Del

Overvej et testamente, hvis …

Hvis du ikke har skrevet et testamente, bestemmer arveloven, hvordan arven efter dig skal fordeles. Men måske har du andre ønsker?  Her er fem situationer, hvor der er god grund til at overveje, om du skal oprette et testamente.

Har du oprettet et testamente? Hvis ikke, er du langt fra alene. Mange mennesker udskyder nemlig opgaven til det er for sent – eller tror bare ikke, at det er relevant for netop dem. Men et testamente er en faktisk ofte en rigtig god ide i en moderne virkelighed, hvor mange f.eks. lever sammen uden at være gift eller har sammenbragte børn.

Pernille Nørredam Branddorf, som er advokat i Danske Bank, peger her på fem helt almindelige situationer, hvor et testamente er værd at overveje.

Om arveloven
Arveloven er den lov, der bestemmer, hvordan arven efter afdøde personer skal fordeles.

Ifølge loven skal mindst en fjerdedel af arven efter dig altid gå til din ægtefælle og dine børn til sammen – hvis du altså har sådan nogle. Det kaldes tvangsarv. Resten af arven kan du selv bestemme over, hvis du opretter et testamente.

Hvis du ikke har oprettet et testamente, fordeles hele arven efter dig efter arvelovens bestemmelser. Og hvis du ingen nære slægtninge har, ender arven i sidste ende i statskassen.
Du kan læse hele arveloven hos retsinformation.dk.
Dine, mine og vores børn
Lever du i en sammenbragt familie, vil du og din partner måske gerne sikre jer, at børnene er stillet lige, hvis en af jer dør. I så fald er det en rigtig god ide at oprette et testamente. Det er nemlig kun dine egne børn, der arver dig automatisk. Det gør din samlevers børn ikke. 

Kærester, der bor sammen 
Det er en udbredt misforståelse, at kærester får arveret efter hinanden, når de har boet sammen i et par år. Men det er forkert. Kærester arver ikke automatisk hinanden, bare fordi de lever sammen. Så hvis du bor sammen med din kæreste uden at være gift, er et testamente nødvendigt, hvis I vil sikre hinanden økonomisk i det tilfælde, at en af jer dør.

Ugifte par med børn 
Kærester arver heller ikke hinanden, selv om de har fælles børn. Hvis den ene part dør, vil det ifølge arveloven være børnene, der arver den afdøde forælder. Det kan f.eks. betyde, at den efterladte forælder og børnene risikerer at skulle flytte fra hjemmet, fordi hele arven skal sættes til side til børnene. Her kan et testamente sikre, at en del af arven i stedet går til den efterladte partner.
 
Singler uden børn
Hvis du er enlig og ikke har børn eller ægtefælle så går arven efter dig enten til dine forældre, søskende, bedsteforældre, tanter eller onkler. Men hvis du ikke har nogen af delene, går arven i sidste ende til statskassen. Derfor kan det være relevant at overveje, om du evt. har andre ønsker. Som single uden børn har du ingen tvangsarvinger, så du kan frit lave testamente over alt, hvad du ejer. Du kan enten testamentere arven efter dig til personer eller f.eks. til en forening med et – efter din mening –godt formål.
 
Giv arven som særeje
Måske vil du gerne efterlade din arv til din søn eller datter – men måske synes du ikke, at arven skal deles med dine svigerbørn, hvis de skal skilles. Men med et testamente kan du sikre, at arven gives som et særeje. På den måde kommer arven ikke til at indgå i den fælles formue mellem to ægtefæller. Det kan også være en måde at sikre, at en større familieformue bliver i familien.

Oplever du store forandringer?

Forandringer i dit liv kan også ændre din økonomi. Vi kan hjælpe dig med at med at skabe overblik og finde de bedste løsninger.

Ring til os på 70 123 456 – eller skriv.

Book møde