Del

Hvad ønsker du dig af din tredje alder?

Tag udgangspunkt i dine behov når du planlægger,  hvordan din pension skal udbetales. En god rådgiver kan hjælpe dig med budgettet, men du er selv eksperten i dit eget liv. Her er syv punkter, som du kan tage med i dine overvejelser.

  • 1.  Din levetid

    1.  Din levetid

    Det er kan være meget svært at gætte på, hvor længe man lever. Men statistikken taler sit tydelige sprog: Vi lever længere og længere. I dag går danskerne gennemsnitligt på pension, når de er 63 år, og derefter kan hver tredje person forvente at leve 25-30 år mere.  Og det er de færreste pensionsopsparinger indrettet efter.

    Forventet levealder er derfor ikke et område, du kan komme udenom, hvis du skal planlægge økonomien for din tredje alder bedst muligt. Planen skal jo helst holde hele vejen.

     
  • 2.  Du er stadig dig

    2.  Du er stadig dig

    Selv om dit arbejdsliv er forbi, er du stadig det samme menneske. Du ændrer formentlig hverken interesser eller personlighed ved et trylleslag, fordi du er blevet pensionist. Den tankegang kan være god at have med, når du planlægger de kommende år.
     
    Hvis du altid har været meget socialt anlagt, så skal dit sociale liv helst også prioriteres i din nye økonomi. Hvis du elsker at rejse, skal den post med på budgettet. Og hvis du gerne vil sikre, at der er arv til dine børn, vil det naturligvis også spille ind.
     
    Fakta

    En tommelfingerregel

    Du har fortsat brug for ca. 80 % af din slutløn, når du går på pension. Du sparer nemlig ca. 20 %, når du ikke længere betaler til pension, arbejdsmarkedsbidrag, fagforening og a-kasse. Derudover vil dine økonomiske behov ofte ikke ændre sig ret meget.
  • 3.  Flytteplaner

    3.  Flytteplaner

    Med mindre din økonomi eller dit helbred siger noget andet, er der ingen særlig grund til at flytte bare, fordi du har forladt arbejdsmarkedet. Men det kan være godt at have en plan B, hvis din situation ændrer sig.
     
    Når ældre mennesker flytter, er det oftest  fra en større bolig til en mindre bolig – og langt oftere fra hus til lejlighed end omvendt. Men der er ikke altid penge at spare ved at flytte. Boligpriserne er steget mange steder i det seneste år, og i dele af landet kan det være svært at finde en lejebolig. Du kan foregribe situationen ved f.eks. at skrive dig op til en bolig allerede nu.
     
    Hvis du får behov for en anden bolig i den tredje alder, har Ældre Sagen skrevet mere om det.
    Fakta

    Hvor flytter seniorer hen?

     
    Langt de fleste over 65 år, der flytter, bliver i samme by
    – eller flytter til en by af samme størrelse.
     
    Undtagelsen er dem, der bor i de helt små byer eller på landet. De flytter ofte til lidt større byer, hvilket kan skyldes, at ældreboliger og plejeboliger oftest ligger der.

    Kilde: 65+ fra Danmarks Statistik, 2012
  • 4.  Hjælp i hjemmet

    4.  Hjælp i hjemmet

    Du har måske ikke behovet nu, hvis du kun lige er på vej på pension, men med tiden kan du godt få behov for mere hjælp i hverdagen. Af samme grund er det langt fra sikkert, at du har brug for færre penge i budgettet, efterhånden som du bliver ældre.
     
    En del ældre mennesker køber sig f.eks. til hjælp med vasketøjet, rengøringen eller havearbejdet – og nogle vælger med tiden i højere grad at bestille mad udefra til familiesammenkomster. Men det er selvfølgelig meget individuelt, hvad økonomien og behovet er til. 
    Fakta

    Hvor længe holder helbredet?

    Helbredet er naturligvis forskelligt fra person til person, men statistisk set går udviklingen i den rigtige retning. Seks ud af ti 75-årige vurderer i dag, at de har et godt, meget godt eller fremragende helbred.

    Kilde: Undersøgelse Danske Bank , 2015
  • 5.  Efterlade arv

    5.  Efterlade arv

    Det er en helt personlig vurdering, om du ønsker at bruge dine penge selv – eller om du kan og vil sikre en arv til dine pårørende. Men hvis du ønsker at efterlade en arv, så skal der naturligvis tages højde for det, når du planlægger din økonomi.


    Arveloven er ikke helt enkel, og for mange vil det være en fordel at skrive et testamente. F.eks. hvis du og en ægtefælle vil sikre hinanden økonomisk ved dødsfald. Kontakt en familieadvokat, hvis du har brug for juridisk bistand. Din bank kan evt. pege på en advokat, hvis du ikke har en i forvejen.

  • 6.  Få rådgivning

    6.  Få rådgivning

    Pension er ofte et kompliceret område, som de færreste mennesker kan overskue alene. Det kan derfor være helt afgørende for din fremtidige økonomi, at du får professionel vejledning, når puslespillet skal lægges. Søg rådgivning, så du får den bedst mulige økonomi i din tredje alder.

    Guide: Din pension er ikke kun din pensionsopsparing. Se, hvad du kan regne med
    Kontakt

    Behov for rådgivning?

    Som kunde i Danske Bank får du tilbudt en gratis samtale med en pensionskonsulent, før du træder ud af arbejdsmarkedet.

    Kontakt os og bestil et møde

    Ring 70 123 456 – eller skriv til os

    Book møde