Del

Din pension er mere end din pensionsopsparing

De fleste mennesker har i dag en pensionsopsparing – og mange har flere end en. Nogle har også friværdi i boligen og andre værdier. Se her, hvad du kan tælle med i din samlede pensionsformue.

  • 1.  Pensionsopsparing

    1.  Pensionsopsparing

    Mange har i dag mere end én pensionsopsparing. Det kan dreje sig om:

    • Arbejdsmarkedspension, som er indbetalt via en arbejdsgiver
    • Privat aldersopsparing eller kapitalpension, som du selv har oprettet og indbetalt til
    • ATP Livslang Pension, som er en lovpligtig, livslang pension, som de fleste i den erhvervsaktive alder indbetaler til 
    • Folkepension

     
    Pensionsordningerne er forskelligt indrettet – og det kan gøre det meget svært at overskue formuen. En bankrådgiver eller en pensionskonsulent kan hjælpe dig med at skabe overblik og indrette udbetalingerne, så de passer bedst muligt til dit behov.

    ArtikelLæs mere om, hvordan du kan planlægge din pension
    Fakta

    Vidste du, at ...

    Udbetalingen af din pension i mange tilfælde kan planlægges, så din økonomi bliver stabil livet ud. Nogle pensioner kan f.eks. udskydes, hvis du har overskud i økonomien i de første år efter din pensionering.

    Du kan også vælge at strække en ratepension, som normalt udbetales over ti år, så den i stedet udbetales over max  25 år.

  • 2.  Friværdi i boligen

    2.  Friværdi i boligen

    Hvis du bor i ejerbolig, og har en stor friværdi, kan en del af friværdien i mange tilfælde regnes med i din samlede pensionsformue.

    Det kaldes nedsparing, hvis du optager lån i din friværdi og bruger pengene i din hverdagsøkonomi – og det er i de senere år blevet ganske populært blandt danske pensionister.

    Du kan dog højst belåne din bolig med 60 % af ejendomsværdien – og de præcise muligheder afhænger helt af, hvilken bolig du har, og hvor den ligger.

    Værktøj

    Det kan du gøre selv

    På hjemmesiden pensionsinfo.dk kan du logge ind med NemID og finde en opgørelse over din pensionsopsparing. Men vær opmærksom på, at det ikke er alle pensioner, der bliver indberettet til systemet. Derfor kan der mangle oplysninger i din opgørelse.

    Pensionsinfo er et samarbejde mellem myndigheder, banker og pensionskasser.

  • 3.  Værdipapirer

    3.  Værdipapirer

    En del ældre har aktier, obligationer eller andre værdipapirer. Hvis du har værdipapirer, kan det give god mening at indregne værdien af dem i din samlede pensionsformue. Det vil alt i alt betyde, at din formue rækker længere.
    Fakta

    En tommelfingerregel

    Du har stadig brug for 80 % af din tidligere slutløn, når du går på pension. Du sparer ca. 20 %, når du ikke længere betaler til pension, arbejdsmarkedsbidrag, fagforening og a-kasse – så de 80 % vil almindeligvis betyde, at du han opretholde den samme levestandard, som du har haft hidtil.

  • 4.  Andre opsparinger

    4.  Andre opsparinger

    Hvis du har større beløb stående på almindelige løn- eller opsparingskonti, skal de også medregnes i pensionsformuen. Hvis beløbet er stort, kan det være en god idé at sikre, at du får den bedst mulige forrentning, indtil pengene evt. skal bruges. Den bedste forrentning får du nemlig sjældent på en almindelig konto. 

    Men du har naturligvis stadig brug for en mindre opsparing til uforudsete udgifter – og evt. til større rejser, fester eller andre aktiviteter, som du også gerne vil have råd til. Så lad gerne et vist beløb blive stående.

    4AC445037DD50674

    Hvad skal du være opmærksom på når du går på pension? (02:46)

  • 5.  Andre værdier

    5.  Andre værdier

    Andre værdier kan f.eks. være et sommerhus eller andre værdifulde ejendele. Hvis du har ejendele af stor værdi, kan du overveje at indregne dem i din samlede pensionsformue.
    Kontakt

    Hvordan skal din pension planlægges?

    Pension kan være et indviklet område at overskue alene. Med en god rådgiver ved din side kan du sikre dig den bedst mulige økonomi.

    Som kunde i Danske Bank får du tilbudt en gratis samtale om pension, før du træder ud af arbejdsmarkedet. 

    Du kan booke et personligt møde i Danske Bank
     eller ringe til os på 70 123 456.