Del

Det perfekte bryllup, som I har råd til

45.000 kr. Det er en typisk pris for et helt almindeligt bryllup i Danmark. Men der er masser af muligheder for at skrue på prisen, så drømmebrylluppet kommer til at matche budgettet.

  • 1.  Forventninger

    1.  Forventninger

    Hvilket bryllup drømmer I om? Og er I enige? Forventningerne til et bryllup kan være yderst forskellige. Derfor er første skridt på vejen til det perfekte bryllup at få afstemt forventningerne . 

    Er det f.eks. helt fint med et sammenskudsgilde i svigerforældrenes baghave – eller skal det helst være hele balladen med limousinekørsel, bal på slottet og bryllupsrejse til Mauritius? Og hvor mange penge har I egentlig lyst til at bruge på at blive gift? Tag snakken og find ud af, hvor godt drømmene stemmer overens med budgettet.

    Fakta

    Prisen på et bryllup

    Danskere, der bliver gift første gang, bruger i gennemsnit 44.997 kr. på bryllup. Ser man alene på kirkebryllupper, er prisen 67.878 kr. 
    Kilde: Råd til penge, 2013
  • 2.  Hvad koster det?

    2.  Hvad koster det?

    Det er i princippet gratis at blive gift. Det er alt det udenom, som koster: festen, tøjet, ringene, bryllupsrejsen – og evt. udgifter til advokat, hvis I skal have lavet en ægtepagt eller andet juridisk papirarbejde. I er derfor som udgangspunkt ret frit stillet, når I beslutter, hvor mange penge I vil bruge. 

    De fleste vælger alligevel at gøre en hel del ud af at fejre den stor dag – især hvis det er første gang, de gifter sig. Men næsten alle udgifter kan både skrues helt op og helt i bund, og det perfekte bryllup behøver ikke være et spørgsmål om pris. 

    Guide: Læs meget mere om papirarbejdet i I skal giftes – hvad betyder det?

  • 3.  Sæt en dato

    3.  Sæt en dato

    Et vigtigt første skridt i planlægningen af den store dag er at beslutte datoen for brylluppet. Hvis I er vant til at gennemføre større arrangementer, så ved I allerede, at det er helt afgørende at være ude i god tid. I hvert fald, hvis I tænker en stor fest og mange gæster. Så er der både langt større chance for, at alle gæsterne kan komme, og at I f.eks. kan finde et godt festlokale til en fornuftig pris. Det giver kort sagt bedre tid til hele forberedelsen, så I kan undgå dyre panikløsninger i sidste øjeblik. 

  • 4.  Gæster

    4.  Gæster

    Antallet af gæster betyder rigtig meget for, hvor meget brylluppet kommer til at koste – men for nogle, er det en svær kunst at holde gæstelisten kort. Omgivelsernes forventninger og familietraditioner kan spille en stor rolle. Skal alle vennerne f.eks. med? Og forventer samtlige af jeres kusiner og fastre at få en invitation?

    Det kan meget hurtigt løbe op. En god gæsteliste kan sammensættes på et utal af måder, men I kan undgå både konflikter og et budget, der eksploderer, ved at tænke jer godt om og lave logiske snit.

  • 5.  Festlige rammer

    5.  Festlige rammer

    Det er uden tvivl et spørgsmål om smag og behag, hvad der er en god lokation til en bryllupsfest eller -reception. Men selskabslokaler kan være dyre og skal ofte bookes i meget god tid. Hvis I ikke kan eller vil holde festen hjemme i privaten, er det en rigtig god idé at tage ud af se på forskellige lokaler i god tid, før I kaster jer ud i at leje noget.
     
    Nogle steder kræves det, at I køber al mad og drikke hos udlejeren – eller i det mindste, at I betaler ”proppenge”, hvis I selv indkøber drikkevarerne. Det er et gebyr til udlejeren pr. åbnet flaske.

     

    Fakta

    Vi sparer gerne op til bryllup

    78% af danskerne sparer enten op til brylluppet eller betaler det ud af deres sædvanlige indkomst. 
    5% af danskerne optager lån for at betale deres bryllup. 
    Kilde: Råd til penge, 2013
  • 6.  Mad og drikke

    6.  Mad og drikke

    Hvis I vælger at bespise en masse gæster, kan prisen på mad og drikke hurtigt blive den største post i hele budgettet. Så hvis midlerne ikke er uendelige, er det et område, som kan kræve en del overvejelser. Behøver der f.eks. være en middag – eller er det nok med en reception? Eller er det kun en del af gæsterne, som skal inviteres til middag? Og hvad med drikkevarer? Fri bar hele natten kan godt blive dyrt, mens et sammenskudsgilde kan få prisen for arrangementet ret langt ned.

  • 7.  Tøj og udstyr

    7.  Tøj og udstyr

    Bryllupstøj og ringe til begge parter. Blomster, professionel fotograf. Morgengave. Listen kan hurtigt blive lang, men skriv den alligevel – og find ud af, hvor meget af det, der hører med til jeres perfekte bryllup. Det kan godt være, at der skal indgås et kompromis eller to, hvis budgettet skal holdes – men måske er der også ting, som I sagtens føler, I kan undvære.
  • 8.  Gaverne

    8.  Gaverne

    Hvad ønsker I jer i bryllupsgave – og hvor meget har I tænkt jer at styre processen? Nogle brudepar vælger f.eks. at ønske sig et økonomisk eller praktisk bidrag til festen eller bryllupsrejsen i stedet for andre gaver. Andre skriver udførlige lister, så de får præcis de gaver, som de ønsker sig – og som de ved, at de kan bruge fremover.
     
    Det kan godt være et følsomt område at diskutere, men det er i hvert fald en god vej frem, hvis I vil undgå at ende med fire ens sovsekander.
    Fakta

    Læg et bryllupsbudget

    Husk alle poster og bliv klogere på, hvad jeres perfekte bryllup koster. På Penge- og Pensionspanelets hjemmeside raadtilpenge.dk finder I en skabelon til et bryllupsbudget, så I kan komme godt i gang med planlægningen.
  • 9.  Bryllupsrejsen

    9.  Bryllupsrejsen

    Cykelferie eller krydstogt? En bryllupsrejse er ikke et must for alle, og den kan gribes an på utallige måder. Men hvis I skal af sted, så skal prisen på rejsen og rejseforsikringen naturligvis regnes med, når I danner jer det store overblik over de samlede udgifter til jeres bryllup.

    Produkt: Skal du på bryllupsrejse? Tag ikke af sted uden en rejseforsikring

    Produkt

    Har du store drømme?

    Vil du rejse, flytte, være mere sammen med familien
    – eller bygge dit eget hus?
    Se, om kan din drøm kan blive til virkelighed.
    Tal med en rådgiver i Danske Bank.
    Ring til os på 70 10 17 08 – eller skriv til os.

    Kontakt os
  • 10.  Find pengene

    10.  Find pengene

    Når I ved, hvordan jeres bryllup skal være – og hvad det ca. koster, så er det tid til at se på, hvordan I kan betale gildet. I nogle familier betaler forældrene en del af omkostningerne. Men ellers skal I enten til at slagte sparegrisen eller i gang med en opsparing – og måske vil I også undersøge, om I evt. kan låne penge til en bid af udgifterne.
     
    En rådgiver i banken kan hjælpe jer med at se på, hvordan I kan få pengene til at passe – og i øvrigt fortælle mere om, hvad det kan betyde for jeres økonomi, at I nu bliver et ægtepar.