Flere og flere danskere handler i webshops. Og det fungerer langt de fleste gange uden problemer. Men skulle du opleve problemer med varerne, leveringen eller går butikken konkurs, er du godt stillet, hvis du har betalt med et internationalt betalingskort. Derfor anbefaler vi at du bruger dit Mastercard. Det gør vi, fordi du har mulighed for at få dine penge tilbage i flere situationer.

Oversigt over indsigelsesmuligheder

Dog skal du huske, at du altid skal have forsøgt at få butikken til at ordne sagen først.


MobilePay på webshops

I flere og flere webshops kan du betale med MobilePay. Det er hurtigt og nemt, fordi du kun skal taste dit mobilnummer. Trygheden ved at have betalt med Mastercard gælder også, hvis betalingen går via MobilePay. Du skal blot oprette dit Mastercard i MobilePay og huske at vælge det, før du gennemfører betalingen i MobilePay.

Har du et af de nye kreditkort, kan du altså frit vælge mellem at betale med debet- eller kreditdelen af dit kort (du finder begge kortnumre på bagsiden af kortet).

Vil du vide mere

Vil du vide mere om sikker nethandel, kan du læse folderen "Vær sikker på nettet" eller gå ind på forbrug.dk (søg f.eks. på "betalingskort og fjernsalg" eller "Mastercard").

Du kan også læse mere om indsigelse her, hvis du får et konkret problem med nethandel.