Det får du svar på

  • Hvorfor er aktiekurserne steget pænt de seneste måneder?
  • Hvad vil det sige, at aktiemarkedet er foran den økonomiske virkelighed?
  • Hvorfor er forventninger vigtigere end fakta for aktiemarkedet?
  • Er sommerens kursstigninger berettigede?


Inflationen har ikke været højere i 40 år, centralbankerne hæver renterne i hidsigt tempo, og for nylig viste amerikanske data, at USA har haft to kvartaler i træk med negativ vækst og dermed befinder sig i en såkaldt teknisk recession. Alligevel har vi de seneste måneder – siden midten af juni – set betydelige kursstigninger på aktiemarkedet.

Vi har spurgt Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, hvordan det hænger sammen.

”De pæne kursstigninger skyldes især, at markedsrenterne – som fx den 10-årige statsobligationsrente – er faldet betydeligt, selv om centralbankerne har haft travlt med at hæve de pengepolitiske renter. Derfor er det også de rentefølsomme vækstaktier, der er steget mest henover sommeren,” fortæller han.

LÆS OGSÅ: Tiltrængt sommer-comeback for investorer

Set i et lidt større perspektiv afspejler det markante stemningsskift ifølge Frank Øland, at forventningerne til fremtiden har ændret sig.

”Forventninger er et nøgleord på aktiemarkedet. Investorer fokuserer mere på, hvad de forventer vil ske i fremtiden, end hvad der er sket. Man siger også, at aktiemarkedet typisk er foran den økonomiske virkelighed, og forventningerne til den økonomiske udvikling er på det seneste blevet lidt mere positive, ligesom investorer forventer en lavere fremtidig inflation end for et par måneder siden. Det vil reducere behovet for fremtidige renteforhøjelser fra centralbankerne, og det har sendt markedsrenterne ned og været med til at løfte aktiemarkedet,” siger chefstrategen.
Det faktum, at markedet handler på forventninger, har ført til udtryk som ’buy the rumor, sell the fact’.Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
Hvorfor er forventninger vigtigere end fakta for aktiemarkedet?
”Det er ikke så mærkeligt, at aktier især handler på forventninger. En akties værdi er nemlig bestemt af virksomhedens fremtidige indtjening – eller mere præcist nutidsværdien af den fremtidige indtjening. Det interessante er ikke så meget, hvordan det er gået, men derimod hvad virksomheden forventes at kunne tjene fremadrettet.

Fremadskuende data tillægges derfor størst vægt. Man kan opleve, at aktiemarkedet stort set ikke reagerer på nye BNP-tal – dvs. data for økonomisk vækst – selv om det er et af de allervigtigste makroøkonomiske nøgletal. Det skyldes, at det vedrører et kvartal, der er gået og dertil kommer med stor forsinkelse, så det er meget bagudskuende. Jo mere fremadskuende, jo bedre."

Hvordan har forventningerne til fremtiden ændret sig de seneste måneder?
”Centralbankerne hæver renterne for at få inflationen bragt ned. De seneste tal viser imidlertid, at inflationen nu er steget til 9,1 pct. i USA og 8,9 pct. i Euroområdet. Det er det højeste niveau i 40 år. Så umiddelbart ser det jo ikke ud til, at centralbankerne har succes med at få inflationen ned. Men investorer forventer i stigende grad, at inflationen falder betydeligt i løbet af de næste 6-12 måneder, så centralbankerne ikke behøver at træde helt så hårdt på bremsen, som der var udsigt til for et par måneder siden. Selv om det kan virke paradoksalt, er markedsrenterne derfor faldet siden midten af juni, samtidig med at centralbankerne har haft travlt med at hæve de pengepolitiske renter.

På det seneste er forventningerne til den økonomiske udvikling også blevet lidt mere positive, og det er yderligere med til at løfte aktiemarkedet. Vækstudsigterne er dog stadig skrøbelige, og mange forventer en mild recession, som i sig selv er negativt for aktiemarkedet, men samtidig kan mindske inflationspresset og dermed presset på centralbankerne."

Så meget har forventningerne ændret sig

For et par måneder siden var markedsforventningen, at den amerikanske centralbank ville hæve den toneangivende rente til omkring 3,5 pct. i år og yderligere lidt mere næste år. Forventningen er nu, at centralbanken hæver rente til omkring 3,25 pct. i år, men derefter kommer til at sænke renten næste år og i 2024 ned til 2,5 pct. Tilsvarende er forventningerne til, hvor meget Den Europæiske Centralbank vil hæve renten, nedjusteret kraftigt.
Hvad giver anledning til forventningerne om lavere inflation?
”Forventningerne om et betydeligt fald i inflationen kommer ikke ud af den blå luft. Globale metalpriser, fragtrater og energipriser er faldet betydeligt hen over sommeren, men det kan ikke aflæses i forbrugerpriserne endnu. Såfremt der kommer tegn på det modsatte – dvs. hvis inflationen lader til at være mere vedvarende – kan forventningerne dog hurtigt ændre sig og få den modsatte effekt på aktierne og renterne, end vi har set henover sommeren."
Derfor synes vi også, at man som investor skal have en lidt forsigtig tilgang og måske benytte sommerens kursstigninger til at lave lidt gevinsthjemtagning/reducere risikoen lidt.Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank
Hvad er de vigtigste pejlemærker for forventningerne til fremtiden?
”Aktiemarkedet reagerer som regel mere på tillidsindikatorer som fx PMI og ISM, der måler erhvervslivets forventninger til fremtiden, end på faktiske tal som industriproduktion og eksport. Tillidsindikatorerne er mere fremadskuende, mens de sidstnævnte vedrører en måned, der er gået og kommer med forsinkelse (dog ikke så meget som BNP-data). Tilsvarende er der meget fokus på al kommunikation fra centralbankerne, der fortæller om, hvad de måske gør på det næste rentemøde eller længere ude i fremtiden.

Når virksomhederne kommer med regnskaber, ser vi samme billede. Det er selvfølgelig interessant at se, hvad virksomhedernes omsætning og indtjening har været i det kvartal, der er gået, men ofte har virksomhedens såkaldte forward guidance, hvor de fortæller om deres forventninger til den fremtidige indtjeningsvækst, større betydning for aktiekursen. Det gælder selvfølgelig kun til et vist punkt. Virksomhedernes forward guidance skal være troværdig for at kunne flytte aktiekursen.

Det faktum, at markedet handler på forventninger, har ført til udtryk som ’buy the rumor, sell the fact’. Forventningerne om en positiv nyhed kan sende aktiemarkedet op, mens selve nyheden måske ikke flytter markedet særlig meget, når den kommer. Nogle gange er forventningens glæde den største.

Der er dog også bagudskuende data, der har stor betydning for aktiemarkedet. Det gælder fx den amerikanske arbejdsmarkedsrapport og især non-farm payroll, som er jobskabelsen i USA uden for landbruget, ofte betegnet kongetallet. Det er så vigtig en temperaturmåling for den amerikanske økonomi, at selv om den er lidt bagudskuende, så er den meget vigtig. Den overraskende stærke jobrapport i fredags sendte renterne op og aktierne lidt ned. Det gjorde den, fordi den umiddelbart positive rapport samtidige ændrede forventningerne lidt til den amerikanske centralbank – med en så stærk jobvækst uden at arbejdsstyrken øges og en høj lønvækst øges sandsynligheden for, at centralbanken vil komme med nogle store renteforhøjelser på de kommende rentemøder."

To typer renter

PENGEPOLITISKE RENTER: Centralbankerne fører pengepolitik med de pengepolitiske renter for enten at stimulere økonomien (ved at sænke renten) eller mindske aktiviteten (ved at hæve renten). Det sker ud fra et mål om en lav og stabil inflation og ofte også et ønske om en stabil økonomisk udvikling. Det er dermed alene centralbankerne, der bestemmer de pengepolitiske renter.

MARKEDSRENTER: Markedsrenterne er grundlæggende bestemt af udbud og efterspørgsel på det frie pengemarked. Hvis udbuddet af penge er større end efterspørgslen efter at låne penge, vil renten falde – og omvendt. Selv om markedsrenterne fastsættes af de frie markedskræfter, er der dog en sammenhæng til de pengepolitiske renter, især for de helt korte markedsrenter.
Vurderer I, at sommerens kursstigninger er berettigede?
”Det er vores vurdering, at investorerne måske har lagt lidt for meget vægt på muligheden for, at centralbankerne ikke kommer til at hæve renten så meget som tidligere frygtet og måske endda kommer til at sænke renten næste år. Til gengæld har de ikke lagt så meget vægt på, at der er en risiko for, at det ikke bliver den bløde landing for økonomien, som vi alle håber på.  Derfor synes vi også, at man som investor skal have en lidt forsigtig tilgang og måske benytte sommerens kursstigninger til at lave lidt gevinsthjemtagning/reducere risikoen lidt. Vi anbefaler fortsat en neutral vægt i aktier.”
 

HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Find den rette investering for dig

Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder