2014. Her giver Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen sin vurdering af olieprisstigningernes årsager og effekter:

Hvorfor er oliepriserne steget så meget?
Det er der flere årsager til. Da olieprisen ramte bunden i 2016, havde vi et overudbud af olie i markedet og bugnende olielagre, der lå som en tung dyne over oliepriserne. Men de lave priser førte til nedlukning af mange oliebrønde, der ikke længere var rentable, og det var i sig selv med til at reducere udbuddet. Samtidig har stigende økonomisk vækst løftet efterspørgslen, ligesom OPEC har indgået en aftale med Rusland om at reducere produktionen for at nedbringe de store lagre.

Det betyder, at oliemarkedet i dag er mere følsomt overfor begivenheder, der kan reducere udbuddet af olie – som fx at USA har genindført sanktioner overfor Iran, samt at den dybe økonomiske krise i Venezuela har ført til et fald i olieproduktionen.

Hvilken effekt har olieprisstigningerne haft på økonomien og de finansielle markeder?
Generelt har vi hidtil opfattet de stigende oliepriser som en bekræftelse af det globale økonomiske opsving snarere end en hindring for opsvinget. Den seneste måneds prisstigninger har dog i høj grad været drevet af frygt for mindre udbud, blandt andet som følge af Iran-sanktionerne. Samtidig har de stigende priser bidraget til at presse renterne i USA i vejret, da prisstigningerne er med til at løfte inflationsforventningerne.

Ser vi på de finansielle markeder, har de stigende oliepriser primært været positivt. I 2016 var mange gældsplagede olieselskaber under hårdt pres, og det førte ikke blot til faldende aktiekurser, men også til stor usikkerhed om værdien af de virksomhedsobligationer, som olieselskaberne havde udstedt. En del af denne usikkerhed er væk nu – også fordi en række amerikanske olieselskaber har udnyttet det gode momentum til at hente ny kapital via aktieudstedelser.

LÆS OGSÅ: Chefstrateg vurderer, at danske aktier vil fortsætte i slæbesporet.

Hvilke sektorer henholdsvis vinder og taber på de stigende oliepriser?
En åbenlys vinder er naturligvis energisektoren og underleverandører til sektoren, for de højere oliepriser fører til øgede investeringer i energisektoren. Fører de højere oliepriser til højere renter, kan det også være positivt for den finansielle sektor, der nyder godt af en øget rentemarginal mellem indlånsrenten og udlånsrenten.

Taberne er de selskaber, der bruger olie enten til af fremstille varer eller sælger varer til kunder, som er afhængige af olieprisen. Fx kan kemiske virksomheder og dækproducenter blive ramt af højere oliepriser, men en række af disse selskaber kan i større eller mindre grad overføre prisstigningerne til kunder. Samtidig kan luftfartsselskaber blive ramt af højere brændstofpriser, ligesom højere benzinpriser kan ramme vores appetit på store biler. Generelt kan højere oliepriser lægge en dæmper på forbruget, fordi højere udgifter til fx benzin og opvarmning naturligvis begrænser rådighedsbeløbet til andre typer forbrug.

Hvad forventer du af olieprisudviklingen, når du ser 12 måneder frem, og hvad betyder det for Danske Banks allokering?
Vi forventer, at olieprisen på 12 måneders sigt vil ligge lavere end i dag, selv om vi på kort sigt kan opleve yderligere stigninger og udsving. Efter vores vurdering er de seneste olieprisstigninger i høj grad drevet af spekulative investeringer.

Vi ser ikke de nuværende oliepriser som en hæmsko for den globale økonomiske vækst, og efter vores vurdering peger pilen fortsat på højere aktiekurser og svagt stigende renter, der kan presse obligationskurserne ned. Derfor har vi en overvægt i aktier og en undervægt i obligationer.

Trods stigende oliepriser fastholder vi vores neutrale vægt på energisektoren. Det skyldes dels den fortsat høje gæld blandt mange energiselskaber, og dels risikoen for nye aktieudstedelser fra de gældstunge selskaber i sektoren. Det kan udvande aktiekurserne, som vi også oplevede i 2017.

Stigende aktiekurser for energiselskaberne kan være en god mulighed for at sælge ud af aktier i gældstunge energiselskaber og i stedet fokusere på mere kapitalstærke energiselskaber, der måske ikke stiger lige så heftigt, når oliepriserne stiger, men til gengæld er mere robuste, når sektorens medvind aftager. Som en afledt effekt kan vi opleve øgede investeringer fra energisektoren, hvilket kan have en afsmittende effekt ikke kun på olieservice, men også industri og IT. 

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.