Del

Du har mistet din nærmeste

Et dødsfald kan være en stor belastning for de pårørende. Udover sorgen er der ofte mange vigtige beslutninger, som skal træffes. Guiden her giver overblik over de vigtigste økonomiske spørgsmål, som kan opstå.

  • 1. Hvordan ser økonomien ud?

    1. Hvordan ser økonomien ud?

    Din situation som pårørende afhænger helt af, om du f.eks. er ægtefælle eller barn til den, der er død. En forælders død behøver ikke at påvirke voksne børns økonomi ret meget, men en ægtefælles død vil ofte have stor økonomisk betydning for den efterladte. 


    Det kan være en ekstra belastning, hvis den afdøde normalt var den, som tog sig af pengesagerne i familien. Så er første skridt at skabe et grundlæggende overblik over familiens økonomi. Tøv ikke med at kontakte banken – og inddrag gerne en ven eller en anden pårørende.

    Rådgiverne i banken træder gerne til og hjælper, så de økonomiske bekymringer fylder så lidt som muligt i en svær tid.

  • 2. Hvorfor bliver bankkonti spærret?

    2. Hvorfor bliver bankkonti spærret?

    Efter et dødsfald skal banken ifølge loven spærre den afdødes bankkonti. Det sker for at sikre pengene, indtil boet er gjort op. Men spærringen kan godt give problemer, hvis du har fælles konti med den afdøde. I værste fald kan du pludselig stå uden penge.
     
    Tag i så fald hurtigst muligt kontakt til din bank, så I kan finde en løsning. Du kan f.eks. få oprettet en ny konto, så du får adgang til din egen indkomst og evt. får mulighed for ekstra kredit i en periode.
     
    Betalingsservice-aftaler, som er knyttet til en spærret konto, bliver automatisk slettet. Få evt.  vejledning i banken om, hvordan du kan få aftalerne knyttet til en anden konto. Det er også en god idé ret hurtigt at gennemgå den afdødes abonnementer mv., så du undgår unødvendige udgifter. 
  • 3. Hvad med bodelingen?

    3. Hvad med bodelingen?

    Når en person er død, skal boet gøres op. Ved bodelingen skabes der overblik over gæld, formue og andre værdier – og hvem der evt. skal arve. Men først skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret. Det klarer bedemanden i mange tilfælde.
     
    Kirkekontoret sender dødsanmeldelsen videre til skifteretten, som derefter automatisk sender en mail til den kontaktperson, der står på anmeldelsen. Skifteretten og de pårørende vil normalt mødes eller tale sammen over telefon ca. tre-fire uger efter dødsfaldet.
     
    Bodelingen kan tage alt fra få uger til mange måneder alt efter, hvor indviklet boet er, og om der er enighed blandt de efterladte. Nogle kan have behov for advokathjælp til bodelingen. I andre tilfælde kan de pårørende selv løse opgaven.
     
    De pårørende har ret til hjælp og vejledning fra skifteretten.
     

  • 4. Hvordan arrangeres begravelsen?

    4. Hvordan arrangeres begravelsen?

    Det er langt fra alle, der har erfaring med at planlægge en begravelse, og som pårørende har du ofte kun kort tid til at træffe alle de nødvendige beslutninger. Mange efterladte har af gode grunde ikke det store overskud til at overveje økonomien i forbindelse med begravelsen.
     
    Forbrugerrådet TÆNK lavede derfor i sommeren 2015 en forbrugerguide med gode råd til pårørende, som skal arrangere en begravelse.
      
     

    Vidste du...

    Den, der bestiller begravelsen, skal også betale den. Det er godt at vide som pårørende. I nogle tilfælde er der dog mulighed for at søge støtte.
     
  • 5. Hvad med livsforsikring og pension?

    5. Hvad med livsforsikring og pension?

    En livsforsikring er en god hjælp for de nærmeste pårørende, fordi pengene bliver udbetalt direkte til modtageren – typisk en ægtefælle. Pengene kan f.eks. betyde, at en efterladt ægtefælle bedre har råd til at udbetale arv til børnene, men de kan også i det hele taget lette økonomien for de efterladte.
     
    En livsforsikring har dog en udløbsdag, f.eks. når den forsikrede fylder 65 år.
     
    I de fleste tilfælde bliver pensionsopsparinger udbetalt direkte til den nærmeste pårørende efter et dødsfald. Banken eller pensionsselskabet kan hjælpe dig med at skabe overblik over pensionsmidlerne.

    En samlever kan få udbetalt pension efter et dødsfald

    Indtil 2008 var den nærmeste pårørende altid enten en ægtefælle eller registreret partner. Dernæst kom livsarvinger, det vil sige børn, børnebørn og oldebørn. 
     
    Men nu kan en efterladt samlever komme før livsarvingerne og få udbetalt pension og livsforsikring. Det kræver, at samlivet har varet mindst to år op til dødsfaldet – eller at parret har, har haft eller venter fælles barn. 

    Læs mere om begunstigelse
  • 6. Hvad skal der ske med afdødes bolig?

    6. Hvad skal der ske med afdødes bolig?

    Efter et dødsfald er en af de vigtigste overvejelser ofte, hvad der skal ske med den afdødes bolig. Det kan være, at den skal sælges eller opsiges.

    Hvis den afdøde efterlader en partner og evt. hjemmeboende børn, er det ekstra vigtigt hurtigt at få afklaret, hvordan økonomien fremover vil se ud. Kan de efterladte blive i boligen på længere sigt? Det kan de heldigvis ofte, men ikke altid.

    Boligudgifterne er i mange familier den største udgiftspost. Derfor er det også den post, der lettest kan få en sårbar økonomi til at ramle. Søg rådgivning, hvis du er i tvivl om dine muligheder.

    Oplever du store forandringer?

    Forandringer i dit liv kan også ændre din økonomi. Vi kan hjælpe dig med at med at skabe overblik og finde de bedste løsninger.

    Book et møde
    - eller ring til os på 70 123 456

Andre har også set