Danske Byliv Talkshow, Aarhus

Er du glad for Aarhus og vil du gerne blive klogere på bylivet, så se med på Danske Byliv Talkshow, hvor du kan møde borgmester Jacob Bundsgaard.

f5551881-00090249-fdbebb62


Kapitler

Vil du gerne snuse lidt til talkshowets emner inden du ser hele udsendelsen, kan du nedenfor se ni kortere sektioner; 
”Det hellige tæppe”, Nyt stadion, Kongelunden, Midtbyen, Musik, Kultur, De unge, Iværksætteri og fredagspizza.

"Det hellige tæppe"

Bemærkningen ”Græsset må ikke betrædes” gælder normalt for alle andre end superligaspillere på Ceres Park. En drengedrøm gik i opfyldelse da Jacob Bundsgaard fik lov at sparke straffespark mod en professionel AGF-keeper på Ceres Park.

d8374d25-00090249-ccd8f4d0
02f4dace-00090249-d31b4511

Nyt stadion

Aarhus skal have et nyt stadion – finansieringen er på plads. Hvad er det fodbold kan og hvorfor er AGF en vigtig spiller for bylivet i Aarhus?

Kongelunden

Hvilke perspektiver er der i projektet Kongelunden og hvad kan aarhusianerne glæde sig til?

a612276a-00090249-0ee7fb24
7844a667-00090249-354be3bc

Midtbyen

Flere og flere bosætter sig i midtbyen – i særdeleshed de unge og studerende. Hvad er det ved byen der drager og hvordan er byens handelsliv udfordret af vores ændrede indkøbsvaner? Kan midtbyen være bilfri i fremtiden?

Musik

Aarhus har stolte musiktraditioner; TV2, Gnags, Anne Linnet, Kliche og mange andre fra byen havde deres storhedstid i 80-erne og 90-erne. Nu er en ny generation på vej, og ”Music City 2022” er et af de initiativer, der skal bringe Aarhus helt tilbage i toppen af dansk musik.

64346a02-00090249-d9204319
c4780480-00090249-fc002aae

Kultur

37% af aarhusianerne nævner kulturlivet som det vigtigste for et godt byliv. Byen har meget at byde på og borgmesteren afslører hvad den næste store kultursatsning bliver.

De unge

I Aarhus er 25% af befolkningen mellem 18 og 29 år. Byen summer af ungdoms- og studieliv. Hvordan påvirker det bylivet og hvilke krav og forventninger har ungdommen til byen?

b6cc8a57-00090249-499c97b9
4877e661-00090249-52f40a56

Iværksætteri

Aarhus har et spirende iværksættermiljø. Hvordan påvirker det bylivet og hvordan sikrer vi at talenterne bliver i byen og skaber vækst og arbejdspladser i Aarhus i de kommende år.

Fredagspizza

Borgmesterens menu om fredagen ligger helt fast – hjemmelavet kartoffelpizza. Men hvad skal en god pizza kunne, og hvilket kvarter i Aarhus laver den bedste kartoffelpizza?

343c2142-00090249-699ad33b

Historik

Danske Byliv har siden 2015 gæstet ca. 25 kommuner landet over. Arrangementerne sætter fokus på det byliv, som er så vigtigt for det fællesskab vi alle gerne vil være en del af. Kommunens borgmestre og lokale ildsjæle har inspireret de mere end 5.000 gæster, som gennem årene har deltaget i Danske Byliv.


I 2020 er Danske Byliv rykket ind i den digitale tidsalder med to Danske Byliv Talkshows. Dermed er Danske Byliv tilgængelig for endnu flere.

Hvorfor Danske Byliv?


Danske Bank har været en del af bybilledet i de fleste større danske byer i mere end 100 år. Vi kan derfor følge byudviklingen fra første parket hver eneste dag. Bylivet er i disse år under kraftig forandring. Digitaliseringen ændrer vores måde at bruge byerne. Vi benytter i højere grad indkøbsmuligheder online, men også kulturtilbud og menneskelig kontakt påvirkes af den øgede digitalisering.

Selvom bylivet forandres er vores behov for at være en del af et fællesskab uforandret. Det bekræftes af den byfortætning, som sker i disse år. Men hvad er det så vi søger, hvad er det for nogle fællesskaber vi ønsker og hvordan kan vi selv være med til at præge fremtidens byliv der hvor vi selv bor.

I Danske Bank mener vi at sunde fællesskaber i vores byer er med til at sikre vores mentale sundhed, men også sikre et bæredygtigt samfund – både klimamæssigt og økonomisk. Derfor bakker vi op om bylivet i de danske byer via Danske Byliv.

Samarbejde med Institut for Fremtidsforskning


Danske Bank deltager i instituttets multiklientstudie ” Byrum 2030 – Byrummet som økosystem for fremtidens møder”. Vi har sagt ja til at deltage i studiet fordi Danske Byliv gennem årene har givet os en stor indsigt i, hvad der optager kommunerne og borgerne. Vi ønsker at støtte ambitionen om at skabe de rette rammevilkår for byernes fællesskaber i en forandret verden, hvor behovet for sociale relationer fortsat består.


Baggrunden for multiaktørstudiet:

Byer og måden vi bruger byer på er under hastig forandring. Industrisamfundets tilgang til den værdifulde by er fortid, og byrummet skal genopfindes for at skabe bæredygtigt liv og forretning. Virksomheder og organisationer ”opfinder” egne løsninger og tilgange til fremtidens byrum ud fra en mere eller mindre snæver tilgang. Ved at samskabe med andre aktører fra værdikæden udvikler vi mere kvalificerede indsigter og løsninger. Med andre ord et `co-creation´ multiaktørstudie og proces faciliteret af Instituttet for Fremtidsforskning.

Danske Bank ser frem til at bidrage med de indsigter arbejdet med Danske Byliv har givet os og vi glæder os til at selv at blive inspireret.