Gå til hovedindhold

Hvad kan the HUB som andre jobportaler ikke kan?

The HUB er langt den største jobportal i Norden for startup-segmentet. Flere end 550.000 jobansøgninger er det således blevet til siden starten i december 2015. Men hvad skyldes successen? Hvad er det, the HUB kan? Vi har spurgt to startups om, hvilken værdi de får ud at bruge portalen

Leder du efter talent til din startup?

Prøv the Hub 

Vi har set nærmere på nogle af de startups, der er flittige brugere af the HUB, herunder dem, der har flest jobs slået op og dem, der får flest ansøgere.

Fresh.land: Kraftig vækst – og brug for stærke kompetencer
Fresh.land er den startup, der har fået flest ansøgere og har næstflest jobopslag i december 2020. En naturlig anledning til at spørge virksomheden om, hvorfor og hvordan de bruger the HUB, og hvad resultaterne har været.

”Vi har nu 40 ansatte, leverer 100.000 varer om måneden og er i kraftig vækst og på vej ind på 6 nye markeder i EU”, fortæller Mathilde Jakobsen, CEO & Co-Founder for Fresh.land, der sælger frugt og grønt direkte fra producent til forbruger.

”Det startede egentlig som et hobbyprojekt, hvor jeg og min portugisiske kæreste ville hjælpe hans far med at sælge hans fantastiske appelsiner fra Algarve. Hurtigt kom flere farmere til, og det lagde grundstenen for det, vi i dag kender som Fresh.Land – altså reelt en disruption af forsyningskæden inden for frugt og grønt.

Varernes smag er mere ægte og i top, fordi vi undgår lang transporttid, kemikalier, for tidlig høst og madspild, og fordi vi belaster miljøet langt mindre. Normalt kan en appelsin være flere måneder undervejs, vi kan gøre det helt ned til få dage. Til samme pris som i supermarkedet”, fortæller hun.

The HUB tiltrækker talent
”The HUB er vores primære kanal til nye kompetencer, og vi bruger også platformen til at profilere vores virksomhed. Layoutet er lækkert og moderne, lidt hipt, så det tiltrækker et ungt publikum, og så bruger vi HUBs værktøjer til at styre rekrutteringsprocessen flittigt. Vi er dog ved at vokse ud af dem, efterhånden som vi også vækster” (værktøjerne er under udvikling, red.)

Fresh.land bruger The HUB som den primære kanal til at finde nye medarbejdere, både på ledelsesniveau, med tunge kompetencer (fx Head of Technology), og til entry-level stillinger som fx Customer Success Agent. Derudover suppleres med rekruttering gennem netværk. 

”The HUB har vist sig at være et godt sted at rekruttere internationalt talent. Således har vi 10 forskellige nationaliteter på teamet og et ledelsesteam med en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vi ansætter altid den objektivt bedste kandidat til stillingen uanset køn, alder, etnicitet osv, så dette reflekterer tilbage på The HUB som en platform med stor diversitet i talentmassen.”

Høj kvalitet af ansøgere
Mathilde synes, at kvaliteten og volumen af ansøgere er i top: ”Vi får mange ansøgninger fra folk med 10 års erfaring, som har siddet i store stillinger. Fx har vi senest ansat en senior fra et af de store teleselskaber, der var vant til at have 1.000 personer under sig. Nu har hun 13, men synes, at vores vækstrejse er det helt rigtige for hende.”

Superb: En forfriskende brugeroplevelse 
”Simpelt og nemt”, ”En forfriskende brugeroplevelse, der tiltrækker tech-talenter” og ”Fleksibel” er de ord, Zaedo Musa, CEO for Superb sætter på the HUB. ”Fleksibel, fordi HUB fx muliggør at lægge video op, hvilket vi jævnligt beder om.”

Superb er nr. 4 på HUBs All Time High-liste med 90 jobs postet de seneste 5 år. Superb er en Software-as-a-Service virksomhed, som hjælper restauranter med datadrevet Guest Customer Experience. 

I daglig tale betyder det, at virksomheden leverer alle de værktøjer, der skal til for at drive en restaurant, herunder dataopsamling, der kan bruges til at gøre kundeoplevelsen bedre, bygge bedre kunderelationer og maksimere indtægterne. Superb har 40 personer ansat, er i ti lande, har restauranter i 20 og er vækstet 100% siden første lockdown, blandt andet pga. restauranternes kreative omstilling i form af takeaway, gavekort og frokostkasser.

Remote virksomhed, der har brug for talent
”Vi bruger the HUB til at besætte jobs inden for salg, customer experience, marketing, design mv. Hidtil har vi rekrutteret ledere og tech-kompetencer via netværk, men det ændrer vores nye HR-chef måske nok,” fortæller Zaedo.

”Jeg er tilfreds. Jeg har vel ansat 15 mand gennem the HUB, og det har været et godt match. Kun gode erfaringer”, siger Zaedo, der ser talent komme fra hele verden til hans virksomhed. ”Vi er en remote virksomhed, så derfor har vi mange ansatte på tværs af landegrænser.”

HUB hjælper startups med at skalere 
”The HUB er en del af Danske Banks aktiviteter for at styrke jobskabelsen og støtte startups og scale-ups med at vækste deres virksomhed”, fortæller Mikkel Skott Olsen, Head of the HUB.io. 

”Vores undersøgelser og erfaring viser, at netop det her med at sætte det rigtige team, både blandt founders og medarbejdere er afgørende for en virksomheds succes. Derfor sætter vi ind her”, fortæller Mikkel, der også glæder sig over, at beskæftigelsen blandt startups er fastholdt i 2020 under Corona, jf. tallene fra the HUB. 

Dog rammer krisen forskelligt, alt efter startup’ens produkt. Fx har Freshlands online-platform haft stor fremgang, mens nogle af dem med et fysisk produkt er hårdere ramt.

Fakta om the HUB – Nordens største jobportal for startups

Ved udgangen af 2020 var der siden starten i december 2015 postet 566.000 jobansøgninger og 29.500 jobs. Aktuelt er 7.680 startups og 1.019 investorer aktive på portalen.
Der postes mellem 500 og 800 jobs om måneden. Brugen er gratis.

Typer af virksomheder: IT og Software, SaaS, Service og Media. Hertil kommer blandt andet impact, greentech og fintech.

Typer af jobs: Marketing og kommunikation 22%, Forretningudvikling og salg 22%, IT-udviklere 20%. Hertil kommer drift, designere, projektledere og specialister som jura, finans og analytikere.

54% af ansøgerne er mænd, 46% kvinder. 40% er 25-35 år, mens ansøgere over 45 år ligger på 20%+. 37% af ansøgerne kommer fra Danmark, mens Norge, Sverige og Finland står for 25%. De øvrige kommer fra fx UK, USA, Tyskland, Indien og de Arabiske Emirater.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.