Del

Kinesisk forbrugsfest giver spændende indsigter

Når verdens største e-handelsdag, Singles' Day, om lidt skydes i gang i Kina, bliver vi endnu engang mindet om, hvorfor det er så vigtigt at løfte blikket fra vores hjemlige aktiemarkeder.

Kort fortalt 

  • Kinesiske Singles' Day har overhalet sine amerikanske modstykker. 
  • Den store shoppingdag illustrerer Kinas økonomiske og teknologiske muskler.
  • Vi anbefaler alle aktieinvestorer at have en mindre andel kinesiske aktier i porteføljen.


Opskriften på verdens største handelsdag er enkel. Tag de to amerikanske begivenheder Black Friday og Cyber Monday, læg dem sammen, og gang derefter det hele med tre. Så har du en fornemmelse af, hvor kolossal stor en begivenhed det kinesiske forbrugsfænomen Singles’ Day er vokset til. Alene sidste år blev der i Kina omsat for et beløb svarende til omkring 303 milliarder danske kroner på de 24 timer.

Det er den kinesiske internetgigant Alibaba, der grundlagde Singles’ Day tilbage i 2009. Inden da havde Singles’ Day levet et mere uofficielt liv blandt den kinesiske ungdom som en anti-valentinsdag, hvor man pjækkede fra skole eller arbejde. Datoen den 11/11 er ikke tilfældig, da det kinesiske ettal som skrifttegn henleder tankerne på en fritstående person.

”Singles’ Day er den kinesiske pendant til den amerikanske Black Friday. Blot på nogle seriøse steroider. Det er et fænomen, som giver mange spændende fingerpeg om, hvor det kinesiske samfund er på vej hen, og hvor man som investor med fordel kan have øjnene rettet imod,” siger Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen.



Kvantespring for den kinesiske befolkning
Singles’ Day adskiller sig særligt på et punkt fra Black Friday og Cyber Monday. Ifølge en undersøgelse lavet af det amerikanske konsulentfirma McKinsey blev ni ud af ti handler foretaget på en mobil enhed sidste år den 11. november i Kina. I USA på Cyber Monday var det kun tre ud af ti, der brugte deres smartphone eller tablet.


”Singles’ Day er først og fremmest et vidnesbyrd på, hvilken utrolig udvikling, der er sket for den kinesiske befolkning i de sidste årtier. Både økonomisk og teknologisk. Vi er vidne til en udvikling, hvor Kina på rekordtid er blevet til en nation med en stor købestærk middelklasse, der har adgang til den nyeste teknologi. Særligt den massive brug af mobiltelefonen viser, hvordan det engelske begreb ’leap frogging’ passer godt på udviklingen i Kina, der som samfund har sprunget en lang række af de udviklingstrin over, som nationerne i den vestlige verden har brugt mange år på at gå igennem,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Kina gør alt for ikke at havne i den samme fælde, som Japan gjorde for 25 år siden.Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank

Forsøger at undgå den japanske fælde
Fordommen om Kina som en nation af underbetalte fabriksarbejdere, der overvejende producerer varer til den vestlige verden, er således for længst forældet. Siden 1978 er 800 millioner kinesere blevet løftet ud af fattigdom. Kina er ikke længere lige så afhængige af at kunne eksportere sine varer som for bare nogle få årtier siden.

”Kina gør alt for ikke at havne i den samme fælde, som Japan gjorde for 25 år siden. Her satsede regeringen stort på, at alt skulle være ’made in Japan’. Efterfølgende glemte man at tænke over, hvad der skulle tage over, når det ikke længere kunne betale sig, at alt blev lavet i Japan. Det kinesiske styre har et langt større fokus på at skabe en selvforsynende nation af købestærke forbrugere, der ikke er afhængig af andre nationer. Som investeringsstrateger er vi derfor meget optaget af den magt, de kinesiske forbrugere har fået,” siger Lars Skovgaard Andersen.

LÆS MERE: Interesseret i kinesiske aktier? Så se mere på danskeinvest.dk

Pap og varevogne løber også med sejren
Hvis man som investor gerne vil ride på ryggen af den kinesiske forbrugsfest, bør man ifølge investeringsstrategen naturligvis tage et kig på de mærker, der nyder godt af den kinesiske middelklasses stigende forbrug. Men det er mindst lige så vigtigt at se på alle de afledte effekter af Singles’ Day.

”Vi ser de samme vindere hver gang, begivenheder som Black Friday eller Singles’ Day går deres sejrsgang over hele verden – og det er alle de brancher, som gør den stadigt stigende internethandel muligt. Derfor må man aldrig glemme at kigge på hele værdikæden og selskaberne bag transporten, lagerhallerne, betalingsservicen og emballagen,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Samtidig er Singles’ Day ifølge investeringsstrategen en påmindelse om, hvorfor du som investor skal kigge ud over Danmarks grænser.

”Der er enorme økonomiske kræfter på spil i Kina, og derfor er vores anbefaling, at alle aktieinvestorer også har en mindre andel af kinesiske aktier i deres porteføljer, så de har en direkte eksponering mod udviklingen i denne del af verden,” siger han.


TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Hvis du overvejer at investere

Kontakt din investeringsrådgiver i Danske Bank og hør om mulighederne, hvis du overvejer at investere din opsparing.

 Book møde

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.