Del

Handelskrig er en harmløs gammel klassiker ...

KLUMME: Historisk set har handelskrige kun ført til faldende aktiemarkeder i perioder, hvor andre faktorer satte økonomien under pres, fortæller Danske Banks chefstrateg, Tine Choi.

Donald Trump indledte tidligere i år et amerikansk handelskorstog mod Kina, EU og en række andre lande, og korstoget fortsætter formentligt som minimum indtil midtvejsvalget i USA den 6. november. Donald Trump har nemlig vundet terræn i meningsmålingerne, og det er i allerhøjeste grad nødvendigt for den hidtil mest upopulære præsident i amerikansk historie.

Generelt er økonomerne dog enige om, at alle i sidste ende taber på handelskrigen, da resultatet er dyrere varer, og Donald Trumps strategi er dermed tveægget. Også hans egne vælgere vil opleve, at priserne stiger, og så kan hans hårde kurs på handelsområdet give bagslag.

Det fortæller historien os

Det store spørgsmål er, om vi som investorer skal trække os fra at investere i aktier, når der efter al sandsynlighed kun er tabere og ingen vindere ved en handelskrig?

Det korte svar er nej – i hvert fald ikke hvis historien gentager sig.
Amerikanske aktier har før oplevet og overlevet handelskrige (se listen i bunden af artiklen), og fælles for alle tidligere amerikanske handelskrige er, at der kun kortvarigt har været en effekt på det amerikanske aktiemarked, medmindre en recession af andre årsager har ramt økonomien.

Sidstnævnte var tilfældet under Depressionen i 1930, hvor handelskrigen dog medvirkede til at forværre recessionen, i begyndelsen af 1980’erne, hvor USA blev ramt af dobbeltrecession, og endelig i 2002 i kølvandet på dot.com-boblens endeligt, terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 og energiselskabet Enrons konkurs i december i 2001.

Ved de øvrige handelskrige har reaktionen på aktiemarkedet som nævnt været begrænset.

LÆS OGSÅ: Hvem er bange for den store stygge handelskrig?

Opsving opvejer handelskrig
Nu befinder vi os selvfølgelig i en situation, hvor spekulationerne om en snarlig recession er stor efter snart 10 års opsving i den amerikanske økonomi, og her hjælper handelskrigen naturligvis ikke på aktiernes performance.

Men det vigtige er, at det ikke er handelskrig alene, som bør give anledning til, at man trækker sig fra aktiemarkedet. Så længe det nuværende økonomiske opsving består, vil der efter vores vurdering være positive faktorer, som understøtter aktierne – og vi forventer, at opsvinget fortsætter i 2018 og 2019, selv om væksten vil være aftagende.

Derfor fastholder vi vores moderate overvægt i aktier på 5 pct. og vores tilsvarende undervægt i obligationer. Vi forventer med andre ord, at aktier i det kommende år vil give et mere attraktivt afkast end obligationer.
Historiske handelskrige
Handelskrige er ikke noget nyt fænomen. I nyere tid har der været en række andre større eller mindre handelskrige med USA involveret:

1930: Smoot-Hawley
Amerikansk told på mere end 20.000 importvarer. De ramte lande (bl.a. Canada, Spanien, Italien og Schwiez) svarede ikke uventet igen, og efter det første år falder den amerikanske eksport og import med over 60 pct. Handelskrigen bidrager formentlig til at gøre depressionen så dyb, som den bliver. Bannerførerne for den protektionistiske amerikanske handelspolitik var de to politikere Reed Smoot og Willis C. Hawley, deraf tilnavnet Smoot-Hawley Tariff Act om toldsatserne.

1963: Kylling-krigen
Frankrig og Tyskland indfører told på masseproducerede kyllinger fra USA, som svarer igen med told på VW og brandy.

1981: Japan Inc.
Biler, motorcykler og forbrugerteknologi fra Japan oversvømmer det amerikanske marked og stjæler markedsandele fra de amerikanske virksomheder. Amerikanerne begrænser antallet af biler, som japanerne må eksportere til USA, og siden følger høje toldsatser på motorcykler og elektronik.

1982: War of the Woods
Offentlig ejet produktion i Canada og privatejet produktion i USA skaber friktioner.

1985: Pasta-krig
Høje toldbarrierer for amerikanske citrusfrugter får præsident Ronald Reagan til at indføre told på pasta fra EU. EU svarer igen med barrierer på citroner og valnødder.

1993: Bananas
EU pålægger store toldsatser på bananer fra Latinamerika for at begrænse importen til kolonierne i Afrika og Caribien. Amerikanske selskaber ejer produktionen i Latinamerika og klager til WTO.

2002: Stål
USA pålægger told på import af stål for at understøtte den indenlandske stålproduktion. De positive effekter på jobmarkedet mv. er dog en kort glæde, da Europa svarer igen ved at hæve tolden på appelsiner fra Florida.

2018: Trumps handelskrig

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.