Danske Business, oktober 2016: International ekspansion - sådan får du succes i udlandet

I denne udgave af Danske Business kigger vi nærmere på international ekspansion. Få svar på, hvad du skal overveje, inden du etablerer virksomhed i udlandet – for eksempel hvilke markeder er relevante, hvordan du håndterer kulturforskelle og hvordan banken kan hjælpe dig gennem hele processen.

Vi interviewer eksperter på området fra Eksportforeningen, Væksthus Sjælland, TBKConsult og CBS. Derudover besøger vi virksomheden SkatePro, der på få år har etableret sin online forretning på tværs af europæiske markeder med stor succes. Til sidst interviewer vi Tine Lundegaard fra International Banking i Danske Bank, der giver dig tre gode råd til at komme godt fra start med dit udlandseventyr. God læselyst!

SkatePro ruller ud i verden med succes


SkatePro blev startet i 1996 og er i dag vokset til at være Skandinaviens største skate shop. Der er 80 ansatte, og omsætningen var i 2015 cirka 125 millioner kroner. Ambitionen på sigt er at etablere sig på endnu flere markeder både i Europa og USA. 

Vi har besøgt stifter og direktør Jakob Høy Biegel og partner Carsten Schmidt for at høre nærmere om, hvordan SkatePro har fået succes uden for landets grænser. Se videoen her eller læs mere om SkatePro i artiklen "Det rette team sender SkatePro ud i verden".
61C9ABCD7DD50674