De seneste mange år har centralbanker i blandt andet Europa, USA og Japan kæmpet med en inflation, som var lavere end deres målsætninger på omkring 2 pct. Men tidligere i år steg inflationen – og renterne – pludselig så markant og hurtigt, at det udløste stor nervøsitet og kortvarige kursfald på aktiemarkederne, og inflationsspøgelset hænger fortsat over Europa og især USA. Danske Banks seniorstrateg Natalia Kornela Setlak ridser udfordringerne og perspektiverne op:

Hvad har presset inflationen ned gennem de seneste årtier?
Der er flere årsager til, at vi gennem mange år har set lavere inflation end tidligere:

GLOBALISERING: Produktion er blevet outsourcet til lande, hvor arbejdskraften er meget billigere og dermed er virksomhedernes omkostninger blevet lavere.

TEKNOLOGISKE FREMSKRIDT: Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at automatisere mange processer, hvilket har reduceret omkostninger.

LAVERE VÆKST: Lavere økonomisk vækst pga. lavere efterspørgselsvækst end tidligere har generelt været ensbetydende med lavere pres opad på priserne fra forbrug og virksomheders investeringer.

DEMOGRAFISK UDVIKLING: Vi er blevet flere ældre, der samtidig lever længere som pensionister, og det har øget behovet for opsparing på bekostning af forbrug. Lavere forbrug betyder alt andet lige lavere inflation.

Centralbankerne har derfor ført en meget lempelig pengepolitik med lave renter for at stimulere efterspørgslen og derigennem den økonomiske vækst og inflationen.

 

Hvorfor er inflationen pludselig strøget i vejret?
Restriktioner har under coronakrisen begrænset mulighederne for at bruge penge på fx kultur, rejser og restauranter, og det har i stedet ført til en voldsom efterspørgslen efter varer, og den er yderligere blevet sparket i vejret af en ekspansiv finanspolitik. Fx har mange amerikanere modtaget direkte offentlige overførsler af penge for at holde økonomien i gang. Det har ført til en rekordhøj global varehandel og høj vareinflation. Stigende energipriser trak også gevaldigt op i første halvår af 2021. Energi er dog en meget volatil komponent, der nogle gange bidrager positivt til inflationen og andre gange negativt.

De brede nedlukninger i forskellige dele af verden har også medført udbredte problemer med flaskehalse og meget lange leveringstider. Virksomhederne har haft svært ved at få fat i de nødvendige komponenter og råvarer, hvilket har medført længere leveringstider og stigende priser på de manglende dele samt transport af dem.

Vil den høje inflation vare ved?
Vi forventer, at inflationen over de kommende kvartaler vil falde tilbage til mere normale niveauer – blandt andet i takt med at forbruget af serviceydelser øges på bekostning af vareforbruget.

Der er dog nogle strukturelle tendenser, der potentielt kan munde ud i en lidt højere inflation, end vi har været vant til de senere år. Vi kan fx se, at udfordringerne med de globale forsyningskæder under coronakrisen har øget selskabernes fokus på at tage produktionen tilbage tættere på slutbrugeren. Det kan gøre selskabernes forsyningskæder mere robuste, så de bliver mindre sårbare over for begivenheder på den anden side af kloden, men trenden kan ses som en tilbagerulning af globaliseringen og dermed som noget, der alt andet lige øger omkostningerne for selskaberne. Mere udbredt brug af robotter kan dog øge produktiviteten og mindske brugen af menneskelig arbejdskraft, hvilket bør begrænse inflationspresset.

Hvad er vigtigt at holde øje med i de kommende måneder?
Selv om vi forventer, at den store stigning i inflationen er midlertidig, kan høje inflationstal fortsat bidrage til at sprede frygt blandt investorer og øge volatiliten på de finansielle markeder.

Det er vigtigt at holde øje med lønvæksten i USA, da virksomheder har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft, og inflationen er høj på nuværende tidspunkt, hvilket giver de nyansatte gode muligheder for at forhandle sig frem til betydelige lønstigninger. Derudover bliver det vigtigt at se, om vareinflationen aftager, samt om den spreder sig til serviceydelser. Det globale vækstmomentum har overordnet set været faldende i de seneste måneder, hvilket peger på et mere afdæmpet inflationsniveau fremover.



Hvordan anbefaler I investorer at håndtere inflation?
Inflation i sig selv er ikke nødvendigvis dårligt for aktier, da virksomheder med pricing power i perioder med højere inflation kan øge priserne og dermed holde marginerne på et sundt niveau alligevel. Derfor anbefaler vi øget fokus på kvalitetsselskaber (stabil forretningsmodel, stærk kapitalstruktur mv.), som typisk har bedst pricing power.

Højere inflation kan dog føre til stramninger i centralbankernes pengepolitik og stigende renter, hvilket kan have en negativ effekt på aktier. Især hvis renterne stiger hurtigere end ventet, eller inflationen kommer ud af kontrol og tvinger centralbanker til hurtigere stramninger end ventet, kan aktierne blive mærkbart ramt. Vi forventer dog relativt beskedne rentestigninger i de kommende måneder, og derfor fastholder vi vores moderate overvægt i aktier – dvs. at vi har en lidt højere andel af aktier i vores porteføljer, end vi forventer at have på længere sigt.

Obligationer lider til gengæld ofte ret meget under stigende inflation som følge af stigende renter, som er ensbetydende med kurstab for obligationsejere. Derfor ser vi på nuværende tidspunkt mere potentiale i indeksobligationer end statsobligationer, da kursen på indeksobligationer løbende bliver opskrevet i takt med inflationsudviklingen. Det giver dermed obligationsejerne en form for beskyttelse mod inflation.

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.