Del

5 svar, vi søger som investorer i februar

Danske Banks chefstrateg, Tine Choi, sætter fokus på de vigtigste spørgsmål i den kommende måned set med investorøjne.

1. Tager aktieopturen en pause?
Regnskabssæsonen er i fuld gang, og det giver lige nu benzin til aktieopturen, men når regnskaberne løjer af om et par uger, er der ikke flere oplagte begivenheder i februar til at drive opturen videre. Jeg vil derfor ikke blive overrasket, hvis vi i løbet af februar kommer til at opleve lidt dans på stedet.
Når regnskabssæsonen er forbi, er der kun de økonomiske nøgletal til at drive markederne, og hvis ingen af disse nøgletal skejer ud til den negative side, vil investorerne formentlig se dem som en bekræftelse på, at opsvinget kører på skinner.

Får vi nogle negative overraskelser, kan det imidlertid sagtens udløse en undskyldning for gevinsthjemtagning i lyset af aktiemarkedets flotte start på det nye år – men det vil næppe bremse det overordnede bullmarked med stigende kurser, som vi befinder os i. Derfor fastholder vi også vores overvægt i aktier, mens vi modsat har en undervægt i obligationer.

2. Fortsætter festen for teknologiaktierne?
Selv om IT-sektoren det seneste år har leveret et væsentligt højere afkast end det generelle aktiemarked, og forventningerne til sektoren er høje, så forventer vi, at teknologiaktierne vil fortsætte fremmarchen. Derfor fastholder vi også vores overvægt i IT-sektoren. De store teknologiselskabers forretningsmodeller er bundsolide, og med det økonomiske opsving, vi befinder os i, er vi som forbrugere meget villige til at forbruge og nyde vores fritid – og det bidrager mange teknologiselskaber til, at vi kan gøre på en let og bekvem måde.

Samtidig medfører opsvinget også, at virksomheder generelt har skruet op for deres investeringer i blandt andet ny teknologi, og det smitter naturligvis positivt af på IT-sektoren.

Der er meget fokus på de store amerikanske teknologiselskaber, men det er også værd at kigge mod øst, hvor de asiatiske forbrugere tager de teknologiske muligheder til sig i stor stil.

3. Hvad betyder de stigende renter?
Statsrenterne er steget ganske pænt i 2018, og det er i høj grad drevet af tiltagende spekulationer om, at Den Europæiske Centralbank (ECB) snart strammer pengepolitikken. Spekulationerne går på, hvornår ECB vil annoncere en afvikling af sit store program for opkøb af obligationer, som de senere år har været med til at presse renterne i bund.

ECB har opkøbt obligationer for at stimulere økonomien, men fortsætter striben af stærke økonomiske nøgletal i Europa, vil det forstærke spekulationerne om, at ECB snart afvikler opkøbsprogrammet. Det kan i så fald løfte renterne yderligere frem mod det næste pengepolitiske møde i ECB den 9. marts. Og vi så i kølvandet på centralbankchef Mario Draghis tale ved topmødet i Davos for nylig, at investorerne er parate til at tage gevinst hjem i Europa, hvis ECB annoncerer pengepolitiske stramninger.

Den største fare for aktiekurserne er derfor paradoksalt nok stærkere nøgletal, hvis de trækker renterne med sig op. Pt. ser vi dog ikke stigende renter som et større problem, da der mest af alt er tale om en tilpasning til de økonomiske realiteter. Men stiger renterne kraftigt og hurtigt, kan det ramme de finansielle markeder negativt.

LÆS OGSÅ: Rentekurve spreder frygt blandt investorer

4. Vil dollaren fortsætte sin deroute?
I januar har vi oplevet store bevægelser i valutakurserne og en markant svækkelse af dollaren, der svækker konkurrenceevnen for europæiske selskaber og udhuler afkastet fra amerikanske aktier, når man omregner til kroner.

Der er ikke umiddelbart udsigt til, at presset på den svækkede dollar vil aftage. Så længe der er udbredte spekulationer om, at ECB vil stramme pengepolitikken, vil det efter vores vurdering trække euroen op.

Der er ellers flere faktorer, der taler for en stærkere dollar – herunder at den amerikanske centralbank, Fed, allerede er i gang med at stramme pengepolitikken, samt at renterne er højere i USA end i Europa, så investorer får en højere rente ved at placere sig i dollar end i euro. Men valuta er en relativ størrelse, og lige nu er det altså bare de relativt stærkere europæiske nøgletal og et større forventet skifte i de pengepolitiske udsigter i Europa, som driver valutakurserne. Vi forventer dog, at valutakurserne vil udvikle sig i et mere adstadigt tempo frem mod ECB’s rentemøde den 9. marts, end vi har oplevet i januar.

5. Begynder det italienske valg at påvirke markederne?
Den 4. marts går italienerne til valg, og i takt med at vi nærmer os valget, kan vi forvente at se en reaktion i de europæiske renter, primært de italienske. Investorer hader usikkerhed, og det kan føre til højere risikopræmier for italienske renter – dvs. stigende italienske renter.

Men i modsætning til tidligere hersker der ikke længere en udbredt frygt for, at det italienske valg kan få alvorlige konsekvenser for EU og i værste fald føre til et italiensk exit fra euroen eller EU. Det EU-skeptiske parti Femstjernebevægelsen står godt nok stærkt, men det seneste halve år har partiet skruet ned for den kritiske retorik i forhold til EU. Partiets kandidat til premierministerposten, Luigi Di Maio, har blandt andet beroliget investorerne ved at slå fast, at Femstjernebevægelsen ønsker at forblive i EU.

Samtidig er det økonomiske opsving i Europa robust, og så længe der ikke opstår tegn, som rokker ved det billede, er investorerne typisk mindre tilbøjelige til at psyke sig selv ned i kælderen på grund af et parlamentsvalg.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.