Del

De færreste studerende kan leve af uddannelsesstøtten

Klumme: Vil du låne eller selv tjene penge, mens du passer studierne? Louise Aggerstrøm Hansen, Privatøkonom i Danske Bank kommer her med gode råd.

"Når pengene er små er det en ekstra god idé at lave et budget (og overholde det) for at holde hånd i hanke med hver eneste krone, der ryger ind og ud af kontoen. Det kan samtidig give overblik over, hvor der eventuelt er penge at spare –også selvom det kun er små beløb.," siger Louise Aggerstrøm Hansen, Privatøkonom i Danske Bank

Af: Louise Aggerstrøm Hansen

Den helt store studiestartsuge er skudt i gang, og de unge strømmer igen i år ind på de videregående uddannelser. Men studiestart er ikke bare rusture, fagpakker og læsegrupper. For mange er studiestart også forbundet med at flytte hjemmefra og stå på egne ben – også økonomisk.

De studerende er nogle af dem i Danmark, der har allerfærrest penge. Med en SU på 5.941 kr. om måneden for udeboende strammer budgettet hurtigt til.
Er man heldig at have en billig bolig, så kan det lige lade sig gøre uden at dø af sult – men heller ikke meget mere. Men der er heldigvis også gode muligheder for at supplere SU’en med anden indkomst, enten i form af SU-lån eller erhvervsarbejde.

Uddannelse er en god investering
På de videregående uddannelser kan SU-modtagere supplerer indkomsten med 3.040 kr. om måneden i SU-lån. Det betyder, at den studerende efter skat kan have 8.249 kr. til rådighed. Vi regner som udgangspunkt med, at et studieliv kræver et rådighedsbeløb på cirka 4.000 kr. om måneden. Afhængig af, hvad man ellers har af faste udgifter, er der altså plads til en husleje på 3.000-5.000 kr. i et SU-budget med lån.

Da der er tale om et lån, skal pengene selvfølgelig betales tilbage igen, når man ikke længere læser. Efter en lang uddannelse kan gælden godt løbe op over 200.000 kr.. Selvom renten på SU lån er meget lav – aktuelt er den 4 % mens man læser og 1 % efter fuldført studie – så vil fem års SU-lån resulterer i, at man skal betale ca. 1.300 kr. tilbage om måneden i 15 år fra endt uddannelse. Folk med lange uddannelser tjener i gennemsnit mere end folk uden, og også med gæld er uddannelse normalt en god investering. Men det betyder, at man efter uddannelsen skal til at arbejde gæld af enten før eller samtidig med, at man spare op til for eksempel at købe en ejerlejlighed. Samtidig skal man huske, at man hænger på gælden uanset om man bliver færdig på sin uddannelse eller ej.

Opvaskerjob vs. akademikerjob
Det er da også kun knap 40 % af de studerende på de videregående uddannelser, der modtager SU-lån. Som alternativ supplerer de studerende i høj grad med arbejde ved siden af studierne. 82 % har et arbejde, og de tjener i gennemsnit 4.675 kr. om måneden, viser tal fra 2011. Efter skat giver det godt 8.000 kr. at leve for, altså cirka det samme som SU + SU-lån. Og det vil igen sige, at de har nok til at skabe sig en rimelig tilværelse, så længe huslejen ikke er alt for høj. Reglerne for ekstra indkomst er blev et lempet, og man må nu tjene helt op til 11.922 kr. om måneden uden at miste SU.

Arbejde ved siden af studierne kan være en god løsning på pengeproblemer
–især hvis arbejdet er studierelevant. En uheldig effekt kan dog være, at man forlænger sine studier for at få tid til begge dele. Et ekstra år med fuldtidsakademikerløn er en langt bedre forretning end at blive færdig et år senere, fordi man arbejdede deltid som opvasker. Men i nogle tilfælde kan det også være en fordel med noget relevant erhvervserfaring, når man skal ud og finde sit første ”rigtige” job.

Huslejen er og bliver den største post på de studerendes budget. Derfor er en billig bolig afgørende for, om man kan få økonomien til at hænge sammen mens man læser. Er man heldige, kan man få et billigt kollegieværelse tæt på uddannelsesinstitutionen eller en billig lejelejlighed. For mange er boligjagten desværre ikke helt så lige til. I de store studiebyer overstiger efterspørgslen efter billige boliger i reglen udbuddet. Det betyder, at mange unge kan ende som boligløse, eller bliver nødt til at købe en lejlighed – enten som ejer eller andel. For mange vil det dog kræve, at man har adgang til billig finansiering, for eksempel gennem forældrekøb. 

En måde, at få pengene til at række lidt længere er, at flytte flere sammen i en lejlighed. Ved ikke at bo alene kan man både spare på de faste udgifter til boligen, og ved at udnytte stordriftsfordele, ved eksempelvis at lave mad sammen.

Når pengene er små er det en ekstra god idé at lave sig et budget (og overholde det) for at holde hånd i hanke med hver eneste krone, der ryger ind og ud af kontoen. Det kan samtidig give overblik over, hvor der eventuelt er penge at spare – også selvom det kun er små beløb.

Dele af dette indlæg er også bragt i Politiken 29. august 2016