Del

Nyt kapitel i langstrakt britisk EU-gyser

Hvad er på spil, når det britiske parlament tirsdag i denne uge stemmer om Theresa Mays brexit-aftale? Investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen giver svar.

Tirsdag i denne uge, den 15. januar, skal underhuset i det britiske parlament stemme om den brexit-aftale, premierminister Theresa May er blevet enig med EU om. Egentlig skulle afstemningen allerede have fundet sted i december, men dengang udskød Theresa May den i sidste øjeblik, fordi det var åbenlyst, at hun ikke havde et flertal bag sig. Nu prøver hun igen.

Vi har spurgt Danske Banks investeringsstrateg, Lars Skovgaard Andersen, hvad der er på spil – også set med investorøjne:

Hvad er det egentlig, politikerne i det engelske underhus stemmer om den 15. januar?
De stemmer om Theresa Mays brexit-aftale med EU, som primært omhandler en overgangsperiode, fra Storbritannien forlader EU den 29. marts i år og frem til slutningen af 2020. Det er en overgangsperiode, hvor de endelige aftaler for fremtiden skal på plads.

Ifølge Theresa Mays brexit-aftale skal Storbritannien i overgangsperioden fortsat overholde sine økonomiske betalingsforpligtelser over for EU, blive i toldunionen og det indre marked og dermed også undgå en grænse mellem Nordirland og Irland. For briterne og britiske virksomheder giver det tid til tilvænning til fremtiden uden for EU.

Aftalen betegnes som et ordentlig Brexit, men selv om aftalen måtte blive vedtaget, venter stadig svære forhandlinger med EU om de fremtidige handelsforhold.

Hvilket udfald forventer I af afstemningen?
Vi vurderer, at der er meget begrænset sandsynlighed for, at aftalen bliver godkendt på tirsdag, fordi parlamentsmedlemmerne fortsat er splittede på kryds og tværs – også i Mays eget konservative parti. Nogle grupperinger ønsker et mere hårdt brud med EU, mens andre mener, at man skal endnu tættere på EU.

Hvad sker der, hvis Theresa Mays brexit-aftale ikke bliver godkendt på tirsdag?
I så fald ser vi 5 forskellige scenarier:

1. En ny afstemning tættere på briternes exit fra EU den 29. marts, hvor en aftale a la Theresa Mays brexit-aftale bliver vedtaget. Altså et såkaldt ordentligt brexit.
Sandsynlighed: 40 pct.

2. Et superblødt brexit a la en norsk model, hvor briterne melder sig ud af EU, men ind i EFTA og EEU og dermed ligesom Norge betaler til EU for at være en del af det indre marked, men uden at have nogen bestemmelsesgrad over lovgivningen. Dette ser vi dog som ret usandsynligt, da det svarer til de nuværende forhold i EU bare uden nogen bestemmelsesgrad.
Sandsynlighed: 10 pct.

3. En helt ny folkeafstemning om, hvorvidt brexit overhovedet skal gennemføres. EU har givet grønt lys til, at Storbritannien kan annullere hele affæren, hvis det sker inden den 29. marts. Vi ser det som det næstmest sandsynlige udfald, og ved en ny afstemning peger meningsmålinger på, at briterne vil blive i EU.
Sandsynlighed: 30 pct.

4. Et nyvalg for at styrke Theresa Mays position, men hun kan ikke selv udskrive det, og det er uvist, hvor meget det reelt set vil ændre sammensætningen af underhuset. Så ikke umiddelbart en holdbar løsning.
Sandsynlighed: 5 pct.

5. Endeligt er der naturligvis muligheden for et såkaldt hårdt brexit, hvor briterne ikke får landet en aftale, og handlen mellem EU og briterne efter den 29. marts foregår på vilkår fra verdenshandelsorganisationen WTO. Ingen har interesse i den udgang på brexit, men lykkes det ikke for Theresa May at få samlet tropperne og styret briterne mod en aftale af en eller anden art, kan vi altså ende her.
Sandsynlighed: 15 pct.

Lider Theresa May et stort nederlag ved afstemningen på tirsdag, øger det sandsynligheden for en ny folkeafstemning om brexit, men også sandsynligheden for et hårdt brexit.

Hvad skal jeg gøre som investor?
Har du den rette sammensætning af investeringer set i forhold til din økonomi, risikovillighed og tidshorisont, bør afstemningen efter vores vurdering ikke give anledning til ændringer i din portefølje.

Bliver det som forventet et nej på tirsdag, bør det ikke være en større overraskelse for de finansielle markeder. Alligevel kan det godt give fortsatte udsving i aktiemarkederne og det engelske pund, hvilket gør, at dine eventuelle direkte investeringer i engelsk aktier kan bliver påvirkede på kort sigt. Engelske eksportaktier vil kunne nyde godt af et svækket pund, men for en europæisk investor skal aktiekursernes stigning overstige faldet i pundet, før det udmønter sig i et positivt afkast.

Et nej tirsdag vil også kunne påvirke de europæiske aktiemarkeder kortsigtet, dels da engelske aktier indgår i det europæiske aktieindeks Stoxx 600, og dels da en række europæiske selskaber enten har produktion i Storbritannien eller sælger eller er underleverandører til britiske selskaber og forbrugere.

Et uventet ja på tirsdag vil fjerne en stor kortsigtet usikkerhed, og med et italiensk budget på plads bør det reducere amerikanske investorers mistro til EU-projektet, så de begynder at allokere penge mod Europa igen. Sker det, forventer vi at se finanssektoren som en af vinderne, da sektoren historisk set har gjort det godt, når der flyder midler ind i Europa.

TILMELD DIG vores nyhedsbrev om investering, hvis du ikke allerede modtager det.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Andre har også set


Få alle fordelene i dag. Bliv kunde i Danske Bank.