Del

Er centralbankerne løbet tør for ammunition?

KLUMME: Torsdag i denne uge holder ECB et længe ventet rentemøde – men hvad er centralbankernes rolle overhovedet, og hvad kan de gøre herfra for at sparke væksten i gang? Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, analyserer.

Kort fortalt

  • Det kniber med effekten af centralbankeres traditionelle pengepolitik.
  • Centralbankerne tænker i nye baner for at sparke gang i vækst og inflation.
  • Vi forventer ny bølge af lempelig pengepolitik, der vil understøtte aktierne.
Hvis centralbankcheferne er global økonomis supermænd, er faldende vækst og lav inflation deres kryptonit. Sat lidt på spidsen er centralbankernes primære rolle at opretholde stabile priser og stabil vækst ved at agere på de finansielle markeder – men det kniber med at opnå den ønskede effekt.

Europa, USA og Japan er oversvømmet af lave og ofte negative renter som en direkte effekt af, at centralbankerne har gjort alt i deres magt for at stimulere økonomien; først ved at sænke styringsrenterne siden finanskrisen i 2008/09 og efterfølgende ved at sende seddelpressen på overarbejde og opkøbe stats- og virksomhedsobligationer. Men alligevel har det siden finanskrisen været utroligt svært for centralbankerne – specielt i Europa og Japan – at få inflationen op på det ønskede mål omkring 2 pct., som vurderes at være mest gunstigt for den økonomiske vækst og stabilitet.

Sådan ser værktøjskassen ud
Traditionelt har centralbankerne haft to redskaber til at justere, styre og stabilisere økonomien, alt efter om den er overophedet eller underafkølet:
 
  1. STYRINGSRENTEN, som dikterer, hvilken rente banker som fx Danske Bank kan låne penge af i centralbanken. Jo lavere rente, jo billigere er det at låne for bankerne og dermed at sende penge videre ud til virksomheder og forbrugere.
  2. RESERVEKRAV, som dikterer, hvor store likvide beholdninger banker skal ligge inde med til at kunne modstå økonomisk stormvejr. Jo lavere reservekrav, jo flere penge kan bankerne sende ud i økonomien i form af virksomhedslån, boliglån etc., hvilket understøtter væksten.
Siden finanskrisen har Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (Fed) imidlertid udvidet værktøjskassen og udført, hvad man kan kalde ’markedsoperationer på steroider’ i form af såkaldt kvantitative lempelser i et omfang, verden aldrig har set før.

Logikken bag kvantitative lempelser
Kvantitative lempelser indebærer, at centralbankerne køber obligationer af bankerne, som dermed får flere penge at sende ud til virksomheder, forbrugere etc. – og jo flere penge til rådighed, jo lavere renter vil bankerne kræve for at låne dem ud. Siden slutningen af 2008 har ECB og Fed tilsammen pumpet et beløb svarende til mere end 43.000 mia. kroner ud i økonomien, og det har sænket renterne til niveauer, der tidligere var utænkelige.

Den japanske centralbank har faktisk den længste historie inden for utraditionel pengepolitik. Her blev styringsrenten nul allerede i februar 1999, og centralbanken påbegyndte kvantitative lempelser i marts 2001 og har ikke blot opkøbt obligationer, men også aktier.

LÆS OGSÅ: Her er de mest attraktive obligationer lige nu.

Hvad gør centralbankerne nu?
Men lige lidt har det tilsyneladende hjulpet – eller også har det bare ikke hjulpet nok. Væksten er stadig lav i Europa og Japan, og inflationen er stadig under målet i mange lande. Så det store spørgsmål er naturligvis: hvad i alverden kan centralbankerne nu gøre for at booste vækst og inflation? Selvom der ikke er et enkelt svar på det spørgsmål, ser vi alligevel nogle mulige aktioner for centralbankerne i fremtiden – og det bliver formentlig en kombination af nyt og gammelt:

DE MEGET SANDSYNLIGE MULIGHEDER:
• Genstart af kvantitative lempelser: Vi forventer, at centralbankerne som noget af det første vil genstarte og intensivere opkøbet af de mest sikre stats- og virksomhedsobligationer. Det vil sende mere likviditet ud i økonomien og bidrage til at løfte obligationskurserne og dermed sænke renterne yderligere – eller i det mindste holde dem lave i lang tid endnu. Vi forventer, at ECB annoncerer en genstart af deres opkøbsprogram på deres møde den 12. september.
• Sænke styringsrenten: Vi forventer, at ECB sænker renten med 20 basispoint på mødet i september, og at den amerikanske centralbank (Fed) sænker renten 5 gange på de næste 5 rentemøder frem til marts 2020.

DET SANDSYNLIGE NYE TILTAG:
• ”Tiering”/differentierede renter: Et af de store problemer med negative renter er, at bankerne jo faktisk skal betale penge til centralbanken for at have reservekravene stående, hvilket øger bankernes omkostninger og dermed paradoksalt nok øger usikkerheden i banksektoren. Vi forventer, at ECB sløjfer den negative rente på reservekravene og kun fastholder den på de penge, som bankerne sætter ind i centralbanken udover reservekravene. (Når banker har indlånsoverskud, dvs. større indlån end udlån, kan det være nødvendigt at placere penge i centralbanken).

DET USANDSYNLIGE (MEN SPÆNDENDE) TILTAG:
• Helikopterpenge: Helt simpelt betyder det, at centralbankerne sætter penge direkte ind på din og min konto for derigennem at stimulere forbruget. Det vil så igen sætte gang i økonomien og løfte inflationen. Dette er et højst usædvanligt redskab, men har opnået mere og mere opmærksomhed de seneste år, fordi centralbankernes nuværende værktøjer ikke virker tilstrækkeligt godt.

Hvor meget ud-af-boksen-tænkning, de kloge hoveder i centralbankerne kan finde på, kan vi kun gisne om. En ting er vi dog ret sikre på i Danske Bank, og det er, at centralbankernes rolle ikke må undervurderes. Vi regner fortsat med, at vi kommer til at se vitaminindsprøjtninger fra centralbankerne et godt stykke tid endnu for at understøtte væksten og inflationen – og dermed også aktiemarkederne.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Hvis du overvejer at investere

Kontakt din investeringsrådgiver i Danske Bank og hør om mulighederne, hvis du overvejer at investere din opsparing.

 Book møde

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.