Del

6 gode økonomiråd, når I flytter sammen

Christina Risdorf er rådgiver i Danske Banks ’Ung Direkte’. Hun har seks gode råd til jer, der skal flytte sammen.

  1. Lav et budget og bliv – måske –  positivt overrasket
    ”Det første I skal gøre, er at lægge et budget. Det bør I gøre, allerede inden I finder en lejlighed eller et hus, for at se om prisen er realistisk, og hvordan jeres økonomi kommer til at se ud.  Tit sker det, at I opdager, at I har et større rådighedsbeløb, end I troede, fordi I faktisk sparer en masse penge ved at bo sammen. Selv opdagede min kæreste og jeg f.eks, at vi havde en råd til en bil, da vi sad og lagde budget – det var en positiv overraskelse,” fortæller Christina.


  2. Tal også om de pinagtige spørgsmål
    ”Budgetlægningen er en god anledning til også at få talt om nogle af de ting, der måske ikke er så lette. Hvordan vil I f.eks. deles om udgifterne, hvis der er stor forskel på, hvor meget I  tjener, skal der så også være forskel på jeres levestandard? Det kan også være, at I flytter ind i den enes ejerbolig. Her vil mange af pengene måske gå til at betle af på lånet. Er det okay, at den enes penge direkte eller indirekte går til at betale af på den andens huslån?”

    Artikel: Hvor fælles vil I være om økonomien? 


  3. Få lavet (mindst) en fælles konto
    ”Man behøver ikke gå all-in på fællesøkonomi fra starten. Men det er praktisk at få lavet mindst én fælles konto. Jeg anbefaler faktisk, at I laver to: En budgetkonto til de faste udgifter, og en konto til mad  - så madbudgettet ikke stikker af,” siger Christina.


  4. Husk forsikringerne – og undgå at betale dobbelt
    ”Hvis du er ung under 21, og bor alene, er du måske dækket af dine forældres indboforsikringer. Men hvis du bor sammen med en anden, skal I have en forsikring. Omvendt kan der være penge at spare, hvis I kan lægge to forsikringer sammen til én. Det kan også være en fordel at have samme bank.”

    Produkt: Under 28? Særligt tilbud på forsikringer når du er kunde i Danske Bank


  5. Er der brug for, at I sikrer hinanden?
    ”Tag stilling til, om I vil sikre hinanden og i så fald hvordan. Det kan være, I skal få papirarbejdet i orden, så jeres livsforsikringer går til hinanden. I kan også få lavet et testamente, der sikrer, at I arver hinanden.” 

    Guide: Hvis I bor sammen, men ikke er gift, er der et par ting I måske skal overveje


  6. Tænk fremad – hvad bliver det næste? 
    ”Overvej, hvor mange år det er realistisk, at I vil blive boende. Hvis I bor til leje eller på sigt vil købe en større bolig, kan I måske skulle begynde på en opsparing til en ejer- eller andelsbolig. Og husk at, de beslutninger, I træffer, er rigtige for jer nu, men om et år kan meget have forandret sig – og så måske er det en god idé at lave en opfølgning om et års tid, ” foreslår Christina.

    Produkt: Hvilken slags opsparingskonto passer til jer?

Skal I flytte sammen?

Vi kan hjælpe jer med at med at skabe overblik og finde de bedste løsninger.

Ring til os på 70 123 456 – eller skriv.

Book møde