Sådan griber du salget an

Når du skal sælge din bolig, kan banken, ejendomsmægleren og en advokat hjælpe dig med det meste. Men det kan være rart at kende hovedpunkterne i processen på forhånd og vide, hvad du selv kan gøre for at få et vellykket salg.

Book møde
- eller ring 70 15 15 16 og lad os regne på dit boligskifte

  • 1. Hvilken pris kan du få?

    Prisen, du kan få, afhænger bl.a. af din boligs størrelse, type, stand, beliggenhed og ikke mindst, hvordan boligmarkedet har det i dit område for tiden.

    Find din boligs salgspris

    Få en professionel salgsvurdering af en ejendomsmægler fra vores samarbejdspartner home

    Bestil salgsvurdering på home.dk

  • 2. Købe eller sælge først?

    For år tilbage var det ret almindeligt, at boligejere købte en ny bolig, før den gamle var solgt. Det kan du også gøre i dag – hvis du har en solid økonomi, og din bank godkender det. Kravene er skærpet for at undgå, at du havner i en uheldig situation, hvor dobbelt husleje ødelægger din økonomi.

    Før salget bør du overveje, hvordan skiftet til din næste bolig kan ske: 

    • Vil du helst vente med at sælge, til du har købt en ny bolig?
    • Vil du sælge med en lang overtagelsesfrist – så du har tid til at finde en ny bolig, før du skal være ude af den gamle? 
    • Eller kan du forestille dig at skifte til en midlertidig bolig, mens du leder efter den helt rigtige varige løsning? 

    Lad banken regne på dit boligskifte

    Sådan kan vi hjælpe dig med økonomiske, når du er på vej fra én bolig til en anden.

    • Hvad din næste bolig må koste?
    • Kan du købe ny bolig, før den gamle er solgt?
    • Hvordan du investerer dit overskud fra salget, hvis du ikke skal købe ny bolig.

    Book møde   – eller ring på 70 15 15 16

  • 3. Vælg en ejendomsmægler

    Langt de fleste boligsælgere vælger at bruge en professionel ejendomsmægler, selv om man i princippet godt kan sælge boligen selv. En del andelsboliger bliver dog solgt uden hjælp fra en mægler – f.eks. hvis der er en venteliste i andelsboligforeningen. 

    Får du en ejendomsmægler til at sælge din bolig, står mægleren typisk for alt det praktiske med at markedsføre din bolig, vise den frem til mulige købere og forhandle en god pris på dine vegne. 

    Mægleren hjælper dig igennem hele salget og er med til at sikre, at handlen går rigtigt til. Hvis du mener, at ejendomsmægleren har begået fejl i salget af din bolig, kan du klage til et klagenævn.  

    Spar 5000 kr. på dit boligsalg hos home

    Skal du sælge din bolig inden for det næste år? Så kan du spare 5000 kr. på salæret med home som ejendomsmægler, når du er kunde i Danske Bank.

    Bestil værdibevis og få rabat på dit boligsalg
    Bestil en salgsvurdering 


    home er en del af Danske Bank-koncernen

  • 4. Sådan sætter I salgsprisen

    Når ejendomsmægleren har vurderet din bolig, skal I i fællesskab sætte en salgspris. Her kan mægleren byde ind med en anbefalet salgspris for boligen – og du kan bringe dine behov og forventninger til salget i spil. 

    Lægger du f.eks. mest vægt på at få en høj pris? Eller har du brug for et hurtigt salg? Hvis du er bevidst om, hvad du forventer, bliver det lettere for dig at lægge en realistisk strategi for salget af din bolig. 

    Salgsprisen har typisk betydning for, hvor hurtigt salget går:

    • Høj pris: De fleste vil gerne have en høj pris – men en høj prissætning kan få salget til at trække ud.
    • Anbefalet pris: Er den pris, som mægleren mener er den rigtige i forhold til boligmarkedet i dit område lige nu.
    • Lav pris: Er en skarp pris, der tiltrækker flere købere – og som øger sandsynligheden for, at du hurtigt får solgt boligen.
  • 5. Gør din bolig klar til salg

    Når en bolig skal sælges, er det vigtigt, at køberen:

    • kan se de muligheder, der er i boligen
    • kan overskue at sætte boligen i stand

    Derfor kan det have afgørende betydning for salget, at boligen fremstår ren og ryddelig uden for mange møbler og personlige pynteting. Nogle gange kan det også betale sig at male eller reparere småskader. Og at indhente tilbud på større, nødvendige istandsættelser, så køberne får en fornemmelse af opgavernes omfang og pris. Måske kan du på denne måde imødegå nogle af de fejl og mangler, der er nævnt i husets tilstandsrapport.

    De fleste købere kan godt lide at se muligheder i en bolig, og mange vil gerne sætte deres eget præg på boligen. Så det kan sjældent betale sig at kaste sig ud i større ændringer, som at lave nyt køkken eller renovere badeværelset med henblik på salg.  

    Lyt til din mægler – og se 52 gode salgstip fra home

  • 6. Hvis salget trækker ud

    Det er svært at forudsige, hvor lang tid et boligsalg vil tage. Men en ejendomsmægler har tit en god fornemmelse af, hvad du kan forvente – set i forhold til boligmarkedet i dit område og den pris, I har sat.

    Grundreglen er, at hvis der løbende kommer mulige købere og ser på boligen, så er der god grund til optimisme. Men hvis ingen viser interesse i uger og måneder, er der noget galt. Så er prisen måske for høj, markedsføringen for dårlig – eller noget helt tredje.

    En dygtig mægler vil løbende følge op på, hvordan det går med salget. Men stil gerne selv spørgsmål, hvis du synes, at det trækker ud.

  • 7. Når du får et bud på boligen

    Det er altid positivt, når der kommer et bud på boligen – også selv om det ligger lavere, end den pris, som I har sat. Pas på med at afvise lave bud for hurtigt. Dels signalerer de trods alt en interesse i at købe boligen. Dels kan de være tegn på, at prisen er sat for højt.

    Det er en god ide, at du løbende overvejer at justere prisen. Så kan du undgå at få en lang liggetid på boligen, som gør den sværere at sælge. Men tal med din bank, hvis du overvejer at sætte en pris, der er lavere end din gæld i boligen. Så skal banken nemlig godkende prisen.

    Tal med din mægler om, hvad I gør, hvis flere købere byder på din bolig samtidig. I kan eventuelt arrangere en budrunde, hvor du har en chance for at få en rigtig god pris.

  • 8. Når køberen er fundet

    Når I har fundet en køber og er blevet enige om en pris, skal du og sælger underskrive en købsaftale. Udover prisen indeholder den en overtagelsesdato og de øvrige vilkår for overtagelsen af boligen.

    Du kan som sælger ikke fortryde salget, når du har underskrevet aftalen. Køberen kan fortryde købet i seks hverdage efter underskrivelsen, men det koster ham eller hende 1 % af købssummen i godtgørelse til dig.

    Aftalen kan også indeholde et advokat- og bankforbehold, som betyder, at både køberens bank og advokat skal godkende aftalen, inden den træder i kraft. Forbeholdet har en tidsfrist, som køber aftaler med ejendomsmægleren. Banken kan kun afvise aftalen, hvis køber ikke har råd til huset, mens advokaten kan have en bred vifte af grunde til at afvise aftalen. Det koster ikke køberen noget at springe fra, hvis banken eller advokaten ikke vil sige god for aftalen. 

  • 9. Spar penge, når du indfrier et lån i den bolig, du sælger

    Når boligen er solgt, skal regnskabet gøres op. Du skal indfri din gæld – hvis du har sådan en – og betale ejendomsmægleren. Hvis der er et overskud på handlen, skal du have det udbetalt.

    Du kan indfri din gæld på flere måder, og det er ikke lige meget, hvordan du gør det. I nogle tilfælde kan du spare penge på f.eks. at låse kursen fast eller indfri lånet på et bestemt tidspunkt. Din bank vil rådgive dig om, hvad der bedst kan betale sig for dig.

    Hvis du har overskud fra salget, som ikke skal bruges til en ny bolig, kan det også være en god idé at tale med banken om, hvordan du evt. kan investere pengene bedst.

    Lad banken regne på dit boligskifte

    Sådan kan vi hjælpe dig med økonomiske, når du er på vej fra én bolig til en anden.

    • Hvad din næste bolig må koste?
    • Kan du købe ny bolig, før den gamle er solgt?
    • Hvordan du investerer dit overskud fra salget, hvis du ikke skal købe ny bolig.

    Book møde   – eller ring på 70 15 15 16

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.