Del

Ekstra sikkerhed, når du handler online med dit Dankort

Fra den 8. januar 2017 skal du indtaste en sikkerhedskode, når du bruger dit Dankort og handler for mere end 450 kr. i en netbutik.

B35ACA8C7DD50674

Løsningen ligner den, du sikkert allerede kender, når du betaler med MasterCard eller VISA-delen af dit VISA/Dankort. Se evt. filmen her om, hvordan du bruger sikkerhedsløsningen på nettet (1:16)

Sikkerhedskoden er en engangskode, du får på sms fra Nets, når du skal gennemføre betalingen. Den er din ekstra sikkerhed for, at ingen andre kan bruge dit kort på nettet.

Registrer dit mobilnummer i Danske Netbank eller Danske Mobilbank

For at kunne modtage sms’er med koder skal dit mobilnummer være knyttet til dit Dankort. Det sørger vi automatisk for, når du har registreret dit mobilnummer i netbanken eller mobilbanken. Husk at opdatere dine oplysninger, hvis du får nyt mobilnummer. 

Du kan sagtens have flere kort tilknyttet det samme mobilnummer.

Kontakt Nets Helpdesk, hvis du ikke modtager en sms
Hvis du ikke modtager en sms, f.eks. hvis du befinder dig i et område med dårlig mobildækning, kan du få hjælp af Nets Helpdesk til at gennemføre betalingen. Du kan kontakte Nets på +45 44 89 73 72 eller +45 44 89 29 29.´

Læs mere om sikkerhedskoder til onlinebetalinger med kort

Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.