Er du pårørende til en alvorligt syg?

Alvorlig sygdom hos en nærtstående påvirker også dig som pårørende. Det gælder følelsesmæssigt,  praktisk og økonomisk. Men du har også visse rettigheder som pårørende. Her er nogle ting, det er en god ide at være opmærksom på.

  • 2.  Hvem passer på dig?

    Det er hårdt at være pårørende til en alvorligt syg. Og det kan i værste fald føre til, at du selv bliver syg af stress. Derfor kan det være en god ide at få tingene talt igennem med en psykolog. Din læge kan henvise dig til 12 behandlinger, hvor du får en del af udgiften betalt. Men der er stadigvæk en egenbetaling. Det er derfor værd at undersøge, om du kan trække på din egen sundhedssikring, hvis du har en - måske dækker den udgiften.


    Andre muligheder er sorg- og støttegrupper i patientforeninger eller via hospitalet.
  • 3.  Du kan få praktisk hjælp

    Det vigtigste sted at orientere sig om mulighederne for at få praktisk hjælp er på borger.dk og i den kommune, den syge bor. Støtten kan være alt fra hjemmehjælp til hjælpemidler og aflastningsmuligheder. Når tilstanden er varig, kan man også få hjælp til boligindretning.

    Hjælpen skal altid søges gennem den kommune, den syge bor i. 
  • 4.  Udgifter til medicin

    Der er en række særlige former for medicintilskud ud over de sædvanlige, som bevilges af Lægemiddelstyrelsen. Tilskuddene kan søges gennem egen læge. Bopælskommunen kan også tilbyde hjælp, f.eks. hvis den økonomiske situation er særlig svær eller hvis den syge bliver passet i eget hjem.

    Læs om medicintilskud på sundhed.dk
  • 5.  Du kan få fri til at tage med til lægen

    Hvis du er lønmodtager, har du ret til at tage fri fra arbejdet, hvis et nært familiemedlem er ramt af en alvorlig sygdom eller ulykke, som gør din tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Det er dog som udgangspunkt uden løn, så du må bruge ferie eller fridage på at tage fri og gå med til lægen - med mindre der står noget andet i overenskomsten eller i personalepolitikken.
  • 6.  Mulighed for plejeorlov

    I nogle tilfælde kan du få økonomisk hjælp til plejeorlov til at passe en syg eller handicappet nærtstående eller en nærtstående døende, som ønsker at dø i eget hjem.

    Kommunen kan give dig et beløb, som svinger fra ca. 15.000-27.000 kroner om måneden alt efter sygdomsomstændighederne og din arbejdssituation. I enkelte tilfælde kan du beholde din fulde løn, hvis det står i ansættelsesvilkårene. I disse tilfælde kan din arbejdsgiver måske få refunderet det beløb, du ellers skulle have haft. For mange vil det give en lavere indtægt, hvis de tager plejeorlov. 

    Som lønmodtager har du ret til at tage plejeorlov, hvis du opfylder betingelserne for offentlig hjælp til plejeorlov. Du skal søge om hjælpen i den kommune, den syge bor i. 

    Læs mere om plejelov på sundhed.dk
  • 7.  Særlige regler, hvis dit barn er sygt

    Hvis det er dit barn, der er sygt, har du mulighed for at få orlov til at passe barnet. Der er også særlige muligheder for at få støtte til de udgifter det måtte give jer, at have et sygt barn.
     
    Du kan få dagpenge efter barselsloven, hvis barnet er under 18 år og bliver indlagt på hospitalet i 12 dage eller mere. Hvis barnet bliver passet i hjemmet, kan det i nogle tilfælde sidestilles med et hospitalsophold. Perioden kan være kortere end 12 dage, hvis du er enlig. 
     
    Du kan ikke være sikker på, at din arbejdsgiver vil give dig orlov i denne situation. Spørg derfor nærmere på din arbejdsplads. 
     
    Har du et barn under 18 år med handicap eller langvarig eller kronisk sygdom, kan du evt. få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du selv passer barnet. I skal dog opfylde en række betingelser. Kompensationen er i 2018 højst 30.576 kr. om måneden.


    Læs om støttemuligheder til et handicappet eller alvorligt sygt barn på sundhed.dk

  • 8.  Hvis det går den forkerte vej

    Hvis du kan se, at din nærtstående risikerer at dø af sin sygdom, er det vigtigt at få styr på testamente, økonomi, livsforsikring og pension. Det er en ekstra opgave i en svær tid, men det kan omvendt også være en lettelse at få afklaret, hvordan økonomien skal hænge sammen.

    Begynd evt. med et møde i banken, hvis opgaven føles uoverskuelig

    Tal med os

    Sådan forbereder du økonomien til dine pårørende

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.

Indholdet hentes
Show more rows: All table rows are already visible for screen readers.
Show less rows: All table rows are already visible for screen readers.