Del

Rateopdeling

Nu kan du opdele større køb på dit kreditkort i mindre rater

Nu kan du opdele større køb betalt med dit kreditkort i mindre rater. Det giver dig fleksibilitet i din økonomi og frihed til selv at kunne balancere udgifterne over et par måneder.

Har du et af den nye generation af Mastercard kreditkort, kan du selv opdele køb over pt. 500 kr. i 2-12 rater – til en konkurrencedygtig rente. F.eks. hvis du køber en cykel, spiser middag ude eller bestiller en ferierejse og betaler med kreditfunktionen i dit Mastercard. På den måde kan du udskyde den fulde tilbagebetaling af beløbet. 
 
Der er et lille symbol ud for de betalinger på din Mastercard-konto, som du kan opdele i rater. Trykker du på beløbet med symbolet for Rateopdeling i din mobil-, tablet- eller netbank, kan du selv vælge, hvor mange rater du vil opdele beløbet i. Renteudgiften vises med det samme, når du ’slider’ mellem 2-12 rater. Så længe symbolet vises, har du mulighed for at opdele beløbet. Symbolet forsvinder dagen efter faktureringsdatoen, som typisk er den 19. i måneden, medmindre den falder i en weekend.

Første gang du vil rateopdele et køb, vil du blive bedt om at underskrive en kreditaftale. Den bliver sendt til underskrift i din netbank med det samme. Efter du har signeret, kan du forsætte med at dele dit køb op i rater. Du kan altid klikke på et køb og se, hvor mange rater du har betalt, og hvad det koster dig.
 
Sådan annullerer du en rateopdeling
Ønsker du at annullere en rateopdeling, skal du blot trykke på den betaling i din mobil-, tablet- eller netbank, som du har opdelt i rater. Herefter trykker du på ”Vis rater” og derefter ”Stop” for at stoppe din rateopdeling. Din annullering træder i kraft med det samme, når du bekræfter din annullering af rateopdelingen. Beløbet, som du mangler at betale, bliver opkrævet på næste faktura.

Se aktuelle priser for kreditkort

 

B69F6C147DD50674

 

Vi vil gerne gøre endnu
Mere Nemt for dig

I Danske Bank arbejder vi hele tiden på at gøre alt det omkring din økonomi lidt nemmere. Fx med én pinkode, onlinemøder med din rådgiver og én pinkode til alle dine kort.

Andre har også set



Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.