At gøre børn op i penge virker formentlig urimeligt for de fleste, for hvordan kan man overhovedet gøre den glæde og lykke, som familieforøgelsen medfører, op i kroner og øre? Det kan man naturligvis ikke, men derfor kan det alligevel være værd at se nærmere på, hvad det betyder for økonomien.

”Der er ikke to familier, der er ens, men vi har nogle tommelfingerregler om, hvad der følger af udgifter til bolig, bil, mad, tøj og så videre. Det løber op i cirka 5.000 kroner om måneden, eller lige godt en million kroner, indtil barnet fylder 18 år”, siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.

Produkt: Børneopsparing - en god start på voksenlivet

Udgifterne vokser i takt med familien
Merudgifterne kommer bl.a. fra bolig og bil, fordi den gennemsnitlige børnefamilie bor i større boliger og har en større bil end det gennemsnitlige par uden børn. Men også udgifter til dagligdagens husholdningsbudget er højere for familier med børn.

Helt konkret bruger børnefamilier 14.244 kr. mere om året på mad, 8.196 kr. mere på vand, el og varme og 1.920 kr. mere på slik, chips og sodavand i forhold til par under 60 år uden børn. Derudover kommer en lang række udgifter, som slet ikke eksisterer i budgettet for parret uden børn.

”Institutioner er én af de poster, der virkelig boner ud i en gennemsnitlig børnefamilie, når det gælder første barn. Til gengæld kommer børnechecken den anden vej.

I starten koster pasningen en hel del mere, end man får i ydelse, men for store børn er det omvendt. Over alle de 18 år går det nærmest lige op.”, siger Las Olsen og tilføjer, at pasningen bliver billigere, når man har flere børn, på grund af søskenderabatten.

Millionen kan gradbøjes
Børnefamilier bruger i gennemsnit mere end andre familier, men de tjener også mere. Ud over børnechecken er der en tendens til, at de også har højere indtægter fra arbejde. Så det er faktisk ikke sådan, at par med børn bruger markant mindre på sig selv end andre par – men de bruger selvfølgelig mindre, end de ville kunne, hvis de ikke havde børn.

”1 million kr. kan lyde voldsomt, hvis man sætter det firkantet op. Men faktisk vil jeg ikke betragte det som enormt dyrt at få børn i Danmark, fordi vi i vores samfundsmodel netop gør meget for børnefamilierne. Og så skal man huske, at millionen er en slags normal. Det kan sagtens lade sig gøre at bruge langt mindre, uden at det går ud over hverken ens egen eller barnets livskvalitet. En million er i den forstand ikke, hvad det koster at få barn – det er, hvad vi vælger at bruge på det”, lyder det fra Las Olsen.

VIDEO: Hvilke udgifter har du fået siden, du har fået barn?