Dårligt varsel giver frygt for recession – skal du være nervøs?

INDBLIK: Selv om aktierne ser ud til at ryste det meste af sig i øjeblikket, kan et negativt varsel fra rentemarkedet potentielt udløse bekymring for recession. Men hvad er en recession, og er det noget, investorer skal frygte? Seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus forklarer.

Kort fortalt

  • Vi har netop oplevet en såkaldt invertering af rentekurven.
  • Historisk set har det været et forvarsel om en forestående recession.
  • Recessioner er dog en naturlig del af den økonomiske udvikling.
  • Aktier har typisk klaret sig dårligere op til end under recessioner.
  • Gode råd, hvis du vil ruste din portefølje til en potentiel recession.


Hvorfor tror I, at der snart kan komme større fokus på risikoen for en recession?
”Det skyldes især, at vi i sidste uge fik en såkaldt invertering af den amerikanske rentekurve, hvor den lange 10-årige rente nu er lidt lavere end den korte 2-årige rente. Det er usædvanligt og betragtes som et dårligt varsel. Historisk set har en inverteret rentekurve været en stærk indikator for økonomiske recessioner. Alle recessioner i USA siden Anden Verdenskrig er nemlig kommet i kølvandet på en invertering af rentekurven," siger Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank.

Hvorfor inverterer rentekurven?
"Normalt vil længere løbetid på obligationer medføre et krav om en højere rente, da det er mere risikabelt at låne penge ud i længere tid. Modsætningen til dette er som sagt en inverteret rentekurve, hvor de korte renter er højere end de lange renter. Det kan fx ske ved en kombination af stram pengepolitik, der presser de korte renter op (hvilket er ved at ske nu), og en forventning om lavere vækst og inflation i fremtiden, der presser de lange renter ned.”
Markederne reagerer på forventningen om en recession, og derfor ses en del af kursfaldene typisk også før en recession.
Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. 
Hvad er en recession?
”Der findes ikke en entydig definition på en recession. En ”teknisk recession” defineres som negativ vækst i BNP i mindst to kvartaler i træk. En mere rund formulering er, at en recession er et fald eller en tilbagegang i den økonomiske aktivitet og stigende arbejdsløshed. NBER, Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA, daterer de amerikanske recessioner og har klassificeret den seneste recession til at være fra februar 2020 til april 2020 efter udbruddet af Covid-19. Dermed varede den blot to måneder. Den længste recession siden Anden Verdenskrig var 18 måneder (finanskrisen)."

Hvor ofte har vi recessioner – og hvad udløser dem?
"Recessioner er en naturlig del af den økonomiske cyklus og indtræffer jævnligt – i gennemsnit med 6-7 års mellemrum. Når aktiviteten i samfundet i en periode har været meget tæt på kapacitetsgrænsen, stiger risikoen for, at vi får en recession, hvor aktiviteten falder tilbage. Når en økonomi opererer på sin kapacitetsgrænse, kan der opstå ubalancer, så den bliver mere sårbar over for stød. Noget der kan vælte læsset er prisbobler, der springer – som vi fx så med boligboblen i 2007. Af andre risikofaktorer kan nævnes store stigninger i inflation, råvarepriser samt renter eller et markant og uventet fald i tilliden."



Skal jeg være bekymret for en forestående recession?
”Recessioner er ikke rare, men hvis historien virkelig gentager sig selv, så går der i gennemsnit ca. 1,5 år, fra rentekurven inverterer, til vi rent faktisk får en recession. Dette gennemsnit dækker dog over betydelige udsving. Ved den seneste recession i 2020 gik der fx 6 måneder fra invertering af rentekurven til recession, mens det gik 2 år under finanskrisen. Her er det værd at bemærke, at det amerikanske S&P500-indeks i gennemsnit faktisk er steget med 3,6 pct. i perioden med recession. Man skal dog passe på med at stole blindt på gennemsnit. Under finanskrisen faldt S&P500 fx med næsten 35 pct. fra recessionen startede til den sluttede."

Hvorfor har aktiemarkederne ikke udviklet sig værre under recessioner?
"De finansielle markeder er fremadskuende af natur, og når aktierne ikke reagerer mere negativt under recessioner, er det formentlig, fordi investorerne ikke venter på, at en recession dukker op i de økonomiske (bagudskuende) data. Markederne reagerer på forventningen om en recession, og derfor ses en del af kursfaldene typisk også før en recession. Således er de amerikanske aktier i gennemsnit faldet 1,1 pct. i de seks måneder, som leder op til recessioner. Det dækker dog igen over store forskelle for de enkelte recessioner."

LÆS OGSÅ: Nu handler centralbanken i USA – men hvad betyder det for dig?

Hvad skal jeg gøre som investor, hvis jeg er bange for recessioner?
”Lad mig starte med at slå fast, at vores hovedscenarie ikke er en global recession. Det globale vækstmomentum forud for krigen i Ukraine var stærkt, og selv om krigen især rammer europæisk økonomi negativt, har krigen ikke barberet mere af vores vækstskøn for 2022, end at vi fortsat forventer en solid global vækst i år, drevet af især genåbninger i kølvandet på Covid-19. Men vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at der kommer en recession, og sandsynligheden er bestemt ikke nul.

Frygter du en recession, skal du være ekstra påpasselig med at sikre, at dine investeringer passer til din risikoprofil, så du fx ikke har en for høj andel aktier og dermed for høj risiko i din portefølje. Du skal også sørge for god risikospredning i dine investeringer, og inden for aktier anbefaler vi at have særligt fokus på såkaldte kvalitetsaktier. Det er selskaber, som blandt andet er karakteriseret ved en stabil vækst i indtjeningen, et højt afkast af egenkapitalen og en lav gæld, og de er typisk mere robuste i urolige tider.

Hvis du paniksælger dine aktier af frygt for en forestående recession, kan det være rigtig svært at vide, hvornår du så skal ind på markedet igen. Og kommer du for sent, risikerer du at gå glip af en del afkast, idet den første periode efter en recession ofte har været kendetegnet ved høje afkast.”


HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.