Slut med checks fra 2017

Pr. 1. januar 2017 er det ikke længere muligt at betale med check eller indløse en dansk check hos os eller andre pengeinstitutter i Danmark.

  • Hvorfor udgår danske checks efter 1. januar 2017?

    Hvorfor udgår danske checks efter 1. januar 2017?

    Over de seneste år er der sket et stort fald i brugen af checks, mens andre løsninger som kontooverførsler i netbank, betalingskort og mobilbetalinger har taget over. Derfor stopper bankernes fælles aftale om checkindløsning med udgangen af 2016.
  • Checks til og fra udlandet

    Checks til og fra udlandet

    Ønsker du at betale et beløb til en modtager i udlandet med check, kan du fortsat købe en udenlandsk check hos os. Prisen for en udenlandsk check er 200 kr., hvis du bestiller den i Danske Netbank, og 400 kr., hvis du bestiller den på en anden måde f.eks. hos din rådgiver.

    Husk, at en kontooverførsel normalt er en meget billigere og hurtigere betalingsmåde for dig og modtageren end en check.

    Checks fra udlandet
    Vi indløser fortsat checks fra udlandet med forbehold for, at vi modtager pengene fra den udenlandske bank. Prisen for at indløse en check er 200 kr.
    For at kunne indløse en udenlandsk check skal du udfylde og indsende følgebrev til indsendelse af udenlandske checks.

    Følgebrev til indsendelse af udenlandske checks (pdf)
  • Hvad kan jeg bruge i stedet for checks?

    Hvad kan jeg bruge i stedet for checks?

    I stedet for checks anbefaler vi kontooverførsler via netbank og betalinger med kort eller MobilePay, som er løsninger, der er nemme og billigere at bruge. Vi anbefaler, at du fremover bruger KontantKort som alternativ til checks som gave til fx konfirmation og fødselsdag. Du kan læse mere om KontantKort på danskebank.dk, hvor du også kan bestille kortet.
  • Hvad, hvis jeg modtager en dansk check?

    Hvad, hvis jeg modtager en dansk check?

    Hvis du modtager en dansk check, f.eks. som gave, skal du sørge for at indløse den inden den 1. januar 2017. Hvis du modtager en check efter den 1. januar 2017, skal du gøre udstederen opmærksom på, at det ikke er muligt for dig at indløse den.
  • Hvad gør jeg med ubrugte checkblanketter?

    Hvad gør jeg med ubrugte checkblanketter?

    Hvis du har checkblanketter liggende, må du meget gerne rive dem i stykker eller indlevere dem i en af vores filialer.
  • Rejsechecks

    Rejsechecks

    En rejsecheck bliver brugt som betalingsmiddel i udlandet, og er ikke det samme som en udenlandsk check.

    Salg af rejsechecks er stoppet
    Vores salg af rejsechecks stoppede ved udgangen af 2007, fordi langt de fleste foretrækker internationale kreditkort, der kan bruges overalt i verden.

    Vi køber stadig rejsechecks
    Vi køber stadig dine rejsechecks, hvis du er kunde hos os og får pengene sat ind på din konto. Prisen er 20 kr. pr. styk - dog minimum 40 kr. og maksimum 200 kr. pr. ekspedition for rejsechecks udstedt til samme person. Refundering af mistede rejsechecks koster 300 kr.

Brug for hjælp?

Hovednummer

70 123 456
  • ÅbningstiderKontakt os hele døgnet

Support til Netbank:

70 105 501
Man-tors: 08.00 - 21.00
Fredag:     08.00 - 18.00
Lørdag:     10.00 - 18.00
Søndag:    10.00 - 21.00

Spær dit kort:

70 20 70 20

Bliv kunde:

70 10 17 08
Flere kontaktnumre
  • Ring til os
  • Find os
    Find afdeling eller Hæveautomat
  • Book et møde

    Du kan altid bestille et uforpligtende møde med en af vores rådgivere. Det eneste du skal gøre er at udfylde formularen, så kontakter vi dig og får et møde på plads.

  • Skriv til os