Vi oplever i øjeblikket, at en del kunder har modtaget en fup sms der omhandler et abonnement hos Wallpapers til 375 kr. om ugen
 
Undlad at klikke på linket, da det er svindel.
 
Hvis du klikker på linket, kommer du til et betalingsvindue i Apple Pay, hvor de beder dig godkende en transaktion for at afmelde et abonnement.

Undlad at gøre dette – det er svindel, og du vil i stedet blive tilmeldt et abonnement.
 
Hvis du ikke har godkendt denne transaktion, er der ingen skade sket, og du skal ikke foretage dig yderligere.

Hvis du derimod har godkendt transaktionen er dit kort tilmeldt et abonnement, og du skal spærre dit kort og bestille et nyt.

Den nemmeste og hurtigste måde at gøre det på, er i mobilbanken.
 
Hvis du ikke har mulighed for at spærre kortet selv i mobilbanken, kan du kontakte banken på 70123456.
 
Hvis du oplever at der trækkes et beløb fra din konto, som du ikke kan vedkende dig, har du mulighed for at gøre indsigelse i din netbank.