Det får du svar på

  • Hvad er en økonomisk recession?
  • Befinder USA sig reelt i en recession nu – eller er der en recession på vej?
  • Hvordan reagerer aktierne typisk på recessioner?
  • Er det et godt tidspunkt at købe flere aktier nu?


Overskrifterne om en økonomisk recession i USA har været mange henover sommeren. Amerikanerne har oplevet negativ vækst i BNP i årets første to kvartaler, og det er netop definitionen på en såkaldt teknisk recession. Derudover er den amerikanske rentekurve inverteret, dvs. at den lange 10-årige rente nu er lavere end den korte 2-årige rente, hvilket historisk set har været en stærk indikator for økonomiske recessioner.

Betyder det, at USA rent faktisk er i recession nu? Det har vi spurgt Danske Banks seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus om.

”For de fleste økonomer skal der mere til for at erklære, at en økonomi er i recession. Her vil man ofte se på langt flere indikatorer end blot BNP i to kvartaler. En mere generel formulering er, at en recession er et bredt fald eller en tilbagegang i den økonomiske aktivitet og stigende arbejdsløshed. Det er ikke det billede, vi ser i øjeblikket med et meget stærkt amerikansk arbejdsmarked med lav arbejdsløshed og en stærk lønvækst. Ud fra den betragtning befinder USA sig altså ikke i en recession,” forklarer hun.
Aktierne har historisk set ikke reageret særligt negativt under recessioner. Markederne reagerer på forventningen om en recession, og derfor ses en del af kursfaldene typisk også før en recession.  
Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. 
Men kommer der så en reel recession nu?
”Vores hovedscenarie er, at vi får en mild global recession. Den amerikanske centralbank og andre centralbanker rundt omkring i verden kæmper i øjeblikket med at få den høje inflation ned, og deres foretrukne våben er aggressive renteforhøjelser, da det bidrager til at mindske den økonomiske aktivitet i samfundet og dermed inflationen. Derudover lægger den høje inflation i sig selv en dæmper på forbruget og er med til at trække gassen ud af ballonen.

Og apropos gas er de skyhøje gaspriser, som særligt rammer Europa, også med til at formørke de økonomiske udsigter. Det stramme arbejdsmarked med lav arbejdsløshed og stigende lønninger øger ligeledes risikoen for en såkaldt pris-løn-spiral, som centralbanker for alt i verden vil undgå. Man frygter, at den højere inflation fører til et krav om højere lønninger på grund af de højere leveomkostninger, som igen får virksomhederne til at hæve priserne, hvorefter medarbejderne igen vil have mere i løn for at kunne dække deres udgifter osv. Altså en negativ, selvforstærkende spiral.

Derfor vurderer vi, at centralbankerne vil blive ved med at stramme pengepolitikken, indtil inflationen er kommet under kontrol, hvilket sammen med de andre faktorer vil føre til en økonomisk afmatning og dermed en reel recession.”

Recessioner er en fast del af økonomien

Recessioner er en naturlig del af den økonomiske cyklus og indtræffer jævnligt – i gennemsnit med 6-7 års mellemrum. Når den økonomiske aktivitet i samfundet i en periode har været meget høj, stiger risikoen for en recession, hvor aktiviteten falder tilbage. Kører en økonomi i et meget højt gear – eller tæt på kapacitetsgrænsen, som man siger med et fagudtryk – kan der opstå ubalancer, så den bliver mere sårbar over for stød. Noget der kan vælte læsset er prisbobler, der springer – som vi fx så det med boligboblen i 2007. Af andre risikofaktorer kan nævnes store stigninger i inflation, råvarepriser samt renter, høj udlånsvækst eller et markant og uventet fald i tilliden.
Hvad vil en recession betyde for de finansielle markeder?
”Det er som investor vigtigt at huske på, at de finansielle markeder ikke venter med at reagere, indtil data viser, at økonomien er i en reel recession. Aktierne har historisk set ikke reageret særligt negativt under recessioner. Markederne reagerer på forventningen om en recession, og derfor ses en del af kursfaldene typisk også før en recession. Aktierne faldt således også betydeligt i første halvår netop på grund af frygten for en forestående recession."

LÆS OGSÅ: Forventninger er aktiernes stærkeste drivkraft – også i øjeblikket 

Men aktierne er jo steget henover sommeren. Betyder det så, at frygten for en forestående recession allerede er et overstået kapitel på aktiemarkedet, og det måske endda er et godt tidspunkt at købe flere aktier?
”De stigende aktiekurser og faldende renter henover sommeren skyldes en forventning i markedet om, at den amerikanske centralbank vil hæve renten lidt mindre end tidligere antaget – og måske endda vil sænke den igen næste år, hvor økonomien forventes at være i recession. Vi vil dog være lidt varsomme med at købe flere aktier nu. Vi forventer, at centralbanken må hæve renten, indtil den er fuldstændig overbevist om, at inflationen er på vej ned, og det er svært at vide, hvornår vi er der. Derfor maner vi til lidt forsigtighed og anbefaler generelt investorer at have en neutral vægt i aktier i øjeblikket – dvs. samme andel af aktier i deres portefølje, som de forventer at have på længere sigt. Derudover anbefaler vi at fokusere på kvalitetsaktier. Det er selskaber, som typisk er mere robuste i urolige tider, og som er karakteriseret ved en stabil vækst i indtjeningen, et højt afkast af egenkapitalen og en lav gæld.”

Forskellen mellem en teknisk og en reel recession

Der findes ikke en entydig definition på en recession. En såkaldt teknisk recession defineres som negativ vækst i BNP i mindst to kvartaler i træk. Det nationale bureau for økonomisk forskning i USA (NBER), som daterer de amerikanske recessioner, opererer imidlertid med en bredere definition, som man i højere grad kan kalde definitionen på en reel recession. NBER definerer en recession som et betydeligt fald i den økonomisk aktivitet, der er spredt til hele økonomien, og som typisk varer mere end et par måneder. NBER ser dermed både på dybden, spredningen og varigheden af krisen.

Ekstreme forhold kan dog til dels opveje, at ikke alle kriterier er opfyldt. Det var fx tilfældet ved udbruddet af Covid-19. NBER har således klassificeret perioden fra februar til april 2020 som den seneste recession, selv om den blot varede to måneder, men til gengæld var faldet i aktiviteten meget stort og spredt i hele økonomien.

Den længste recession siden Anden Verdenskrig var på 18 måneder (finanskrisen).

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder