Det får du svar på
- Hvorfor er centralbankerne så vigtige, og hvad er deres opgave?
- Hvordan kan centralbankerne reducere inflationen?
- Hvad forventer I, at centralbankerne gør nu?
- Hvordan skal jeg reagere på renteforhøjelser som investor?
Krigen i Ukraine har sendt energipriserne og inflationen yderligere i vejret, og det bekymrer i høj grad centralbankerne. I denne uge holder den amerikanske centralbank, Fed, et længe ventet rentemøde, og vi har bedt Danske Banks seniorstrateg Sofie Manja Eger Huus sætte ord på, hvad vi kan forvente af rentemødet, og hvorfor de finansielle markeder går så meget op i, hvad centralbankerne foretager sig.
Hvorfor er centralbankerne så vigtige?
”Centralbankerne spiller en meget afgørende rolle for makroøkonomien og de finansielle markeder, da de er med til at påvirke den økonomiske aktivitet gennem deres ageren. Hvad centralbankerne gør og siger – og måske ikke siger – giver investorerne et indblik i, hvordan centralbankerne vurderer den økonomiske udvikling, og hvor pengepolitikken og renterne er på vej hen. Mange investorer prøver at forudse centralbankernes handlinger, og når markederne forventer, at centralbankerne gør én ting, men så gør noget helt andet, kan det forårsage usikkerhed og føre til udsving i aktiekurserne,” fortæller Sofie Manja Eger Huus.
Udfordringen for centralbankerne er at træde forsigtigt nok på bremsen, så væksten ikke dræbes, samtidig med at de skal træde nok til at bringe inflationen ned igen.
Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank.
Hvad er centralbankernes opgave?
”Centralbankerne er primært sat i verden for at sikre prisstabilitet, men også for at understøtte den finansielle stabilitet og bidrage til et effektivt betalingssystem. Nogle centralbanker, som fx Fed i USA, har også et mål om at sikre høj beskæftigelse. Både Fed og Den Europæiske Centralbank, ECB, har et mål om at sikre stabile priser karakteriseret ved en inflation omkring 2 pct. Hvis inflationen er meget højere, har det nogle negative konsekvenser for makroøkonomien bl.a. fordi købekraften af dine penge bliver udhulet og fordi det kan føre til en ond cirkel af prisstigninger. Hvis inflationen er betydelig lavere eller hvis man ligefrem har deflation , dvs. faldende priser, risikerer man at økonomien går i stå, da forbrugerne vil udskyde deres forbrug. Du vil jo ikke købe i dag, hvis det er billigere i morgen."
Hvordan forsøger centralbankerne at styre inflationen?
”Centralbankerne søger at påvirke inflationen ved hjælp af pengepolitikken, dvs. ved at ændre på deres renter og ved at købe og sælge obligationer. Centralbankerne kan sænke renten og købe eksempelvis statsobligationer, hvilket vil stimulere økonomien og øge inflationen. Når centralbankerne hæver renten eller sælger obligationer, vil det have den modsatte effekt på økonomien og dermed dæmpe inflationen."
Hvad sker der så med inflationen i øjeblikket?
”Inflation har nået 4,8 pct. i Danmark og hele 7,9 pct. i USA, og du har sikkert selv oplevet, at det er blevet dyrere at handle dagligvarer og fylde benzin på bilen. Den højere inflation kan blandt andet forklares med en ekstraordinær høj efterspørgsel efter varer som følge af nedlukningen af servicesektoren under coronakrisen, godt hjulpet på vej af en ekspansiv finans- og pengepolitik. Nedlukninger i forskellige dele af verden har også medført udbredte problemer med flaskehalse og meget lange leveringstider, hvilket har ført til stigende priser. Derudover er energipriserne også steget kraftigt, og det bidrager den triste krig i Ukraine kun yderligere til.
Udover den høje inflation er arbejdsmarkedet især i USA også en kilde til bekymring. Arbejdsløsheden er lav, og virksomhederne har problemer med at tiltrække nye medarbejdere. Lønningerne er stigende, og frygten for en pris-løn-spiral er voksende. Man frygter, at den højere inflation fører til et krav om højere lønninger (pga. højere leveomkostninger), som igen får virksomhederne til at hæve priserne, hvorefter medarbejderne igen vil have mere i løn for at kunne dække deres udgifter osv. Altså en negativ, selvforstærkende spiral."
”Vi forventer, at Fed vil hæve renten på mange af deres rentemøder i løbet af 2022, og vi vil formentlig se den første rentestigning allerede i morgen, onsdag, i forbindelse med denne uges rentemøde.
Vi forventer generelt en betydelig opstramning af pengepolitikken, og det kan være en modvind for økonomien og aktiemarkedet. Centralbankerne har længe ment, at den høje inflation var midlertidig, og at renterne derfor ikke behøvede at blive hævet. Nu er de vendt på en tallerken og signalerer flere renteforhøjelser og en nedbringelse af deres store beholdninger af obligationer. Det bekymrer de finansielle markeder og har været medvirkende til, at aktier fik en dårlig start på året. For hvis de kan ændre holdning så hurtigt, hvornår stopper de så?
Udfordringen for centralbankerne er at træde forsigtigt nok på bremsen, så væksten ikke dræbes, samtidig med at de skal træde nok til at bringe inflationen ned igen. Vi forventer dog fornuftige vækstrater i år trods de forventede renteforhøjelser, og arbejdsmarkedet i USA kan også blive hjulet af, at flere vender tilbage i arbejdsstyrken, hvilket burde mindske presset på lønningerne mv."
Hvordan skal jeg forholde mig som investor, når centralbankerne sætter renterne op?
”Stigende renter er en modvind for aktier, da det er en modvind for økonomien. Derudover reducerer stigende renter den såkaldte nutidsværdi af virksomhedernes fremtidige indtjening, og det rammer især vækstaktier, hvor meget af indtjeningen ligger langt ude i fremtiden. Yderligere vil højere renter gradvist gøre obligationer til et mere attraktivt alternativ til aktier.
Heldigvis trækker andre faktorer i den modsatte retning og kan give grobund for en fornuftig global vækst i løbet af foråret og sommeren. Ikke mindst lader det nu til, at vi er på vej ud af coronavirussens skygge i de vestlige økonomier, og vi forventer, at det både kan være med til at løfte forbruget og beskæftigelsen. Trods krigen i Ukraine og udsigten til stigende renter forventer vi derfor et fornuftigt afkast fra aktier de kommende 12 måneder. De udtalte risici i øjeblikket gør dog, at vi trods de positive afkastforventninger fastholder en neutral vægt i aktier – dvs. at vi aktuelt anbefaler investorer at have samme andel af aktier i deres porteføljer, som de forventer at have på lang sigt.
Selvom rentestigninger generelt er negativt for aktiemarkedet, nyder en sektor som finanssektoren godt af stigende renter. Derfor anbefaler vi aktuelt investorer at overvægt finansaktier i aktiedelen af deres portefølje. Samtidig anbefaler vi investorer at have en god balance mellem value- og vækstaktier i stedet for at fokusere alt for ensidigt på vækstaktier, der kan blive ramt af stigende renter.
Hvis du er bekymret for inflation, kan du investere i indeksobligationer, som giver beskyttelse mod stigende inflation. Vær dog opmærksom på, at hvis inflationsforventningerne falder, vil kursen på indeksobligationer også falde.”
”Centralbankerne er primært sat i verden for at sikre prisstabilitet, men også for at understøtte den finansielle stabilitet og bidrage til et effektivt betalingssystem. Nogle centralbanker, som fx Fed i USA, har også et mål om at sikre høj beskæftigelse. Både Fed og Den Europæiske Centralbank, ECB, har et mål om at sikre stabile priser karakteriseret ved en inflation omkring 2 pct. Hvis inflationen er meget højere, har det nogle negative konsekvenser for makroøkonomien bl.a. fordi købekraften af dine penge bliver udhulet og fordi det kan føre til en ond cirkel af prisstigninger. Hvis inflationen er betydelig lavere eller hvis man ligefrem har deflation , dvs. faldende priser, risikerer man at økonomien går i stå, da forbrugerne vil udskyde deres forbrug. Du vil jo ikke købe i dag, hvis det er billigere i morgen."
Hvordan forsøger centralbankerne at styre inflationen?
”Centralbankerne søger at påvirke inflationen ved hjælp af pengepolitikken, dvs. ved at ændre på deres renter og ved at købe og sælge obligationer. Centralbankerne kan sænke renten og købe eksempelvis statsobligationer, hvilket vil stimulere økonomien og øge inflationen. Når centralbankerne hæver renten eller sælger obligationer, vil det have den modsatte effekt på økonomien og dermed dæmpe inflationen."
Hvad sker der så med inflationen i øjeblikket?
”Inflation har nået 4,8 pct. i Danmark og hele 7,9 pct. i USA, og du har sikkert selv oplevet, at det er blevet dyrere at handle dagligvarer og fylde benzin på bilen. Den højere inflation kan blandt andet forklares med en ekstraordinær høj efterspørgsel efter varer som følge af nedlukningen af servicesektoren under coronakrisen, godt hjulpet på vej af en ekspansiv finans- og pengepolitik. Nedlukninger i forskellige dele af verden har også medført udbredte problemer med flaskehalse og meget lange leveringstider, hvilket har ført til stigende priser. Derudover er energipriserne også steget kraftigt, og det bidrager den triste krig i Ukraine kun yderligere til.
Udover den høje inflation er arbejdsmarkedet især i USA også en kilde til bekymring. Arbejdsløsheden er lav, og virksomhederne har problemer med at tiltrække nye medarbejdere. Lønningerne er stigende, og frygten for en pris-løn-spiral er voksende. Man frygter, at den højere inflation fører til et krav om højere lønninger (pga. højere leveomkostninger), som igen får virksomhederne til at hæve priserne, hvorefter medarbejderne igen vil have mere i løn for at kunne dække deres udgifter osv. Altså en negativ, selvforstærkende spiral."
Selvom rentestigninger generelt er negativt for aktiemarkedet, nyder en sektor som finanssektoren godt af stigende renter. Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank.Hvad forventer I, at centralbankerne gør?
”Vi forventer, at Fed vil hæve renten på mange af deres rentemøder i løbet af 2022, og vi vil formentlig se den første rentestigning allerede i morgen, onsdag, i forbindelse med denne uges rentemøde.
Vi forventer generelt en betydelig opstramning af pengepolitikken, og det kan være en modvind for økonomien og aktiemarkedet. Centralbankerne har længe ment, at den høje inflation var midlertidig, og at renterne derfor ikke behøvede at blive hævet. Nu er de vendt på en tallerken og signalerer flere renteforhøjelser og en nedbringelse af deres store beholdninger af obligationer. Det bekymrer de finansielle markeder og har været medvirkende til, at aktier fik en dårlig start på året. For hvis de kan ændre holdning så hurtigt, hvornår stopper de så?
Udfordringen for centralbankerne er at træde forsigtigt nok på bremsen, så væksten ikke dræbes, samtidig med at de skal træde nok til at bringe inflationen ned igen. Vi forventer dog fornuftige vækstrater i år trods de forventede renteforhøjelser, og arbejdsmarkedet i USA kan også blive hjulet af, at flere vender tilbage i arbejdsstyrken, hvilket burde mindske presset på lønningerne mv."
Hvordan skal jeg forholde mig som investor, når centralbankerne sætter renterne op?
”Stigende renter er en modvind for aktier, da det er en modvind for økonomien. Derudover reducerer stigende renter den såkaldte nutidsværdi af virksomhedernes fremtidige indtjening, og det rammer især vækstaktier, hvor meget af indtjeningen ligger langt ude i fremtiden. Yderligere vil højere renter gradvist gøre obligationer til et mere attraktivt alternativ til aktier.
Heldigvis trækker andre faktorer i den modsatte retning og kan give grobund for en fornuftig global vækst i løbet af foråret og sommeren. Ikke mindst lader det nu til, at vi er på vej ud af coronavirussens skygge i de vestlige økonomier, og vi forventer, at det både kan være med til at løfte forbruget og beskæftigelsen. Trods krigen i Ukraine og udsigten til stigende renter forventer vi derfor et fornuftigt afkast fra aktier de kommende 12 måneder. De udtalte risici i øjeblikket gør dog, at vi trods de positive afkastforventninger fastholder en neutral vægt i aktier – dvs. at vi aktuelt anbefaler investorer at have samme andel af aktier i deres porteføljer, som de forventer at have på lang sigt.
Selvom rentestigninger generelt er negativt for aktiemarkedet, nyder en sektor som finanssektoren godt af stigende renter. Derfor anbefaler vi aktuelt investorer at overvægt finansaktier i aktiedelen af deres portefølje. Samtidig anbefaler vi investorer at have en god balance mellem value- og vækstaktier i stedet for at fokusere alt for ensidigt på vækstaktier, der kan blive ramt af stigende renter.
Hvis du er bekymret for inflation, kan du investere i indeksobligationer, som giver beskyttelse mod stigende inflation. Vær dog opmærksom på, at hvis inflationsforventningerne falder, vil kursen på indeksobligationer også falde.”
HUSK: Som investeringskunde i Danske Bank kan du løbende få adgang til vores anbefalinger af interessante investeringer
inden for forskellige regioner, sektorer og temaer.
TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det. Det gør du her.
Find den rette investering for dig
Vi kan hjælpe alle med at investere deres opsparing – fra små beløb til store formuer.
Tjek dine muligheder
