Det får du svar på

  • Hvad er en recession?
  • Hvad udløser recessioner – og kan de undgås?
  • Hvor ofte har vi recessioner?
  • Hvorfor er der så stor frygt for recession i øjeblikket?
  • Skal man som investor være bange for recessioner?
Hvad er en recession?
En recession er en periode med økonomisk tilbagegang, men der findes ingen entydig definition af begrebet. En simpel definition er, at et land er i recession, hvis landets bruttonationalprodukt (BNP) er faldet mindst to kvartaler i træk. Det kaldes en teknisk recession.

Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER) – og Danmarks Nationalbank for den sags skyld – har dog en lidt mere avanceret tilgang. Når de daterer de økonomiske konjunkturer, tager de udgangspunkt i betydelige og bredt funderede vendepunkter i den økonomiske udvikling, herunder blandt andet i BNP, indkomster og beskæftigelse, der som udgangspunkt varer mere end få måneder. Perioder fra et toppunkt til en bund betegnes som recession, mens perioder fra en bund til en top kaldes opsving.
Ser man på en lidt længere tidsperiode, er aktiekurserne ofte steget markant i kølvandet på recessioner. Jacob Hvidberg Falkencrone, chefanalytiker i Danske Bank.
Hvad udløser recessioner – og kan de undgås?
Recessioner er en naturlig del af en konjunkturcyklus og kan tilsyneladende ikke undgås. Der kan dog ikke peges på en enkelt faktor, som udløser en recession, da enhver recession på sin måde er unik. Man kan dog tale mere generelt om konjunkturer – dvs. svingningerne i den økonomiske aktivitet over tid.

Når det går godt i økonomien, stiger forbrugernes efterspørgsel efter varer og serviceydelser. Det får virksomhederne til at øge deres produktion, hvilket kræver ressourcer som arbejdskraft, teknologi og investeringer. Det leder til faldende arbejdsløshed og stigende lønninger, hvilket igen er med til at øge efterspørgslen og optimismen blandt forbrugerne, fordi de får flere penge mellem hænderne. Det presser samtidig priserne op på aktiver som fx aktier og boliger, fordi investeringslysten øges.

Når denne positive spiral kører igennem en længere periode, overstiger aktiviteten på et tidspunkt det niveau, som er holdbart på lang sigt. I takt med at lønningerne og inflationen presses yderligere op, begynder centralbankerne derfor at sætte renterne op for at dæmpe væksten og undgå, at økonomien overophedes, så vi ikke får en alt for brat og voldsom økonomisk opbremsning, men lander blødt. De stigende lønninger begynder også efterhånden at gå ud over virksomhedernes indtjening, da efterspørgslen ikke nødvendigvis følger med.

Jo længere tid økonomien kører i meget høje omdrejninger, jo mere presset og skrøbelig bliver dens fundament. Når en økonomi kører på sin makskapacitet, er den derfor sårbar over for stød, der kan slå den ud af kurs, vende fremdriften til tilbagegang og dermed udløse en recession med negativ vækst, stigende arbejdsløshed og faldende forbrug som følge.

Nogle af de ting, der kan slå en overophedet økonomi ud, er prisbobler, der springer. Det så vi fx i 2000 og 2007, hvor henholdsvis IT- og boligboblen sprang og udløste en efterfølgende recession. Derudover kan en recession udløses af store stigninger i renter, inflation eller oliepriser, eller pludselig faldende optimisme eller investeringslyst. I tabellen nedenfor ses de udløsende faktorer for de seneste seks recessioner.

Hvad udløste de seneste seks recessioner?

1980: Den amerikanske centralbank hæver renterne for at få bugt med en meget høj inflation (tæt på 15 pct.)

1981-82: Høje oliepriser og stram pengepolitik slår igen økonomien ud af kurs efter et kort opsving.

1990-91: Høj inflation, et højt gældsniveau og en pludselig stigning i olieprisen efter Irak invaderer Kuwait i første golfkrig.

2001: IT-boblen sprænger.

2007-2009: Boligmarkedet i USA kollapser.

2020: Udbrud af Covid-19.
Hvor ofte har vi recessioner?
Siden 2. Verdenskrig har der været 12 recessioner i USA. I gennemsnit har der således været en recession omkring hvert 6-7. år. Den seneste recession fandt sted fra februar 2020 til april 2020 efter udbruddet af Covid-19. Dermed varede den blot to måneder. Den længste recession siden Anden Verdenskrig var 18 måneder (finanskrisen).

Når vi taler så meget om recessioner i USA, skyldes det, at den amerikanske økonomi er verdens største og ledende for, hvad der sker i resten af verden. En amerikansk recession smitter af på både euroområdet og Danmark, uden at det nødvendigvis går den anden vej. Dansk økonomi går oftest i recession samtidig med USA – i nyere tid er det faktisk kun sket en enkelt gang, at Danmark har haft en selvstændig recession. Det var i 1987-88 under den såkaldte kartoffelkur. Omvendt har der ikke siden starten af 1970’erne været en amerikansk recession, uden at Danmark også er blevet ramt af recession.

Hvorfor er der så stor frygt for recession i øjeblikket?
De store og hyppigerenteforhøjelser, som mange centralbanker har gennemført for at bekæmpe den høje inflation, samt udsigten til endnu flere renteforhøjelser er hovedårsagen til, at det kan blive svært at undgå en recession. Derudover er den høje inflation i sig selv med til at lægge en dæmper på efterspørgslen, og de markant højere leveomkostninger vil sætte sig i forbruget. Det gælder især i Europa, hvor lønningerne ikke er steget i samme grad som i fx USA, og udhulingen af købekraften derfor er langt større.
Aktiemarkedet er faktisk steget i seks ud af 11 recessioner.Jacob Hvidberg Falkencrone, senioranalytiker i Danske Bank

Skal man som investor være bange for recessioner?
Der har som sagt været 12 recessioner i USA siden 2. Verdenskrig, og ser vi på det brede amerikanske S&P 500-indeks, er aktiemarkedet faktisk steget i halvdelen af recessionerne, mens det gennemsnitlige afkast under de 12 recessioner har været 3,6 pct. Man skal dog passe på med at stole blindt på gennemsnit. Under finanskrisen faldt S&P 500-indekset fx med næsten 35 pct. fra recessionen startede til den sluttede.

Typisk har vi også set kursfald i perioden, umiddelbart før en recession er indtruffet – formentlig fordi aktiemarkedet er fremadskuende. Således har de seks måneder, der leder op til en recession, i gennemsnit givet et fald på godt 1 pct. Igen kan der dog gemme sig meget i et gennemsnit. Op til recessionen i 1980 steg aktierne faktisk med knap 13 pct., mens aktierne faldt med knap 19 pct. i perioden op til recessionen udløst af IT-boblen.

Ser man på en lidt længere tidsperiode, er aktiekurserne ofte steget markant i kølvandet på recessioner. I perioderne fra seks måneder før en recession har ramt, til seks måneder efter den er slut, har det gennemsnitlige afkast været på godt 15 pct. Historiske afkast er dog ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, der naturligvis også kan blive negative.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Hvis du overvejer at investere

Kontakt din investeringsrådgiver i Danske Bank og hør om mulighederne, hvis du overvejer at investere din opsparing.

 Book møde