Sådan griber du salget an

Når du skal sælge bolig, kan du få hjælp af banken og ejendomsmægleren til det meste. Men det kan være rart at kende hovedpunkterne i processen på forhånd – og vide, hvordan du selv kan medvirke til et vellykket salg.

  • 1. Hvilken pris kan du få?

    1. Hvilken pris kan du få?

    Prisen, du kan få, afhænger af mange ting – bl.a. boligens størrelse, type, stand, beliggenhed og ikke mindst, hvordan boligmarkedet har det i dit område for tiden.

    På internettets boligsider kan du sammenligne din bolig med andre lignende boliger og danne dig en fornemmelse af, hvor prisen cirka kan ligge. Men du får et betydeligt mere præcist bud ved at få en ejendomsmægler til at foretage en professionel vurdering.

    Partnerskab

    Bestil et gratis home VærdiTjek

    Hos home kan du hurtigt og nemt få et uforpligtende VærdiTjek af din bolig. Indtast din adresse og vedhæft et par billeder af boligen, så vender en lokalkendt ejendomsmægler tilbage med vurderingen inden for to hverdage.

     Gå til VærdiTjek

  • 2. Købe eller sælge først?

    2. Købe eller sælge først?

    For år tilbage var det ret almindeligt at boligejere købte en ny bolig, før den gamle var solgt. Men i dag er reglerne ændret bl.a. for at sikre, at du ikke havner i en uheldig situation med dobbelt husleje, som ødelægger din økonomi.

    Derfor er det altid en god idé at undersøge på forhånd, hvordan skiftet til din næste bolig kan forme sig. Kan du fx forestille dig et skift til en midlertidig bolig, mens du leder efter den helt rigtige varige løsning? Det kræver en stærk økonomi at blive godkendt til at købe nyt, før den gamle bolig er solgt.

    Tal med din bank, når du beslutter at sælge, så du kender dine muligheder.

    Læs også: TEMA: Du skal købe bolig

    Få råd om økonomien, når du skal sælge bolig

    Det er en stor beslutning at sælge sin bolig – og evt. købe en ny. Men processen bliver enklere, hvis du kender din økonomi.

    Vi kan rådgive dig om dine muligheder, når du overvejer at sælge.

    Book et møde

    – eller ring på 70 15 15 16 og lad os hjælpe dig i gang.

  • 3. Vælg en ejendomsmægler

    3. Vælg en ejendomsmægler

    Langt de fleste boligsælgere vælger at bruge en professionel ejendomsmægler, selv om der også er mulighed for at sælge selv.

    Hvis du benytter en mægler, bliver boligen nemlig ofte solgt hurtigere og til en bedre pris, end hvis du selv står for salget. Samtidigt påtager mægleren sig det praktiske og juridiske ansvar for, at alt i forbindelse med handlen går rigtigt til.

    Der kan være forskel på, hvilken pris forskellige mæglere vurderer en bolig til – og hvor høj en betaling de skal have. Kemien mellem sælger og mægler spiller også en vigtig rolle, fordi en bolighandel er en kompliceret proces – og derfor også en tillidssag.

  • 4. Sådan sætter I salgsprisen

    4. Sådan sætter I salgsprisen

    Når du har valgt en mægler, skal I i fællesskab sætte en salgspris. Udgangspunktet for snakken er den vurdering, som mægleren har lavet og de behov og forventninger, som du har. Lægger du fx mest vægt på en høj pris eller et hurtigt salg?

    Prisen kan ligge i tre forskellige kategorier:

    • Høj pris. De fleste vil gerne have en høj pris, men en høj prissætning betyder også, at salget kan trække ud.
    • Anbefalet pris. Er den pris, som mægleren mener er den rigtige i forhold til boligmarkedet i dit område lige nu.
    • Lav pris. Er en skarp pris, der tiltrækker flere købere – og som øger sandsynligheden for et hurtigt salg.

    Det er vigtigt, at du er realistisk, når I sætter prisen. Ellers risikerer du, at salget trækker meget langt ud.

  • 5. Gør din bolig klar til salg

    5. Gør din bolig klar til salg

    Når en bolig skal sælges, er det vigtigt, at køberen:

    • Kan se mulighederne i boligen
    • Kan overskue evt. istandsættelse

    Derfor kan det have afgørende betydning for salget, at boligen fremstår ren og ryddelig uden for mange møbler og personlige pynteting. 

    Nogle gange kan det også betale sig at male eller reparere småskader – og indhente tilbud på større, nødvendige istandsættelser, så køberne får en fornemmelse af omfanget og omkostningerne.

    Lyt til din mægler – og følg evt. rådene i 52 gode salgstip fra home

  • 6. Hvis salget trækker ud

    6. Hvis salget trækker ud

    Det er desværre stort set umuligt på forhånd at sige, hvor lang tid et boligsalg vil tage. Men det er alligevel vigtigt, at du taler med ejendomsmægleren om, hvad du kan forvente dig i forhold til boligmarkedet i dit område, og den pris I har sat.

    Grundreglen er, at hvis der løbende kommer mulige købere og ser på boligen, så er der god grund til optimisme. Men hvis ingen viser interesse i uger og måneder, er der noget galt. Så kan det være, at prisen er for høj, markedsføringen for dårlig – eller noget helt tredje.

    En dygtig mægler vil løbende sørge for at følge op på sagen, så du ved om salgsprocessen skrider fremad, som den skal. Men spørg også gerne selv, hvis du synes, at salget trækker ud.

  • 7. Når du får et bud på boligen

    7. Når du får et bud på boligen

    Det er altid positivt, når der kommer et bud på boligen – også selv om det ligger lavere, end den pris, som I har sat. Pas på med at afvise lave bud for hurtigt. Lave bud kan være tegn på, at prisen er sat for højt.

    Overvej hellere løbende prisjusteringer. Så kan du undgå at få en lang liggetid på boligen, som gøre den sværere at sælge. Husk at tale med din bank, hvis du overvejer at sætte en pris, der er mindre end din gæld i boligen. Så skal banken nemlig godkende prisen.

    Det kan også ske, at flere købere byder på den samme bolig samtidigt. Så kan mægleren evt. arrangere en budrunde, og du har chance for at få en rigtig god pris. Men du behøver ikke at vælge det højeste bud, hvis du hellere vil sælge til nogle andre.

  • 8. Når køberen er fundet

    8. Når køberen er fundet

    Når I har fundet en køber og er blevet enige om en pris, skal du og sælger underskrive en købsaftale. Den indeholder udover prisen, overtagelsesdatoen og de øvrige vilkår for overtagelsen af boligen.

    Du kan som sælger ikke fortryde salget, når du har underskrevet aftalen. Køberen kan fortryde købet i seks hverdage efter underskrivelsen, men det koster ham eller hende 1 % af købssummen i godtgørelse til dig.

    Aftalen kan også indeholde et forbehold, som betyder, at køberens bank eller advokat skal godkende aftalen, inden den træder i kraft. Det koster ikke køberen noget at springe fra, hvis banken eller advokaten ikke vil sige god for aftalen.

  • 9. Spar penge, når du indfrier et lån

    9. Spar penge, når du indfrier et lån

    Når boligen er solgt, skal regnskabet gøres op. Du skal indfri din gæld – hvis du har sådan en – og betale ejendomsmægleren. Hvis der er et overskud på handlen, skal du have det udbetalt.

    Der er flere måder at indfri gælden på, og det er ikke lige meget, hvordan du gør det. Hvis du vælger den metode, som passer bedst til netop din situation, kan du spare tusindvis af kroner. Din bank vil rådgive dig om, hvordan du bedst indfrier din gæld.

    Hvis du har overskud fra salget, som ikke skal bruges til en ny bolig, kan det også være en god idé at tale med banken om, hvordan du evt. kan investere pengene bedst.

    Få råd om økonomien, når du skal sælge bolig

    Det er en stor beslutning at sælge sin bolig – og evt. købe en ny. Men processen bliver enklere, hvis du kender din økonomi.

    Vi kan rådgive dig om dine muligheder, når du overvejer at sælge.

    Book et møde

    – eller ring på 70 15 15 16 og lad os hjælpe dig i gang.

Andre har også set