Del

Hvorfor er det gået så galt for Tyrkiet?

Tyrkiets økonomi og valuta er fanget i den perfekte storm, der sender bølger gennem de globale finansmarkeder. Danske Banks chefstrateg, Tine Choi, forklarer, hvor det er gået galt, og hvad det betyder for investorer.

”Amerikanerne har dollaren, men vi har vores gud.”

Sådan lød det fra den tyrkiske præsident Recep Erdogan, da han forleden forsøgte at indgyde optimisme i det tyrkiske folk. Selv de højere magter kommer imidlertid på hårdt arbejde, for Tyrkiet er fanget i den perfekte storm, der har sendt den tyrkiske lira ud i frit fald og spredt negativ stemning på de globale finansmarkeder.

Erdogan opfordrede også alle tyrkere til at sælge ud af guld og veksle alle dollarsedlerne hjemme i hovedpuden til tyrkiske lira for at støtte den lokale valuta. Så slemt står det til!

Roden til problemerne
Den tyrkiske lira er det seneste år omtrent halveret i værdi overfor den amerikanske dollar og oplever i disse dage enorme udsving ikke blot fra dag til dag, men fra time til time. De senere år har landet ellers været en af verdens hurtigst voksende økonomier og havde i 2017 en vækst på 7,4 pct., så hvordan er situationen nået så vidt? Det har vi spurgt Danske Banks chefstrateg, Tine Choi, om.

”Det er rigtigt, at Tyrkiet har haft en imponerende vækst, men den har været ledsaget af en uholdbar økonomisk politik, som har gjort investorerne nervøse. Økonomien er simpelthen overophedet, drevet af ekspansiv finanspolitik og alt for stor låntagning i udlandet,” fortæller Tine Choi og fortsætter:

”Tyrkiets gæld i udenlandsk valuta er ifølge estimater fra Den Internationale Valutafond på mere end 50 pct. af bruttonationalproduktet, og det er et højt tal. Yderligere bliver gælden dyrere at betale renter og afdrag på, jo mere den tyrkiske lira falder i kurs. Det er en ond spiral,” fortæller chefstrategen.

LÆS OGSÅ: Lad dine investeringer holde forlænget ferie

Erdogans magt giver udfordringer
Den faldende valutakurs fører til galopperende inflation, fordi den svækkede lira gør det dyrere at importere varer fra udlandet. I juli lå inflationen på 16 pct., hvilket er langt over den tyrkiske centralbanks eget inflationsmål på 5 pct.

Normalt anvender centralbanker rentestigninger som et værktøj til at begrænse inflationen, men her kolliderer vi med en af de andre årsager til Tyrkiets genvordigheder.

”Præsident Erdogan har fået mere og mere magt i Tyrkiet og omgiver sig ikke nødvendigvis med de bedste økonomiske rådgivere. Eksempelvis har han indsat sin svigersøn som finansminister i stedet for Mehmet Simsek, som var respekteret af de finansielle markeder. Ser vi på centralbanken, får den heller ikke lov at arbejde uafhængigt og føre en pengepolitik, der beroliger investorerne. Erdogan har tidligere erklæret, at han foretrækker lave renter for at drive fortsat vækst,” sige Tine Choi.

Og som om det ikke var nok i sig selv, er tyrkerne og amerikanerne røget i totterne på hinanden, fordi Tyrkiet tilbageholder en amerikansk præst, Andrew Brunson. Ifølge tyrkerne støttede han nogle af folkene bag det fejlslagne militærkup i Tyrkiet i 2016.

”Amerikanerne kræver ham løsladt øjeblikkeligt, hvilket tyrkerne afviser, og det har eskaleret til en politisk konflikt på højeste niveau. Donald Trump truer med sanktioner og straftold på tyrkiske varer, hvis tyrkerne ikke makker ret, og det er bestemt ikke, hvad Tyrkiet har brug for i øjeblikket,” fortæller chefstrategen.

Hvad har Tyrkiet af muligheder?
Finansmarkederne afventer de næste træk fra Erdogan, men hvad har tyrkerne af muligheder for at navigere gennem stormvejret?

Blandt mulighederne på paletten er blandt andet kapitalrestriktioner, der kontrollerer pengestrømmene ind og ud af Tyrkiet, og forhøjede rentesatser fra centralbanken, der gør det mere attraktivt for investorer at have tyrkiske lira. En anden mulighed er en erklæring om økonomisk rygdækning fra en partner som fx Rusland, Kuwait eller Kina. I parentes bemærket har russerne dog selv deres at se til på den økonomiske front i disse år.

Tyrkiet kan også anmode om økonomisk hjælp fra Den Internationale Valutafond.

”Erdogan en imidlertid en alfahan, der nødigt viser svaghedstegn, og det vil være et hårdt slag mod hans stolthed at skulle underkaste sig de krav om en restriktiv økonomisk politik, der typisk følger med økonomisk hjælp fra Den Internationale Valutafond,” siger Tine Choi.

Sådan er finansmarkedet ramt
Blandt investorer er der udbredt bekymring for, hvad den tyrkiske krise får af negativ afsmitning på andre markeder.

Den seneste uge har vi set, at flere emerging markets-valutaer er under pres anført af lande med betalingsbalanceunderskud som fx Indien og Sydafrika, og vi har set faldende aktiekurser og faldende renter i blandt andet USA, Tyskland og Danmark i takt med, at investorer er søgt mod sikker havn i obligationsmarkedet.

Dollaren er blevet styrket i lighed med japanske yen og schweiziske franc. Modsat er euroen blevet svækket, fordi den tyrkiske krise i højere grad udgør en trussel mod europæisk økonomi end fx japansk og amerikansk økonomi. Blandt andet kan nogle sydeuropæiske banker være sårbare overfor udviklingen på grund af lån til Tyrkiet.

Frygter ikke en bredere nedtur
Men selv om tyrkerne står i en vanskelig situation, som vi endnu har til gode at se løsningen på, frygter Tine Choi ikke en bredt funderet nedtur på baggrund af Tyrkiets kvaler.

”Isoleret set vil situationen i Tyrkiet næppe brede sig til en større og dybere krise for hverken Europa eller for emerging markets. Overordnet set har europæisk økonomi en begrænset afhængighed af Tyrkiet, og ser vi på de øvrige emerging markets, har de generelt bedre fundamentale økonomiske forhold end Tyrkiet,” siger hun.

Som Tine Choi påpeger, falder krisen i Tyrkiet dog i en periode, der i forvejen er præget af nervøsitet blandt investorer – blandt andet på grund af Donald Trumps handelskrig. Det øger risikoen for, at selv en mindre begivenhed på et tidspunkt kan udløse et større tilbageslag på de finansielle markeder.

Trods den aktuelle usikkerhed er global økonomi dog fortsat præget af pæn økonomisk vækst, og Danske Bank fastholder derfor sin moderate overvægt i aktier, herunder en overvægt i emerging markets-aktier. Danske Bank har en tilsvarende undervægt i obligationer.

Hvis du overvejer at investere

Kontakt din investeringsrådgiver i Danske Bank og hør om mulighederne, hvis du overvejer at investere din opsparing.

Book møde

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.