Del

Alt hvad du skal vide om recessioner

Q&A: Risikoen for en recession er kommet på alles læber de seneste måneder. Danske Banks senioranalytiker Jacob Hvidberg Falkencrone besvarer de vigtigste spørgsmål om recessioner og deres betydning for aktierne.

Kort fortalt

  • Recessioner er en uundgåelig del af den økonomiske konjunkturcyklus.
  • Amerikansk økonomi befinder sig i det længste opsving siden 2. Verdenskrig.
  • Der har i gennemsnit været en recession hvert 6. år.
  • En recession medfører ikke nødvendigvis faldende aktiekurser.
Hvad er en recession?
En recession er en periode med økonomisk tilbagegang. Der findes ikke en entydig definition af begrebet, men ofte høres den simple beskrivelse, at et land er i recession, hvis dets bruttonationalprodukt (BNP) er faldet mindst to kvartaler i træk.

Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER) – og Danmarks Nationalbank for den sags skyld – anvender en lidt mere avanceret fremgangsmåde. Når de daterer de økonomiske konjunkturer, tager de udgangspunkt i betydelige og bredt funderede vendepunkter i den økonomiske udvikling, herunder blandt andet i BNP, indkomster og beskæftigelse, der varer længere end få måneder. Perioder fra et toppunkt til en bund betegnes som recession, mens perioder fra en bund til en top kaldes et opsving.

Hvad udløser recessioner – og kan de undgås?
Recessioner er en naturlig del af en konjunkturcyklus og kan derfor desværre ikke undgås. Når økonomien går fra at ekspandere til at slå bak, går man altså fra et opsving til en recession. Der kan dog ikke peges på en enkelt faktor, som udløser en recession, da enhver recession på sin måde er unik. Man kan dog tale mere generelt om konjunkturer, da aktiviteten i økonomien svinger over tid.



Når det går godt i økonomien, stiger forbrugernes efterspørgsel efter varer og serviceydelser. Det får virksomhederne til at øge deres produktion, hvilket kræver ressourcer som arbejdskraft, teknologi og investeringer. Det leder til faldende arbejdsløshed og stigende lønninger, hvilket igen er med til at øge efterspørgslen og optimismen blandt forbrugerne, fordi de får flere penge mellem hænderne. Det presser samtidig priserne op på aktiver som fx aktier og boliger, fordi investeringslysten øges.

Når denne positive spiral kører igennem en længere periode, overstiger aktiviteten på et tidspunkt det niveau, som er holdbart på lang sigt. I takt med at lønningerne og inflationen presses yderligere op, begynder centralbankerne derfor at sætte renterne op for at dæmpe væksten og undgå, at økonomien overophedes, så vi ikke får en alt for brat og voldsom økonomisk opbremsning, men lander blødt. De stigende lønninger begynder også efterhånden at gå ud over virksomhedernes indtjening, da efterspørgslen ikke nødvendigvis følger med.

Jo længere tid økonomien kører i meget høje omdrejninger, jo mere presset og skrøbelig bliver dens fundament. Når en økonomi kører på sin makskapacitet, er den derfor sårbar overfor stød, der kan slå den ud af kurs og vende fremdriften til tilbagegang og dermed udløse en recession med negativ vækst, stigende arbejdsløshed og faldende forbrug som følge.

Nogle af de ting, der kan slå en overophedet økonomi ud, er prisbobler, der springer. Det så vi fx i 2000 og 2007, hvor henholdsvis IT- og boligboblen sprang og udløste en efterfølgende recession. Derudover kan en recession udløses af store stigninger i renter, inflation eller oliepriser, eller pludselig faldende optimisme eller investeringslyst. Se i tabellen nedenfor de udløsende faktorer for de seneste fem recessioner.



Hvor ofte har vi recessioner?
Siden 2. Verdenskrig har der været 11 recessioner i USA. I gennemsnit har der således været en recession omkring hvert sjette år. En recession har i gennemsnit varet 11 måneder, mens et opsving har varet knap fem år. Da den seneste recession fandt sted under finanskrisen i 2008/2009, er amerikansk økonomi i øjeblikket inde i det længste opsving nogensinde efter omtrent 10 år med uafbrudt fremgang.

Når vi taler så meget om recession i USA, skyldes det, at den amerikanske økonomi er verdens største og ledende for, hvad der sker i resten af verden. En amerikansk recession smitter af på både euroområdet og Danmark, uden at det nødvendigvis går den anden vej. Dansk økonomi går oftest i recession samtidig med USA – i nyere tid er det faktisk kun sket en enkelt gang, at Danmark har haft en selvstændig recession. Det var i 1987-88 under den såkaldte kartoffelkur. Omvendt har der ikke siden starten af 1970’erne været en amerikansk recession, uden at Danmark også er blevet ramt af recession.

Hvorfor er der så stor frygt for recession i øjeblikket?

Frygten for recession er et evigt tilbagevendende tema på de finansielle markeder, og senest blev recessionsfrygtens første spæde frø plantet hen over sommeren, da de økonomiske nøgletal begyndte at vise svaghedstegn. Frygten voksede sig dog først stor, da handelskrigen mellem USA og Kina eskalerede i begyndelsen af august, og rentekurven herefter inverterede, hvilket vil sige, at de 2-årige renter oversteg over de 10-årige. Det skabte uro, da en invertering af rentekurven historisk set er gået forud for alle recessioner i USA siden 2. Verdenskrig.

Vi vurderer dog ikke, at der er grund til panik. For det første er der siden midten af 1970’erne i gennemsnit gået 17 måneder, fra rentekurven er inverteret i USA, til økonomien er gået i recession, og efter en invertering af rentekurven har aktier i de følgende 12 måneder blot givet negativt afkast i to ud af syv tilfælde – og det gennemsnitlige afkast har været 14,1 pct.

For det andet forventer vi ikke en nært forestående recession, selvom både amerikansk og global økonomi har vist svaghedstegn, blandt andet på grund af handelskrigen. Når vi løfter blikket op over den aktuelle støj og uro, ser vi stadig en global økonomi med en relativt fornuftig vækst, hvor ikke mindst centralbankernes meget lempelige pengepolitik efter vores vurdering vil bidrage til at holde skibet på ret køl.
Aktiemarkedet er faktisk steget i seks ud af 11 recessioner.Jacob Hvidberg Falkencrone, senioranalytiker i Danske Bank

Skal man som investor være bange for recessioner?
Vurderet ud fra historiske erfaringer er det korte svar nej. Så har recessioner typisk ikke været så farlige for dit afkast, som de måske lyder. Der har som sagt været 11 recessioner i USA siden 2. Verdenskrig, og ser vi på det brede amerikanske S&P 500-indeks, er aktiemarkedet faktisk steget i seks ud af 11 recessioner, mens det gennemsnitlige afkast under de 11 recessioner har været 4,0 pct.

LÆS OGSÅ: Recessioner er sjældent så farlige, som de lyder ...


Typisk har vi dog set kursfald, i perioden umiddelbart før en recession er indtruffet – formentlig fordi aktiemarkedet er fremadskuende. Således har de seks måneder, der leder op til en recession, i gennemsnit givet et fald på 1,4 pct. Ser man på en lidt længere tidsperiode, er billedet langt mere positivt, blandt andet fordi aktiekurserne ofte er steget markant i kølvandet på recessioner.

I perioderne fra seks måneder før en recession har ramt, til seks måneder efter den er slut, har det gennemsnitlige afkast været på 15,4 pct. Historiske afkast er dog ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, der naturligvis også kan blive negative.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Hvis du overvejer at investere

Kontakt din investeringsrådgiver i Danske Bank og hør om mulighederne, hvis du overvejer at investere din opsparing.

 Book møde

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.