”Vi talte om, hvad det ville kræve at blive boende i det gamle hus, og det blev bare til rigtig mange ting, der skulle ordnes, og vi kunne hurtigt se, at det økonomisk ikke kunne betale sig. Derfor valgte vi at satse på at rive ned og bygge nyt.”

Karin Hansen og hendes mand Martin stod med et gammelt hus med soveværelse på første sal, toilet i stueetagen og bad i kælderen, og når tanken faldt på alderdommen blev de mange trapper og husets generelle stand pludselig et problem. 

Men skulle de flytte, eller skulle de bygge nyt? En informationsaften hos Danske Bank, hvor byggefirmaet Lind og Risør også var med, afgjorde sagen. 

Her fik Martin og Karin øjnene op for, at det økonomisk set ikke var umuligt at bygge nyt, og pludselig var vejen banet for at skabe et nyt og opdateret hjem med plads til børn, børnebørn og en god alderdom. 

Efter et møde med Danske Bank var planen klar, og Martin og Karin valgte samtidig Lind og Risør som byggepartner. Byggeriet skete som et nøglefærdigt projekt, hvilket vil sige, at hele betalingen faldt ved overdragelsen af nøglerne til det nye hus. Det hele blev finansieret med et FlexLife®-lån, og parret havde nu mulighed for at fokusere på selve byggeriet og ro til at træffe beslutninger om huset i stedet for at stresse over økonomien. 

”Vi tænkte da rigtig meget over økonomien. At vi i vores alder turde kaste os ud i sådan et projekt, og undervejs spurgte vi da også os selv, om vi nu turde det? Men det turde vi altså godt,” lyder det fra Martin og Karin.

Men selvom det blev en mindre nervepirrende proces end ventet, er det at rive ned og bygge nyt dog stadig en ordentlig mundfuld, og i nedenstående video kan du følge med i processen fra nedrivning til opførsel af familiens nye drømmehus.

f702411f-998c-4166-ae37-6b3dd1baba20

Lavere udgifter med et nyt hus

Det kan være fristende at renovere det gamle hus, men nogen gange kan det faktisk bedre betale sig at rive ned og bygge nyt. Med et nyt hus kan man nemlig eksempelvis spare cirka 2.700 kroner om måneden i udgifter til energi og vedligehold, hvis man bygger nyt frem for at overtage et ældre hus med energimærke E. Og den besparelse kan faktisk bruges til at låne mere, så husdrømmen bedre kan realiseres.

Læs mere om grundkøbskredit her