Del

Den virkelige årsag til handelskrigen

KLUMME: Handelskrigen mellem USA og Kina handler ikke blot om handel, men også om verdensherredømmet inden for teknologi, vurderer Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.

Har du oplevet, at der er hul i dit tag, og det drypper ned i stuen, så ved du også, at hullet i taget sjældent er lige over det sted, du må stille spanden.

Det samme kan man sige om handelskrigen mellem USA og Kina. Ja, amerikanerne vil gerne have kineserne til at købe flere amerikanske varer, ligesom de gerne vil have nemmere adgang til det kinesiske marked – men selve hullet i taget er frygten for, at kineserne vil overtage den globale dominans inden for IT.

Månelanding gav forspring til USA
Gennem tiderne har verden være domineret af forskellig civilisationer, som i kortere eller længere perioder har nydt godt af nye teknologier, der har givet dem en fordel, og de seneste 50-60 år har amerikanerne haft den globale overhånd inden for teknologi.

En af årsagerne er amerikanernes storstilede projekt med at sende den første mand til månen i 1969. Otte år tidligere havde præsident John F. Kennedy erklæret, at en bemandet månelanding var i hele nationens interesse, et spørgsmål om national stolthed i rumkapløbet med Sovjetunionen, og visionen fik derfor massiv finansiel støtte og førte til masser af nytænkning og afprøvning af nye teknologier.

En af de teknologier, der fik et boost, var udviklingen af semiconductors (halvledere), som indgår i elektronisk udstyr, ligesom projektet var katalysator for en række entreprenører inden for high tech, som har været afgørende for USA’s teknologiske dominans – både civilt og militært.

I dag tænker kineserne stort
Men i de senere år har USA og resten af den vestlige verden glemt at tænke stort og langsigtet. Nok bliver der stadig formuleret flotte visioner, men uden kapital i ryggen er det blot ord, der blegner i forhold til Kina. Her har visionen om at blive verdens førende inden for fremtidens IT massiv opbakning både økonomisk og politisk, og det er her, vi finder hullet i taget. Amerikanerne er bekymrede for, at Kinas massive investeringer vil give dem den teknologiske førertrøje, som vil være et afgørende skridt på vejen til at blive verdens nye supermagt.

Et punkt, hvor Kina allerede nu er foran resten af verden, er 5G. Teknologien kan give et kvantespring i brugen af internettet qua den meget højere datahastighed, men den kræver enorme investeringer, som i Vesten er overladt til private virksomheder, der ofte har svært ved at regne det fornødne afkast hjem. I Kina ser myndighederne imidlertid 5G som et nationalt anliggende i bestræbelserne på at blive verdens førende inden for teknologi, og derfor sker udrulningen langt hurtigere og mere systematisk i Kina.

LÆS OGSÅ: Derfor holder vi af udstødt region.

Amerikanerne passer på guldægget
Men hvad kan USA så gøre for at undgå, at kineserne overtager det teknologiske verdensherredømme? Jo, i første omgang kan de forhindre Kina i at få adgang til amerikanernes guldæg, arven fra deres rumfærd, nemlig semiconductors. Det er en megaindustri, som i USA har 250.000 ansatte og kaster en masse afledte jobs af sig. Man skulle måske tro, at kineserne med deres penge og vilje blot kunne udvikle deres egne semiconductors, og det kan de da også – men kun til en vis grænse. Når det gælder mere komplekse produkter fra blandt andet selskabet Qualcomm, er de kinesiske producenter fortsat år bagud.

At amerikanske semiconductors er vigtige for kineserne blev illustreret, da det amerikanske handelsministerium i 2018 forbød salg af semiconductors fra Qualcomm til den kinesiske mobilproducent ZTE. Her var ZTE nødt til at lukke ned for produktionen på fabrikkerne i Kina, indtil Donald Trump gav grønt lys for at genoptage handlen.

Og amerikanerne værner efter bedste evne om deres forspring inden for semiconductors. I 2018 satte Donald Trump og de amerikanske myndigheder hælene i jorden og bremsede Singapore-baserede Broadcoms opkøb af Qualcomm, ligesom Donald Trump også forbød et opkøb af det mindre selskab Lattice, hvor køberen havde tætte forbindelser til den kinesiske regering.

Hårfin balance mellem krig og fred
Set med investorøjne er det altid godt at vide, hvad der foregår mellem linjerne, og det gælder også i relation til handelskrigen mellem USA og Kina. Det kan godt være, at handelskrigen drejer sig om amerikanske jobs, men vi vurderer, at det i højere grad gælder inden for IT-sektoren end stålsektoren.

Relationen mellem amerikanerne og kineserne er imidlertid en hårfin balance, for kineserne er ikke blot konkurrenter, men også blandt de største kunder for amerikanske IT-selskaber, og kineserne vil på den anden side ikke være afhængige af amerikanernes velvilje omkring salg af semiconductors.

Vi tror på, at der bliver indgået en handelsaftale inden for de kommende kvartaler, men vi vil ikke blive overraskede, hvis omtalen ikke omfatter hele eller del af IT-sektoren. Indtil andet er bevist, fortsætter den globale digitalisering dog med uformindsket styrke, og det understøtter generelt IT-selskaber, uanset om de befinder sig i USA, Kina eller Europa. I Danske Bank har vi da også fortsat en overvægt i IT-sektoren i vores aktieporteføljer, handelskrig eller ej.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.