Del

Det hjalp at lade være med at snakke om min ambition

Når jeg tænker på ambitioner, ser jeg i dag mig selv spille fodbold med min søn, siger Jess Gertsen, der i dag er hjemmegående far og tidligere webdesigner. 

Jess Gertsen er en mand med anderledes ambitioner. Det er tydeligt efter blot et blik på hans Facebook-profil. Under arbejdsgiver står der 'Far her, og titlen er “Far”. Det er snart fem år siden, han gik på barsel med sin og kæresten Gittes søn, Lucas. Det var meningen, orloven skulle være stoppet efter fire til seks måneder.


 “Lucas var utrøstelig under indkøringsperioden til dagplejen. Vi prøvede alt, men til sidst var der en konsulent fra kommunen, der sagde, at vi ikke havde et valg. Der er en lille procentdel af børn, der bare ikke vil i institution, og Lucas er en af dem,” fortæller Jess Gertsen.

Derfor endte han med at sige sit job op og gå hjemme på fuldtid. Efter et år var han ved at give op. Arbejdsbyrden med både børnepasning og alt det huslige var overvældende, og samtidig mødte han ikke meget forståelse for sit valg fra familie og venner. Han holdt ved, og nu trives han med sit liv som far i firmaet “Far her”.

"Det er en lang proces at lære at mærke efter og handle i stedet for at tænke og drømme" Jess Gertsen, Hjemmegående far
Hvordan har dine ambitioner ændret sig fra før, du gik hjemme, og til nu? 

“Ambition er en slags fremtidsvision. Før ville jeg have hus og have, flere penge, og så ville jeg starte en virksomhed, der lavede spil og apps. Jeg tænkte og drømte meget, men handlede ikke. Jeg er meget mere værdibaseret nu – det er samvær og at være til stede i nuet, der er vigtigt. Så når jeg tænker på ambitioner, ser jeg mig og Lucas, der spiller bold, eller at jeg har flere dybe samtaler med min kæreste.” 

Hvordan forfølger du de ambitioner? 
“Jeg mediterer og arbejder på at være til stede i nuet. Det er en lang proces at lære at mærke efter og handle i stedet for at tænke og drømme. Jeg oplevede, at jo mere jeg talte om min ambition om at være en god hjemmegående far, jo mere modstand mødte jeg. Det hjalp at lade være med at snakke om ambitionen og i stedet fokusere på mine følelser og ændre samtalen – have mere øjenkontakt og spørge ind til den, jeg taler med. 

Min svigerinde sagde det meget fint: “Det fede ved dig er, at du ikke har noget image. Du er fri”. Og det er nok rigtigt. Jeg gør det, der gør mig glad og føles rigtigt, og ikke hvad andre synes, jeg skal gøre eller opnå.”