Del

Louise gjorde en sport ud af at spare

Der kan komme perioder i livet, hvor du får brug for at skære drastisk ned for dit pengeforbrug. Sådan en situation var Louise Bech i for nogle år siden. Læs, hvordan hun klarede sig igennem og få hendes bedste spareråd.

”Min daværende mand var ved at starte et firma op og kunne næsten ikke hive løn ud. Og jeg var klinikassistentelev og fik under 20.000 i elevløn - før skat. Så vores primære indtægt til en familie på fire med to små børn var min elevløn,” fortæller Louise Bech, som er klinikassistent og mor til to. Udover huslejen og afdrag på billånet havde familien også forbrugslån at betale af på, og hendes mand var ryger. Alt det skulle pengene række til.

De havde ikke mulighed for at lave overtræk – til gengæld havde de en kassekredit tilknyttet et MasterCard. Det gik ikke så godt.

Klippede kortet
”Vi brugte for mange penge i forhold til dem, der kom ind. Det gik simpelthen ikke. Så på et tidspunkt klippede jeg MasterCardet over,” fortæller Louise. I stedet begyndte hun på et kuvertsystem, hun var blevet inspireret til af ’Luksusfælden’:

”Hver måned hævede jeg 4000 kroner, og lagde dem ned i fire kuverter, som jeg så lagde op i køkkenskabet. Én til hver uge med tusind kroner i. Det var dem, jeg havde at handle for,” siger hun.

Det krævede masser af planlægning og disciplin.

Total optur at købe ind til en uge for 490 kroner
”Jeg syntes egentlig, det var meget hyggeligt at planlægge. Jeg bladrede i tilbudsaviser og fandt ud af, hvad vi skulle have at spise, og skrev ALT ned i en lille sort bog. Og så hver lørdag formiddag gik turen til Bilka, og hvor der ellers var gode tilbud, og så købte jeg ind til hele ugen,” fortæller Louise. Hun tilføjer:  

”Jeg kunne få total optur over, at jeg havde købt ind til en hel uge for 490 kroner!”

Ingen impulskøb
De planlagte indkøbsture gjorde, at Louise og familien sparede rigtig mange penge. ”For jeg er egentlig lidt af en impulskøber. Jeg kunne godt gå ud efter en liter mælk, men så var der en buko-ost på tilbud, og når jeg så kom hjem, havde jeg brugt 100 kroner. Men på den måde udsatte jeg ikke mig selv for de her fristelser,” fortæller hun.

Kummefryser en nødvendighed
En af de store udgiftsposter på budgettet var mad til børnenes madpakker. ”Heldigvis åbnede der en Lidl i City Vest. Det kunne godt svare sig at tage derhen og købe det billigste pålæg i store pakker, som jeg så frøs ned i vores kummefryser.”

I det hele taget var kummefryseren en nødvendighed, som ikke kun blev brugt til pålæg til børnenes madpakker, men også til store pakker kød på tilbud.

Alt det, hun ikke gjorde
Det stramme budget kunne kun lade sig gøre, fordi hun altid valgte det absolut billigste:  

”Der var ikke noget med økologi – det var der bare ikke råd til. Ikke noget med fem bananer for 17 kroner, hvis man kunne få fire for ni. Fedtindhold og så videre var heller ikke vigtigt. Det handlede om prisen, for vi skulle have det til at køre rundt.”

Caféture var ikke en mulighed. ”Vi mødtes derhjemme i stedet for,” siger Louise.

Nyt tøj? Heller ikke. Børnene arvede af deres venner.

Hvorfor solgte vi ikke bilen?

Bilen beholdt de til gengæld.

”Når jeg i dag ser tilbage, var det jo fjollet, at vi ikke skilte os af med den bil. Jeg forstår det egentlig ikke. Men min mand syntes, det var en nødvendighed, og vi havde også mange gode oplevelser med den,” siger hun.

Enlig mor på cykel
Nu er der gået nogle år, og selv om Louise er blevet enlig mor i mellemtiden, har hun faktisk flere penge i hverdagen. Hvordan hænger det sammen?

”Bilen er blevet solgt. Jeg cykler på arbejde, og drengene cykler også. Der er ingen udgifter til cigaretter. Jeg har stort set ingen institutionsudgifter, fordi børnene er blevet store. Og så er vi kun tre i husholdningen – og hver anden  uge er jeg kun mig selv," siger hun.

Derudover får hun ikke længere elevløn og kan få boligstøtte. Det betyder dog ikke, at den enlige mor vælter i penge – hun skal stadig tænke sig rigtig godt om for at få hverdagen til at hænge sammen.

”Jeg køber ikke længere ind én gang om ugen, for det kan ikke lade sig gøre på en cykel. Men jeg er stadig ikke typen, der går på café. Jeg tager madpakke med på arbejde. Jeg tager aldrig offentlig transport, for det er for dyrt. Jeg cykler på arbejde – ti km om dagen, og når jeg skal over til min kæreste i den anden ende af landet, tager jeg med GoMore,” fortæller hun.

Louises fem bedste spareråd

• Drop dankortet og hæv i stedet det beløb, som du må bruge
 Planlæg dine indkøb og invester i en kummefryser
 Spar på transporten og brug din cykel, så meget du kan
 Skær ned på tøjbudgettet ved at arve fra andre
 Drop cafébesøg og mød i stedet vennerne derhjemme.