Kort fortalt

  • Den aktuelle bankkrise fik ikke ECB til at holde igen med renteforhøjelser.
  • Inflationen er fortsat den altoverskyggende bekymring.
  • Falder der ro på bankkrisen, kan markedsrenterne begynde at stige igen.
  • Vi anbefaler investorer at have en god balance mellem aktier og obligationer,

ANBEFALINGERNE her på Investeringsnyt er primært tiltænkt investorer, der selv ønsker at investere med input og sparring fra os. Har du investeret i en investeringsløsning i Danske Bank som fx Danske Porteføljepleje og Flexinvest Fri, tager vores specialister løbende hånd om at pleje og optimere dine investeringer, så du ikke selv behøver at foretage dig noget.



Hvad gjorde Den Europæiske Centralbank (ECB) på deres rentemøde torsdag?
”ECB valgte at fokusere på kampen mod inflation og hævede renten med 0,5 procentpoint, så deres rente nu er 3 pct. Det var også, hvad ECB selv havde kommunikeret på mødet tilbage i februar, men grundet uroen i banksektoren havde markedet regnet med en halv så stor stigning. På det efterfølgende pressemøde afstod ECB’s præsident, Christine Lagarde, fra at give indikationer på, hvad ECB vil gøre med renten herfra. Hun fremhævede, at den øgede usikkerhed understreger vigtigheden af, at deres fremtidige rentebeslutninger skal være afhængig af de økonomiske data, som kommer ind. Lagarde understregede dog også, at hvis usikkerheden mindskes, og inflationen virker genstridig, er der formentlig brug for flere renteforhøjelser.

Derudover blev der lagt vægt på, at ECB overvåger markedssituationen tæt, og at de står klar til at reagere for at sikre den finansielle stabilitet. Lagarde understregede, at de ikke ser noget modsætningsforhold mellem at få inflationen ned og sikre finansiel stabilitet, og at de to udfordringer kan håndteres på forskellige måder,” fortæller seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus.
Hvis uroen lægger sig, og markedet bliver overbevist om, at problemerne i banksektoren kan styres, kan der være rigelig plads til, at markederne igen indpriser flere renteforhøjelser fra centralbankerne.  Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank
Hvorfor bliver ECB ved med at hæve renten?
”Europa har stadig et betydeligt inflationsproblem. Selvom den overordnede inflation i euroområdet viser tegn på at være på vej ned på grund af lavere energipriser, var den stadig på 8,5 pct. i februar. Endnu værre for ECB satte kerneinflationen (inflation ekskl. energi og fødevarer) en ny rekord i februar på 5,6 pct. Dermed kan ECB ikke læne sig tilbage endnu, da den underliggende inflation ikke har vist tegn på at have toppet.

En af grundene til, at inflationen bliver ved med at kæmpe imod, er at efterspørgslen holder sig bedre oppe end ventet. Arbejdsløsheden er fortsat meget lav, og undersøgelser tyder på, at virksomhederne har til hensigt at ansætte flere. Det stramme arbejdsmarked øger blot risikoen for en løn-pris-spiral, hvor højere inflation fører til et krav om højere lønninger på grund af de højere leveomkostninger, som igen får virksomhederne til at hæve priserne, hvorefter medarbejderne igen vil have mere i løn osv.

Genåbningen af Kina vil formentlig også øge den økonomiske aktivitet i de kommende måneder. ECB opjusterede deres vækstudsigter på kort sigt i lyset af en modstandsdygtig økonomi, og vi forventer heller ikke længere en egentlig recession i Europa. Vi ser dog heller ikke et stærkt økonomisk opsving foran os, da stramningerne af pengepolitikken gradvist vil gøre mere og mere ondt på økonomien."

Vil problemerne i banksektoren få centralbankerne til at stoppe med at hæve renten?
”Jeg synes, at det er vigtigt at holde sig for øje, at centralbankerne har en bunden opgave med at få inflationen ned mod deres målsætning på 2 pct., og problemerne i banksektoren ændrer ikke på den målsætning. Centralbankerne mener, at de kan beskytte den finansielle stabilitet med andre værktøjer end renten – i det mindste for nuværende. Derfor vil vi i den kommende tid, blandt andet ved mødet i den amerikanske centralbank den 22. marts, se centralbanker som understreger forskellen mellem, hvad den gør med pengepolitikken for at bekæmpe inflationen, og hvad den gør for at sikre den finansielle stabilitet.

Hvis den her uro i banksektoren fører til strammere kreditbetingelser, dvs. at det bliver lidt sværere og måske dyrere at få et lån i banken, kan det gøre noget af det arbejde, centralbankerne har med at få aktiviteten i økonomien ned (for dermed at få inflationen ned). På den måde kan det indirekte føre til færre renteforhøjelser, end man tidligere ventede."
SE OGSÅ: Sådan tackler du bankkrisen som investor
Chefstrateg Frank Øland og investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen vurderer markedsuroen omkring Silicon Valley Bank og Credit Suisse samt konsekvenserne for aktierne, renterne og vores investeringsanbefalinger. Se med her.
Hvor er renterne på vej hen?
”Det er et rigtig godt spørgsmål, og det mest ærlige svar ville nok være 'det ved jeg ikke'. Vi har set nogle historisk store udsving i renterne, og man kan næsten blive helt forpustet af at prøve at følge med. Renten på en 2-årig amerikansk statsobligation oplevede i kølvandet på kollapset af Silicon Valley Bank det største fald på tre dage siden 22. oktober 1987 (efter ”Black Monday”). Faldet var endda større end i dagene efter 11. september 2001. Renterne var ellers steget meget i februar, særligt efter at inflationsproblemet så ud til at trække ud. Det fik markederne til at indprise en højere rente fra centralbankerne, hvilket er næsten helt vendt på hovedet nu, hvor der er skabt en forventning om rentenedsættelser senere på året.

Hvor vi er på vej hen afhænger af mange faktorer. Hvis uroen lægger sig, og markedet bliver overbevist om, at problemerne i banksektoren kan styres, kan der være rigelig plads til, at markederne igen indpriser flere renteforhøjelser fra centralbankerne."

Hvad er jeres aktuelle anbefalinger til investorer?
”Markederne vil formentlig være præget af usikkerhed og nervøsitet den kommende tid, og derfor anbefaler vi, at du har en balanceret tilgang mellem aktier og obligationer og ellers holder fast i din langsigtede investeringsstrategi. Inden for obligationer anbefaler vi, at man er særlig forsigtig med de mere risikofyldte virksomhedsobligationer (high yield-obligationer) og i stedet fokuserer på de mindre risikable investment grade-obligationer, som er virksomhedsobligationer med høj kreditværdighed, samt danske realkreditobligationer.”

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores konkrete anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige aktier og obligationer mv.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder