Hvis du er husejer, kender du det sikkert – at noget så fredeligt som en kop forårskaffe på terrassen kan give sved på panden. Og det er ikke kun fordi, solen endelig har fået fat. Opgaverne har det bare med at springe i øjnene, når du får tid til at sidde og se dit hus udefra efter en lang og hård vinter.

Nu er håndværkerfradraget permanent

I forårets klare lys er det nemt at se, om træværket trænger til en kærlig hånd, eller om nogle af husets døre og vinduer har set bedre dage og bør renoveres eller skiftes ud.

For gør-det-selv folk kan det være en hyggelig tjans at holde husets facade i topform. Men det er langt fra alle, der har tid, lyst og tommelfingre til at klare den at klare den nødvendige istandsættelse på egen hånd.

Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du fra din plads på terrassen får øje på flere opgaver, end du selv kan klare.

Det populære håndværkerfradrag – eller BoligJobordningen, som det faktisk hedder – blev i 2018 gjort permanent. Så både i 2019 og fremover kan du få fradrag for arbejdslønnen, når du lader håndværkere klare forbedringerne.

 

Tal bolig med os

Book møde

Få malet døre, vinduer og ydervægge med fradrag

En række af de håndværkeropgaver, der giver dit hus en sund facade, er omfattet af BoligJobordningen. Du kan fx få tilskud, hvis du får håndværkerhjælp til at:

  • male udvendige vinduesrammer, døre og vægge
  • skifte ruder og vinduer
  • skifte yderdøre og terrassedøre
  • installere solfangere, solceller og husstandsvindmøller
  • installere nedsivningsanlæg til regnvand

Det er dog ikke al istandsættelse der er omfattet af ordningen, og nogle af de opgaver, der var en del af ordningen tidligere, er det ikke længere.

Så før du sætter tømreren i gang med træværket eller lader maleren svinge penslen, er det en god ide at tjekke på skat.dk, om dit projekt giver fradrag – og dét kan du sagtens gøre, mens du nyder din kaffe på terrassen.

Så meget kan du få i fradrag

I år kan du trække op til 12.200 kr. fra for håndværksydelser, du har fået udført i dit hjem eller fritidshus. Derudover kan du trække 6.100 kroner fra til løn for serviceydelser som fx havearbejde. Din ægtefælle eller samlever kan også få fradrag. Husk bare, at I kun kan få fradrag for arbejdslønnen, og at arbejdet skal stå på Skattemyndighedernes liste over godkendte ydelser. Det reelle fradrag er ca. 26 procent, så hvis dit håndværkerfradrag er på 3.000 kr., sparer du ca. 780 kr. i skat.

Kilde: Skat.dk

Tal med os om bolig


Er du er i tvivl om, hvordan du får råd til at renovere? Du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Vi vil gerne rådgive dig og fortælle om dine muligheder.
Book møde
- eller ring til os på 70 15 15 16