Bankerne strammer deres kreditvilkår. Det gjorde de allerede, før vi hørte om problemerne i Silicon Valley Bank, og nu kommer de til at stramme kreditvilkårene endnu mere. Når bankerne strammer kreditvilkårene, så bliver det sværere og ofte dyrere at få et lån. De kan fx stille øgede krav til sikkerhedsstillelse eller hæve udlånsrenten, og det får især konsekvenser for de svageste virksomheder.

Allerede i slutningen af sidste år strammede bankerne deres udlånsvilkår betydeligt både i USA og Europa. Centralbankerne laver kvartalsvise undersøgelser om bankernes udlånsadfærd, og her ses, at kreditvilkårene i stigende grad blev strammet i løbet af 2022, samt at der især blev strammet op på udlån til virksomheder. De europæiske bankers opstramning i 4. kvartal 2022 var faktisk den kraftigste opstramning af kreditvilkårene siden den europæiske gældskrise, og en så kraftig stramning følges normalt af en recession. Stramningen sidste år skyldtes, at bankerne havde fået lavere risikoappetit og samtidig vurderede, at de økonomiske risici var vokset.Ingen ønsker at blive det næste offer
Det historisk hurtige bankrun på Silicon Valley Bank samt det pludselige endeligt for Credit Suisses har givetvis fået de fleste banker til at gøre sig lidt ekstra umage for at se robuste ud, og bankerne kan blandt andet gøre sig mere robuste ved at stramme op på udlånspolitikken. Bankvæsen er i sidste ende en tillidssag, og der er ingen bank, der ønsker at blive det næste offer for et bankrun. Vi forventer derfor at se en betydelig opstramning af kreditvilkårene i år.

Det er især virksomheder, der i forvejen har nogle økonomiske udfordringer, der rammes, når bankerne bliver mere forsigtige med at låne ud. Det kan fx være virksomheder med en svag markedsposition, lav indtjening, dårlig risikostyring og/eller høj gæld. Sådanne virksomheder vil ofte have en lav kreditvurdering.

SE OGSÅ: Mistillid er gift for banksektoren – men bankerne står stærkt

I gamle dage hed det junk bonds
Som et alternativ til at låne i banken kan større virksomheder låne i obligationsmarkedet. Obligationsudstedelser fra virksomheder med en relativ dårlig kreditværdighed kaldes high yield-obligationer. I gamle dage blev de kaldt junk bonds. Obligationerne giver en høj rente, men samtidig er der en vis risiko for, at virksomhederne går konkurs, og investorerne ikke får pengene tilbage.

Vi har tidligere set, at kreditstramningerne har ført til en markant stigning i renten på high yield-obligationer. Det kan skyldes kreditstramningerne eller en samtidig forværring af den generelle økonomiske situation. Kausaliteten kan også gå den anden vej. Højere renter på high yield-obligationer afspejler, at virksomhedernes økonomiske situation vurderes at være blevet forringet, og det kan få bankerne til at stramme kreditvilkårene.

High yield-obligationer ser relativt dyre ud
Der er nu en meget stor forskel på, hvor meget bankerne har strammet kreditvilkårene, og hvor lidt renterne på high yield-obligationer er steget. Vi ser derfor en betydelig risiko for, at renten på high yield-obligationer vil stige betydeligt, og det kan medføre betydelige kurstab på obligationerne. Samtidig ser high-yield-obligationer relativt dyre ud sammenlignet med andre typer obligationer.

Derfor anbefaler vi lige nu investorerne at minimere beholdningen af high yield-obligationer. I stedet anbefaler vi danske stats- og realkreditobligationer samt de mere sikre investment grade-obligationer, som er virksomhedsobligationer udstedt af virksomheder med høj kreditværdighed.